Forleden overhørte jeg en samtale, hvor en kvinde fortæller, at hun og hendes mand ikke havde været på date i halvandet år, efter de havde fået et barn. Selvfølgelig er behovet for at være opslugt i tosomheden forskelligt fra par til par, og vi har da også prøvet at have et par måneder imellem vores dates. Men… Og det er altså et stort men. Hvis vi ikke prioriterer hinanden som kærester, når vi har fået børn, er det det samme, som at vi ikke prioriterer vores lille familie. Det kan godt være, at det er lidt dømmende, men i og med at min kæreste og jeg snart har 10-års jubilæum, så ved jeg, hvad der har virket for os. Dog har Anders sagt, at jeg skal til at skrue lidt ned for konsulentrollen i fritiden. Ja ja, jeg har vel lidt tendens til at være en miss-know-it-all.
LÆS OGSÅ: Målrettede rekrutteringsevents for kvinder – go or no go?
Inden vi fik Alexandra, talte vi meget om vores forventninger til, hvordan det skulle blive at have et barn. Det var vigtigt for os begge to, at vi huskede hinanden og afsatte tid til at være kærester, så det hele ikke gik op i barnets behov. Ja, faktisk gik vi så vidt, at vi aftalte, at uanset hvad måtte vi ikke gå fra hinanden de to første år. Og jo, det var selvfølgelig et tænkt worst-case scenario, men man ved jo aldrig. Vi aftale også, at vi efter at have fået barn skulle på date cirka hver tredje eller fjerde uge. Så for os har det fungeret at opsætte nogle spilleregler for kærligheden – I know, ikke specielt sexy, men det virker! Ikke kun fordi vi har fået travlt på en anden måde med et barn, men også fordi vi er gået fra at være studerende til at have nogle krævende fuldtidsjob, som ikke altid (læs: stort set aldrig) tillader samme spontanitet som før. Jeg ser dog altid frem til, at Anders og jeg kan nyde en flaske rødvin og lidt lækker tapas, når lille A er lagt.
“Ja, faktisk gik vi så vidt, at vi aftalte, at uanset hvad måtte vi ikke gå fra hinanden de to første år.”
Hygge kan selvfølgelig ikke altid planlægges, men det er altid en succes, når vi tager biffen og dyrker min lidt pinlige forgabelse i teenage-kærlighedsfilm. For ikke lang tid siden var vi også på weekendtur i Aarhus (ganske vist kun en enkelt overnatning), men det er noget, som vi gerne vil gøre til en tradition: En weekendrejse en gang om året – bare os to. Og så virker surprise dates super godt, skulle jeg hilse at sige. Som da jeg fortalte Anders, at vi alle tre skulle til middag hos min søster og hendes kæreste, men i stedet afleverede vi Alexandra og tog videre til middag bare os to. Så ja, vi piger skal også tage initiativ og nogle gange vise vejen.
“Og så virker surprise dates super godt, skulle jeg hilse at sige.”
Lige så meget, som det handler om, at vi prioriterer tid sammen, handler det om, at vi prioriterer at give plads til hinanden. Here it comes (og ja, det er sagt mange gange før): Kærlighed er frihed. Frihed kan selvfølgelig tolkes på mange måder. I de efterhånden mange år vi har været sammen, har vi boet i hver vores land ad flere omgange. Selvom det for mange andre har været en let ting at gøre, så kræver det altså en fundamental tillid at lade hinanden begive sig ud på eventyr hver for sig. For os handler frihed dog om at give hinanden plads i forhold til karrieren, udlandsophold, tid med vennerne og så videre. Det kræver selvfølgelig noget planlægning for at få det hele til at gå op, og så man undgår de uger, hvor vi laver planer hver vores dage. Derfor har vi stor glæde af at have en fælleskalender på telefonen – meget gammeldaws! Det var faktisk noget, vi startede på allerede inden, vi fik Alexandra. Jeg indrømmer, at det dog kan dræbe romantikken lidt, når jeg bliver inviteret på date over en kalenderinvitation, men ud over det fungerer det – og vores spilleregler for kærligheden – virkelig godt.