Vi har netop købt stationcar, som efter sigende skulle have det mest rummelige bagagerum i sin klasse – men som for mig symboliserer den totale overgivelse til familielivet. Det er surrealistisk, at jeg nu ikke længere er en ’ung mor på 25 år’, men derimod snart en 28-årig mor til to. Jeg kan mærke, at det etablerede voksenliv lige så stille sniger sig ind på mig. Det er mærkeligt at tænke på, at det næste år er 10 år siden, at jeg gik ud af gymnasiet med rygsækken pakket til fire måneder i Sydamerika. Det har fået mig til at reflektere lidt over ”voksenlivet” og min frygt for at være ordinær.

“Det er mærkeligt at tænke på, at det næste år er 10 år siden, at jeg gik ud af gymnasiet med rygsækken pakket til fire måneder i Sydamerika”

Med et fuldtidsjob, en forlovelsesring, Alexandra på 2,5 år og en lille baby i maven står det etablerede voksenliv nu for alvor og banker på døren. På den ene side har jeg lyst til at åbne døren på vid gab og byde det velkomment, og på den anden side har jeg lyst til at lade som om, at jeg ikke kan høre, at det banker på og først åbne lidt senere. Det er ikke, fordi jeg er utilfreds med, hvor jeg er i livet. Det er bare lidt vildt, at jeg er der allerede. Det står i hvert fald i stor kontrast til mange af vores venner, som lige nu kører det vilde karriere- og udenlandsræs. Mange af dem har virkelig spændende karrierer, som får mit job til at ligne et kedeligt ordinært skrivebordsarbejde. Men for søren, hvor er det bare inspirerende at have venner, som har succes med det, de laver – om det er at være manager for de kendte eller ekspert i 3D print og kunstig intelligens. Det er med til at udvide min horisont og hæve ambitionsniveauet på egne vegne.

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Har du styr på din tid?

Jeg kan dog ikke helt løbe fra, at jeg nok har fået meget voksne prioriteter. Som da jeg får nylig fik at vide, at jeg har arvet fra min farmor og farfar, tænkte jeg: ”Det falder på et tørt sted, pengene vil kunne bruges som tilskud til brylluppet og en kombi vaske-tørremaskine, så babys tøjbleer kan blive rigtig bløde efter vask”. Nøj, hvor er jeg bare blevet familie-agtig. For fem år siden havde jeg brugt pengene på en rejse eller noget lækkert til mig selv. Nu står den på bryllup, diverse habengut til hjemmet og boligopsparing. Jeg er dog stadig ikke klar til det fuldkomne forstadsliv med hus, have og stationcar. Tanken om at bo i et villakvarter, hvor alle husene ligner hinanden, har jeg det altså stadig lidt svært ved. Måske jeg bliver klar til det en dag?

“Tanken om at bo i et villakvarter, hvor alle husene ligner hinanden, har jeg det altså stadig lidt svært ved. Måske jeg bliver klar til det en dag?”

Hvis du på samme måde føler, at voksenlivet en gang imellem kan føles lidt overvældende, kan jeg varmt anbefale følgende: For det første, tag på en tøsetur til New York. Jeg havde sidste år den bedste tur til The Big Apple sammen med tre veninder, en tur der for det meste stod på shopping og lækker mad. Ud over at det var en fantastisk oplevelse, så var det så bekræftende at mærke savnet af min lille familie derhjemme. Eller overvej at købe en blå pelstaske eller et par vilde stilletter. Der er ikke noget som tilbehør med karakter der kan pifte et mor-look op med. Det er generelt vigtigt for mig ikke at se for mor-agtig ud – hverken på jobbet eller i privaten, så derfor er det så rart, at vinteren er overstået, og jeg endelig kan smide dynejakken, for den er om noget så mor-agtig, som det kan blive. Sidst men ikke mindst: Sæt pris på det uperfekte. Da vi fik Alexandra boede vi en lejlighed på femte sal med alverdens fejl og mangler. Vores vinduer var så rådne, at de blæste ud, når der var stormvejr. Bjælkerne over Alexandras pusleplads var så utætte, at det blæste ind med skidt, og der var altid minimum én edderkop i badekarret, når jeg skulle i bad (føj!). Det har altså virkelig sin charme, når jeg nu ser tilbage og mindes både de gode og mindre gode oplevelser fra den lejlighed.

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Spontan abort – hvorfor er det et tabu? 

Så selvom det etablerede voksen liv kan give mig en følelse af at være lidt for ordinær, orker jeg ikke hver dag at skulle forsøg at være være ’So F***ing Special’. Men det hjælper lidt at peppe hverdagen lidt op, og nogle gange skal der ikke så meget til. Vores liv er, hvad vi selv gør det til.

“Vores liv er, hvad vi selv gør det til”