Ok, jeg synes, det er på tide vi taler om bryster. Alle slags bryster. De store, de små, de skæve, dem der hænger. Mor-bryster, ungpige-bryster, silikonebryster. For hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret meget en brystpige. Og som snefnug er der ikke et eneste bryst, der er ens, alle er unikke. Mine er i hvert fald ikke ens – og jeg har aldrig rigtig set nogle magen til.
Eller det vil sige, en af mine teenage-veninder og jeg havde bryster, der mindede meget om hinanden. Det fik os en overgang til at tro, vi kunne være kusiner, da der også var noget med, at min morfar og hendes farmor vist en gang havde haft en lille affære kørende. Ja, jeg kommer fra Næstved. Så skyd mig!
LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Når man crusher på en fyr og sin veninde samtidig
Jeg elsker bryster – men jeg hader mine bryster. Jeg har bananbryster, der hænger den forkerte vej. Derudover er de også ret store og brystvorten vender nærmest indad, og det der brune sted (hvad hedder det egentlig?) er ret stort, så er de vist beskrevet – og jeg tror nu, I alle ville kunne genkende dem i en line-up. Hvis jeg skal nævne noget ved min krop, jeg inderligt hader, så er det mine bryster. Og mine øjenlåg, som gevaldigt trænger – lige så meget som mine bryster for øvrigt – til et godt og grundigt løft. Jeg kan leve med min mave, jeg kan leve med mine lår i perioder giver sig selv brændemærker. Det er alt sammen ok. Men min boobs. Åååårrrhhhh… Jeg magter dem ikke. Derfor er der også kun meget få mænd, der rent faktisk har set dem. Endnu færre har fået lov til at røre ved dem. Der er intet erotisk eller nogen erogen zone der, der pirrer mig.
“Jeg elsker bryster – men jeg hader mine bryster. Jeg har bananbryster, der hænger den forkerte vej”
Det betyder ikke, at jeg ikke elsker alle andres bryster. Det gør jeg. Og når jeg altid siger, jeg ikke forstår mænds fascination ved bryster, så lyver jeg bare. For det gør jeg selvfølgelig. Bryster er awesome. Og jeg har rørt ved en del af dem, for jeg kan ikke rigtig lade være, når jeg ser et lækkert rack. Jeg spørger for det meste altid om jeg lige må trutte dem, inden jeg gør det. Alle siger som regel ja, og så trutter jeg dem, som et truthorn. Trut, truut.. Eller også så kopper jeg dem. Lægger dem i min hånd. Hold kæft, hvor må mænd være misundelig på, at vi bare godt må røre ved hinandens bryster. Jeg kan godt lide at røre ved silikonebryster. Hårdheden i dem. Men jeg elsker bittesmå a-skåle. Se, her forstår jeg ikke mændene, for jeg synes en lille bitte barm er meget mere fræk og sexet end en kæmpe barm er. Det er også nemmere at klæde en lille barm på. Og jeg kan se på dem der har dem, at der er mange muligheder. Måske handler det også lidt om, at der er ret meget mystik i en lille barm. Og mystik er jo også meget godt.
“Jeg kan godt lide at røre ved silikonebryster. Hårdheden i dem. Men jeg elsker bittesmå a-skåle. Se, her forstår jeg ikke mændene, for jeg synes en lille bitte barm er meget mere fræk og sexet end en kæmpe barm er”
For eksempel Nikita Klæstrup, nu vi taler bryster. Hun har vildt flotte bryster. Jeg er syg med dem, men hun har altid kjoler på, der overhovedet ikke dækker dem. Det er jo kjoler, der har et kæmpe hul, lige der hvor stof skulle dække lidt til. Det efterlader sgu ikke meget til fantasien. Hov, jeg læste lige, at hende og Oliver Bjerrehuus helt overraskende ikke er kærester mere. Det kunne være jeg skulle slå til nu, og vise Hr. Bjerrehuus, hvordan bryster også kan hænge. Måske han skulle prøve bryster, der er all over the place?? God sommerflirt! Men hvis Nikita dækkede de boobs lidt til, så ville jeg have endnu mere lyst til at finde ud af, hvad de kunne. Også fordi hendes bryster, som er lidt mere end petite, men som heller ikke er Linse Kessler (jaja, kliche brystbomben skulle nævnes), ikke behøver at gå med BH. Se, det er jeg også meget misundelig over. Jeg ville æde en gammel hat for at undgå at gå med BH. Jeg kan godt lide, når man kan se brysterne ikke har BH på.
“For eksempel Nikita Klæstrup, nu vi taler bryster. Hun har vildt flotte bryster. Jeg er syg med dem, men hun har altid kjoler på, der overhovedet ikke dækker dem. Det er jo kjoler, der har et kæmpe hul, lige der hvor stof skulle dække lidt til”
Plus BH’er sucks. Jeg ved godt, det er en kvinde, der i sin tid opfandt BH’en. Men det må være mænd der har indført de der bøjler og det der push-up og hvad har vi ikke. Mine bryster græder af glæde hver aften, når jeg slipper dem ud af deres fængsel. For vi kan vel godt blive enige om, de fra kl. 8:00 om morgenen til kl. ca. 22:30 om aftenen er varetægtsfængslet i en kop af stålbøjler, ikke? Hvad fanden er det for noget. Min store drøm: At stå i en seng med bare bryster og så bare hoppe løs, som var der ingen i morgen. Aj, det gad jeg godt.
LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Eddie The Eagle
Jeg kunne jo egentlig bare få mig en operation og få dem hevet op – men jeg har sgu ikke 50.000 kr. i mit budget til det. Så mine bryster må for evigt forblive kedelige bananboobs. Jeg forsætter så bare med at går og trutte i jeres bryster – så tag i agt for det. Og trut i hinandens bryster. Det sgu så hyggeligt. Og mændene bliver så misundelige over vi må.