Pernille René er 21 år og er fokuseret på at skabe sig en fremtid som skuespiller. Pernille elsker at skrive og deler her ud af hendes opdagelser og erfaringer omkring personlig udvikling. Pernille vil gerne prøve at påvirke andre mennesker, til at ændre gamle vanemønstre og få mere ud af livet. Hun mener at man bør kæmpe med blod, sved og tårer hvis det er nødvendigt, da gevinsten er meget større en arbejdet.
Pernille deler her en klumme med jer om, hvor vigtigt det er at værdsætte den tid vi har.
Vi kender alle til det med at have enten for lidt eller for meget tid. Den gyldne middelvej kan i en moderne hverdag, være nærmest umuligt at finde. Vi ønsker ofte, at der er flere timer i døgnet, så vi lige kan nå de sidste indkøb. Eller også må dagen godt gå hurtigere, så vi kan nå hurtigere frem til en bestemt begivenhed, som vi glæder os til.
Vi lever i en verden, hvor alting bliver vurderet og får sat et prismærke på. Du kan købe dig til stort set alt her i livet, og du kan i hvert fald sælge en stor del af det. Har vi ændret vores syn til kun at kunne vurdere ud fra priser?
“Du kan købe dig til stort set alt her i livet, og du kan i hvert fald sælge en stor del af det.”
LÆS OGSÅ: Undgå hvidt salt og få bugt med de mørke rander under øjnene!
Er værdien større alt efter hvor mange nuller, der kommer på tallet? Vi kan ikke sætte en pris på tid, men vi gjorde det da sikkert hvis vi kunne. Verden har givet hver enkelt af os en hvis mængde tid i livet. Det er vores egen opgave at bruge den. Og hvordan vælger vi så at bruge den? Nogle ved det faktisk ikke, og mange opdager at de spilder rigtig meget tid. Vi har ikke indset, at mængden af tid vi har kun bliver mindre dag for dag.
Du kan ikke få mere tid. Du kan ikke købe det, sælge det eller sætte det på en bankkonto og trække rente. Tiden bliver kun mindre og mindre. Og bruger du den så på noget, som er gavnligt for dig?
Jeg blev chokeret første gang jeg tog mig selv i det. Det var nærmest uhyggeligt at opdage, hvor meget tid der blev smidt ud af vinduet, og som jeg kunne have brugt til så mange værdifulde ting. I stedet brugte jeg den på at side i sofaen og se Netflix – en hel dag. Det var ret mange timer, som jeg kunne have brugt mere fornuftigt. Selvfølgelig skal der være tid til afslapning. Det er lige så vigtigt for krop og sind, som de mange gøre mål. Man må endelig ikke undervurdere tid til sig selv. Man skal huske at skaffe sig en ”Aahh!” fornemmelse.
“Du kan ikke købe det, sælge det eller sætte det på en bankkonto og trække rente. Tiden bliver kun mindre og mindre.”
Men lav et eksperiment med dig selv. Tænk over hvad du bruger din tid til. Er det noget, der er vigtigt for dig? Er det noget, som giver dig noget i livet? Og er det noget, som bringer dig tættere på det liv, som du ønsker at leve? Vi er alle individer, og vores drømme og mål er forskellige. Vi kan derfor ALDRIG generalisere, og hvordan du vælger at bruge din tid, er nok helt forskellig fra min. Men det er værd at overveje, om man virkelig bruger tiden på det, som man vil. Det tager tid at opnå sine mål, og jeg siger det bare – du får ikke mere tid, end du er blevet givet. Brug den!
LÆS OGSÅ: 5 madvarer som er gode for dit hjerte
Men hvorfor vælger vi at spilde tiden? Personligt gør jeg det, fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal lave. Jeg er 21 år, og har ikke nogen familie at skulle passe. Jeg har ca. 50-60 timers arbejde om ugen, og derudover tid til mig selv. Jeg vil påstå, at jeg har timer nok til både mig selv, og til at arbejde mod min drøm. Men hvorfor bruger jeg dem så kun på mig selv?
Man skal bruge et ”hvorfor”. Hvis jeg ikke 100% ved hvorfor jeg bliver nødt til at gøre noget, så gør jeg det ikke. Jeg havde behov for at sige: Hvad vil jeg opnå og hvordan opnår jeg det?
Vi kan ikke sætte en pris på tiden. Men den burde blive vurderet, som det mest værdifulde vi har. Du har selv magten over din tid. Du kan spilde din tid. Du kan bruge din tid. Det er kun dig der bestemmer, om du vil bruge den tid du har fået, eller om du vil smide den ud på ting, som er ligegyldige for dig.
Du kan ikke gemme den til næste dag. Du kan ikke dele den. Og du kan ikke få mere af den.
Ud af alle de materielle ting, som vi føler vi kan vurdere, der kan jeg love dig én ting: det eneste du vil komme til at mangle – er tid.