Stokholm tur-retur: Jeg skal giftes!

Facts


Nikolaj Stokholm

26 år, komiker, forlovet med Isabella også kaldet Mussemor.

Hvorfor i alverden skulle en ung komiker som mig synes, det kunne være sjovt at dele ud af sit privatliv – og så oven i købet i en KLUMME!? Måske er det fordi du har grint af mig, når jeg har været på TV, eller når jeg har stået på en scene, men når du så har slukket for dit fjernsyn eller er taget hjem fra et af mine shows, er det lidt som om, at det også er slutningen på mig. Jeg bliver slukket for og lagt i en kasse, lige indtil næste gang du vil se mig. Det er nemlig det smarte ved TV: Du kan bare slukke for mig, når du har fået nok. Dén mulighed tror jeg, at min udkårne også ville ønske at have. Og det er netop hende, jeg vil skrive om i min klumme. Mig og Mussemor – ja, det kalder jeg hende.

LÆS OGSÅ: Vi har fået ny klumme skribent! YAY!

Hendes borgerlige navn er Isabella, men Mussemor svinger bare bedre. Vi har kendt hinanden i 3 år og bor sammen i vores nye lejlighed på Østerbro. Mussemor går på universitetet og drømmer om at blive gymnasielærer. Hun er 22 år og kommer fra den lille by, Lystrup, som ligger uden for Århus. Blandt de lokale kaldes Lystrup også ”gun city”, fordi det tidligere var en rockerby. Og nu til Mussemors efternavn! Hun hedder Jøhnke.. Isabella Jøhnke. Jeg ved, at du tænker det, men lad mig stoppe dig dér. Hun har ingen relationer til den kriminelle underverden. Det er i hvert fald ikke noget, jeg kender til… Navnet er dog en realitet, men kun frem til efteråret. Jeg har nemlig anmodet om hendes hånd, og den fik jeg. Så jeg får mig en kone, og hun får sig et nyt efternavn – WIN/WIN!

“Jeg har nemlig anmodet om hendes hånd, og den fik jeg. Så jeg får mig en kone, og hun får sig et nyt efternavn – WIN/WIN!”

Vi elsker hinanden meget højt, og det er vist sikkert at sige, at vi har prøvet vores forhold af. Min far har altid sagt, at man skal tapetsere en væg sammen, før man kan gifte sig. Vi valgte at lave et helt køkken…fra IKEA. Det var to måneder, hvor der blev snakket meget bestemt. Når Isabella bliver irriteret eller sur på mig, kalder hun mig ikke ”skat” eller andre søde navne. Så sætter hun en stor ære i at kalde mig Nikolaj. Det hedder jeg jo også, men det lyder helt forkert, når hun siger det. Og så bliver jeg sur og kalder hende Jøhnke. Lad mig formulere det således: Det er blot benzin på bålet! Men vi bliver altid gode venner igen, og derfor skal vi giftes og leve sammen til vores dages ende. Jeg kan nemlig ikke under nogle omstændigheder undvære min Mussemor!

“Min far har altid sagt, at man skal tapetsere en væg sammen, før man kan gifte sig. Vi valgte at lave et helt køkken…fra IKEA”

Jeg mødte Isabella i Frankrig i 2013, hvor jeg var i forbindelse med en optræden for nogle gymnasieklasser, der var der for at stå på ski og tørlægge Frankrig for alt, der hed alkohol – og nå ja – for at grine af mine vittigheder. Som betaling fik jeg selve turen og et meget koldt hotelværelse, og er der noget, jeg hader, er det broccoli, de der cykelhjelme formet som kæmpehatte og kolde hotelværelser! Så for at glemme mine usle kår gik jeg i byen med de unge mennesker og drak rigtig, rigtig mange shots. Blandt skistøvler, fulde gymnasieelever og rasende dørmænd, stod hun der pludselig. Hvem hun??? Du ved, hende der med ét bliver centrum for hele rummet – og nej, det var ikke en stripper. Det var hende, der skulle blive centrum for hele mit fremtidige liv.

“Hvem hun??? Du ved, hende der med ét bliver centrum for hele rummet – og nej, det var ikke en stripper”

Lige midt i det hele stod hun iført en knaldrød sweater, og hun havde de flotteste lyseblå øjne, som oplyste hele lokalet som var det en smuk sommerdag ved Vesterhavet… Den var da meget god, ikk’? Jeg havde i hvert fald aldrig set så smukt et menneske! Anyways. Det er den klassiske historie med fuldemandssnak, og vi småkyssede da også en smule. Pludselig var ferien dog slut. Hun skulle tilbage til Århus og jeg til Djævleøen. I månederne, der fulgte, havde vi kun sporadisk kontakt, men jeg kunne altså ikke slippe hende, og en dag var jeg klar til at gøre noget ved det. Jeg inviterede derfor Isabella på et glas vin, da jeg en aften havde optrådt i Århus. Hun overnattede på mit hotelværelse, og siden den dag har vi været sammen.

LÆS OGSÅ: Kærestepar vi kan li’ Sus Wilkens og Freja Kirk

Faktisk har vi aldrig haft ”skal vi være kærester”-snakken… Men det regner jeg da med, at vi er, eftersom vi har fællesøkonomi, ejer en lejlighed sammen – og nå ja – så er vi jo også forlovede. Og det er netop det, jeg vil fortælle meget mere om næste måned: Den vanvittige historie om hvordan jeg friede, og hvorledes jeg havde timet og tilrettelagt det hele.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være