[single_post_category_name]

Mor med ambitioner: Frozen-teltet røg ud – men der er stadig lang vej til boligmagasinet

Hvordan man undgår at hjemmet bliver en dubloklods om benet er stadig noget, som jeg forsøger at finde en god balance for. Jeg blev for nylig kontaktet af en bekendt, som spurgte, om jeg var interesseret i at få lavet en boligreportage om mit hjem. Hun har aldrig været hos os før, så hun ville selvfølgelig godt lige se lejligheden først. Først blev jeg glad og smigret og tænkte: Helt sikkert! Og så kom jeg til at se mig rundt i vores lejlighed. Selve lejligheden er ret lækker, og vores møbler er også okay – dog ikke Bo Bedre-værdigt. Dette skyldes primært de øjenbæer af nogle plastikrædsler, som lille Alexandra er så begejstret for, men som vil kunne få enhver boligstylist til at falde om af bar afsky. Jeg er ærlig talt heller ikke selv synderlig begejstret for dem – men Alexandra elsker dem.

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Sæt pris på det uperfekte

Så hvordan sikrer man den rette balance i hjemmet, som skal være en oase, hvor man både som barn og voksen kan koble af og føle sig hjemme? Jeg har ikke selv fundet svaret endnu. Jeg tænker dog, at det må være at gå ned af kompromisernes vej. Så f.eks. at rædslet af Alexandras plastikkøkken ryger til fordel for et trækøkken, som selvfølgelig stadig skal være sjovt at lege med. Et andet godt eksempel på noget, jeg allerede har handlet på, er det famøse Frozen-telt, som kunne give elektrisk hår bare ved at se på det. Jeg onde mor solgte det på loppemarked til fordel for et hjemmebygget hus af papkasser tapetseret med gavepapir. Bevares, det er ikke en smuk naturfarvet tipi i stof, men det er da noget kønnere end det kæmpe Frozen-telt, som før fyldte uforholdsmæssigt meget i vores ellers nydelige stue. Det skal lige siges, at både plastikkøkkenet og Frozen-teltet er gaver fra samme familiemedlem – så mon ikke hun kan vente sig lige så flotte gaver, når hun en gang skal have unger? (Skal læses tilført en ond latter)

Selve lejligheden er ret lækker, og vores møbler er også okay – dog ikke Bo Bedre-værdigt. Dette skyldes primært de øjenbæer af nogle plastikrædsler, som lille Alexandra er så begejstret for, men som vil kunne få enhver boligstylist til at falde om af bar afsky”

Jeg må dog nok konstatere, at vi i den nærmeste fremtid ikke får en boligindretning, der er et boligmagasin værdigt. Vi bor hyggeligt, men absolut ikke lækkert og gennemført nok til det. Jeg kan mærke, at det ærgrer mig lidt. For hvor ville det bare være fedt at kunne være typen med styr på det hele og kunne slå dørene op til et fantastisk hjem i et boligmagasin. Jeg drømmer om at hyre en indretningsarkitekt, som må kunne skabe noget ud fra det, som vi allerede har og selvfølgelig lidt ekstra. For selvom fordommene om management konsulenter er, at de tror, de kan det hele, så indrømmer jeg gerne, at boligindretning nok ikke er min stærkeste side.

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Kan kærligheden have spilleregler?

I mellemtiden fokuserer jeg på at have et hyggeligt hjem, hvor der er rent og rydeligt. Derfor er det også alle pengene værd, når vi hver fredag kommer hjem, efter rengøringen har været der, og al ting har fundet sin rette hylde igen. Orden i hjemmet er også en vigtig ting for mig at give videre til Alexandra. For i nogen grad afspejler det ydre det indre og vise versa. Så jeg tror, at det er vigtigt at have orden i hjemmet, for det smitter af på, hvordan man har det indeni. Det er f.eks. tydeligt at se på min tøjbunke uden for tøjskabet, om jeg har travlt på arbejdet eller ej. Og når jeg tager mig tid til at rydde tøjbunken op i en travl periode, så giver det en følelse af lettelse og lidt mere overskud. Så det er både noget Alexandra skal lære, og noget som jeg nok også selv skal blive lidt bedre til (indtil vi får en au-pair, som kan gøre min del af arbejdet).

“I mellemtiden fokuserer jeg på at have et hyggeligt hjem, hvor der er rent og rydeligt. Derfor er det også alle pengene værd, når vi hver fredag kommer hjem, efter rengøringen har været der, og al ting har fundet sin rette hylde igen”

Så nej, vores hjem er ikke egnet til boligmagasinerne (selvom jeg ville stå flot som model). Vi bor derimod hyggeligt, dog med plads til forbedringer – såsom færre øjenbæer, mindre rod og flere blomster. Mon ikke det kommer, når vi er på den anden side af baby nummer to? Fingers crossed!

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide