Jeg ser min hustru mere som en kæreste end min hustru. Nuvel vi er blevet gift, og jeg forstår jo godt hvad det betyder. Men det er som om det nærmest forventes at mit syn på vores forhold skulle ændre sig markant til noget andet – fordi vi blev gift. Nu skulle man være mere voksen – ikke kærester – nu er man ægtefolk! 

LÆS OGSÅ: Far til fire piger: Om at være kærester

En ting der stod klart sidste gang vi var på kæreste (ikke ægteskabs) tur til Ystad, var at det havde vi godt af i vores forhold. Hverdagenes, til tider hektiske dage, overlapper hinanden og små dårlige rutiner kan nemt blive store problemer. Og de her kæresteture gør at vi finder hinanden igen. Vi har tid til hinanden og tid til at snakke sammen. Sådan rigtigt sammen. Ikke de dersens halve samtaler over aftensmaden med børn, der begynder at synge/skændes/råbe fordi de føler at fokus flyttes væk fra dem (og deres dag). Ikke de der samtaler hvor den ene (læs som regel mig) sover på sofaen, imens uge skemaet eller anden planlægning/logistik gennemgåes.

“Hverdagenes, til tider hektiske dage, overlapper hinanden og små dårlige rutiner kan nemt blive store problemer. Og de her kæresteture gør at vi finder hinanden igen”

Og netop uge skemaet er vigtig i vores familie. Det her skal ikke læses som et “årh hvor er det hårdt med 4 børn (som vi selv har valgt at få!)”. Det her skal læses som et “vi holder tungen lige i munden med en hustru der er tilbage på job, og mit job som stadig kører derudaf”. Skemaet som inkluderer den nye favorit FORÆLDREINTRA (shit jeg hader det sted (også selvom min hustru er logget mere ind end mig)). Mit diskrete rejseri med arbejdet (jeg siger ikke noget om den her sag.. Hmm) min hustrus skiftende vagter (argh!!) og mini holdets skema i børne/vugger. Ja vi (læs min hustru) holder tungen lige i munden.

Kæresteture giver en ro til at kigge hinanden dybt i øjnene og blive enige om hvor vi er på vej hen – om der skal laves en u-vending eller om alt bare kører på skinner og jeg er en kæmpe hjælp (ja ja i en perfekt verden hvor jeg huskede at hjælpe). Jeg har optur over disse samtaler VÆK fra det hele. Væk fra hvor familie livet går stærkt. Jeg lytter bedre efter (indrømmer jeg pinligt), og har en anden fokus på pointerne der bliver givet. Min hustru snakker endeligt sproget jeg forstår. Sproget jeg kan mærke.

“Jeg har optur over disse samtaler VÆK fra det hele. Væk fra hvor familie livet går stærkt. Jeg lytter bedre efter (indrømmer jeg pinligt), og har en anden fokus på pointerne der bliver givet”

Jeg vil nok forudse at en tur hver kvartal er en nødvendighed. Og jeg kan se på min elskede hustru at hun også har brug for det. Jeg underkender nok hendes hverdag som “anker person” derhjemme. Det er jo til tider  pisse hårdt – også selvom man har aftalt at det er sådan hverdagen er. Hun har da også brug for afbrækket. Jeg tror ærligt også at hun forstår mig bedre og mærker bedre hvad jeg siger når vi er på to mands hånd. Bare os to.

LÆS OGSÅ: Far til fire piger: Sådan er jeg en sundere far

Vi var engang til et foredrag med Lola Jensen, hvor hun sagde at man ikke skulle have så travlt med at komme ud som kærester imens børnene er små. Jeg er faktisk ikke enig (undskyld Lola). Jeg er vild med kæresteture. Også selvom vi er ægtemand og hustru. Vi har også brug for at være kærester.