Klummer

WeyWey’s Column: Eddie The Eagle

Facts


WeyWey’s Klumme

af Marlene Weybøll

@Marleneweyboll

Ok. Der er altid et eller andet dejligt i at være the underdog. Hende eller ham ingen regner med vil klare den. Vi holder altid med dem i film og på tv. Men det er sjældent, vi holder med dem i virkeligheden. Ikke før de får succesen i hvert fald.

Jeg har været i biografen. Og se en film om en underdog, der i 1988 fik vinter OL i Calgary, til at handle om bare at være med – ikke at vinde. Michael ’Eddie’ Edwards fik tilnavnet Eddie The Eagle, fordi han ikke var så skide god til at hoppe skihop, men derimod lige med nødt og næppe overlevede hver eneste hop. Men alle elskede ham, fordi han gjorde det! Og fordi han var vildt glad og begejstret, hver gang han landede og overlevede. Eddie havde hele sit liv drømt om at komme til OL, og da han via et smuthul i de engelske OL-regler endelig fik lov at deltage, vandt han al opmærksomhed fra seere, publikum og presse. Det var i øvrigt samme år, et hold fra Jamaica deltog i bobslæde, som også er blevet til en film Cool Runnings fra 1993.  

“Michael ’Eddie’ Edwards fik tilnavnet Eddie The Eagle, fordi han ikke var så skide god til at hoppe skihop, men derimod lige med nødt og næppe overlevede hver eneste hop.”

Men vi elsker at heppe på underdog’en. Bare tænk på alle de youtube klip vi ser, fra et eller andet musik-talent program. Så kommer der en tyk lille mand ind på scenen, og så fortæller han med en spæd og nervøs stemme, at han sælger mobiltelefoner i en lille butik i en lille by i England, og alle griner af ham, og Simon Cowell (for han er jo dommer i alle talentshows i hele verden) vender øjne. Men så åbner vores lille tykke underdog munden, og synger opera som en verdensstjerne, og så tuder vi alle sammen – og vupti, så er vi alle med ham.

LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Når man crusher på en fyr og sin veninde samtidig

Vi hadede ham for to minutter siden, men nu elsker vi ham. Og så vinder han til sidst konkurrencen, udgiver plader, rejser verden rundt – og ender sikkert med at score en eller anden super skøn kvinde. Og han skal aldrig tænke på penge igen. Jeg hader ham lidt, ham underdog’en. Sorry. Men det gør jeg. Og jeg hader den reaktion, vi alle har på de her typer. Vi kunne ikke lide ham, indtil vi fandt ud af, han kunne noget. Jeg er sikker på at typer som Bill Gates, havde det på samme måde. Han var nørden ingen gad – indtil han pludselig var ’Bill Gates – ham fra Microsoft med alle penge i hele verden’. 

“Men vi elsker at heppe på underdog’en. Bare tænk på alle de youtube klip vi ser, fra et eller andet musik-talent program.”

Jeg har altid set mig selv som en underdog også. En misforstået en af slagsen vel at mærke. Eller måske mere sådan en underdog uden rygrad. Jeg synes, jeg er virkelig sej til rigtig mange ting, men succesen kommer aldrig. Jeg har en tendens til at give op, når ingen eller få tror på mig. Så synes jeg, det er svært at holde modet oppe. Men det gjorde Eddie the Eagle jo ikke. Han kæmpede til han endte til OL – og alle dem fra musiktalent programmerne, de stiller sig jo på scenen og synger, selvom det er det værste og sværeste de nogen sinde har gjort i deres liv. Og det er jo nok det jeg hader dem for. Altså, at jeg ikke tør gøre de ting og bare giver op og køber en træstamme og en hindbærsnitte, og spiser begge kager, mens jeg ser et afsnit af en serie i stedet. Jeg kan kun blive en rigtig underdog, hvis der er nogen der gider hjælpe mig. 

LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Er du skruk nok til at prøve Babyfar Tinder?

Så jeg er vist ikke en underdog, men bare et menneske, der ikke rigtig kan eller tør noget! Jeg ville ønske, jeg havde lidt af det der underdog mod, ikke? Bare være ligeglad med hvad andre tænker, og så bare sige til mig selv: ’Jeg har fandme en ret her – og nu tager jeg den! Jeg har også ret til at være her, for jeg er pissedygtig og I andre har bare at fatte det.’ Det tør jeg bare ikke. Så jeg ser bare film om dem i stedet. 

“Jeg har altid set mig selv som en underdog også. En misforstået en af slagsen vel at mærke. Eller måske mere sådan en underdog uden rygrad. “

Så gå ind og se Eddie The Eagle i påsken. For helt ærligt, hvad fanden skal man ellers lave. Det er virkelig mange helligdage og hvor mange dage kan man egentlig forstille sig, at sidde hjemme hos mor og far og ikke rigtig lave noget som helst. Men når du skal ind og se den – så er der to ting, jeg virkelig gerne vil have du lægger mærke til. To ting hele filmen vinder på: Kostumerne. Jeg har lyst til at gå i alle Eddies jakker. Jeg har lyst til moderens strikketrøje – til sidst i filmen. Og der hænger på et tidspunkt en virkelig sej skidragt på en bøjle. Jeg vil eje det hele – og så ville jeg ønske, jeg også havde rygrad til at gå i andre farver end sort, grå og nogle gange mørkeblå. 

LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Juicekuren fra helvede

Den anden ting er statisterne. På et tidspunkt er der en mand på et cafeteria, der sætter sig ned ved siden af Eddie. OMG! Det er det sjoveste. Men statister er generelt sjove at lægge mærke til i en film.  Og i den her film, har de også seje 80’er kostumer på. Men ham der spiller Eddie The Eagle er også ret sød. Han har svært ved at spille grim (For den virkelige Eddie, er ikke køn). Og så synes jeg lidt, han ligner Henning Primdahl fra Team Easy On.  

“Så gå ind og se Eddie The Eagle i påsken. For helt ærligt, hvad fanden skal man ellers lave. “

Og så til alle – hav nu en god Påske. Pas godt på hinanden, og hvis du føler dig som en underdog, så få en ryggrad og tænk på at gøre det modsatte af mig. Stil op til X Factor, på den betingelse, af du faktisk kan synge. Hop ud i det!

 ____________ 

Se traileren til Ediie The Eagle lige her 

Eddie the Eagle får premiere: 31. marts 2016 i biografer landet over.
Spilletid: 1 time 46 minutter
Copyright: 20th century fox

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *