Efter otte måneders ”jeg frier til hende”-forberedelse tænkte jeg (måske lidt naivt), at nu kunne jeg ånde lettet op og ikke planlægge noget foreløbigt. Men ak, nej! Allerede formiddagen efter jeg havde ligget på knæ foran Mussemor, begyndte bryllupsforberedelserne allerede så småt. Isabella og hendes søster havde en diskussion om hvilken dato, der ville være den flotteste bryllupsdato, hvilket meget hurtigt gav mig syn for, hvor omsonst det er at planlægge et bryllup.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive for ChriChri, syntes redaktionen, at det kunne være sjovt, hvis jeg skrev om forskellen på mænd og kvinder. Du ved…den evigt populære forskel om, at mænd er fra Mars og kvinder er tit i Magasin. Men jeg har aldrig forstået det: Bevares – der er da forskel på kønnene, men de typiske eksempler stemmer altså ikke overens med den moderne mand (mig…).

“Du ved…den evigt populære forskel om, at mænd er fra Mars og kvinder er tit i Magasin.”

 LÆS OGSÅ: Stokholm tur-retur: Forberedelserne til det perfekte frieri – fortsættelsen…

Jeg synes også, at man skal slå toiletbrættet ned efter et toiletbesøg, at sengen skal redes hver dag, og jeg synes, at blomster skaber en hyggelig stemning. Jeg kan godt nok ikke finde ud af at købe de rigtige og at arrangere dem flot og dekorativt er heller ikke min stærke side… og ja – lad os stoppe ved blomsterne, for her er den egentlige forskel på mænd og kvinder – og på mussemor og mig: Det der med at arrangere og ikke mindst at gøre tingene på den rigtige måde. Jeg tror, at selve det at arrangere og koordinere brylluppet er en lige så stor ting for mussemor som selve bryllupsdagen, hvorimod det for mig (og formentlig 80% af alle mænd) er lidt ligesom at have en ven med en båd: Man gider godt sidde i Køge Bugt med et glas rosé og se på solnedgangen, men man gider ikke rigtig hjælpe ham med at få båden op på land og spule bunden… Og her er det altså stadig båden og ikke mussemor, jeg snakker om! Det er jo ikke, fordi jeg ikke går op i brylluppet, men jeg tror simpelthen, det er et center i hjernen, som vi mænd mangler. En evne, der gør det muligt at hygge sig med praktiske ting. Det er ligeledes også kun kvinder, der kan sige, at det er hyggeligt at flytte. Jeg tror da fa’en, det er hyggeligt at flytte, når tre mænd bærer en 12 personers hjørnesofa hele vejen op til femte sal, mens otte kvinder står ude i køkkenet og tørrer af. Der skal altid tørres af.

LÆS OGSÅ: Stokholm tur-retur: Forberedelserne til det perfekte frieri

Men helt uduelig er jeg altså ikke. Jeg har nemlig påtaget mig et stort ansvar: en form for feststarter, en teaser for brylluppet. Ja ja, den er god nok! Jeg skal stå for invitationerne – yes sir! Og den er meget vigtig i og med, at man på relativt lidt plads både skal oplyse en masse praktiske oplysninger, give et hint om festens stil og desuden også afspejle Mussemor og mig. Min kreativitet er derfor blevet sat nok så meget på arbejde! Jeg vil hellere fortælle en historie, hvor gæsterne konkluderer stilen i stedet for at vi sender et stykke håndskrevet silkepapir ud med direkte ordre om en dresscode. Det var vigtigt for mig at give folk et godt grin og nogle overraskelser, når de åbnede konvolutten med invitationen. Invitationen skulle jo indbyde en stemning, så vores gæster ville dele vores forventning og ikke mindst glæde til brylluppet, men også vise hvor meget vi har gjort ud af det.

“Men helt uduelig er jeg altså ikke. Jeg har nemlig påtaget mig et stort ansvar: en form for feststarter, en teaser for brylluppet.”

Isabella og jeg elsker begge 1950’erne. Æstetikken og stilarten er lige os, hvilket også ses tydeligt i vores hjem, som hovedsageligt består af danske designklassikere og kongeligt porcelæn. Af samme grund skulle stilen i invitationen selvfølgelig afspejle vores kærlighed til den svundne tid. Farverne i datidens ugeblade var overdimensionerede, og alt var så perfekt og poleret præcis ligesom et ægteskab skal være. Derfor skulle invitationen selvfølgelig ligne et billedblad fra 50’erne, hvor billederne var prydet af brede smil, mussemor, der serverer smørrebrød og ryger cigaretter, mens jeg sidder i min lænestol og nyder min pibe og et glas portvin. Forsiden skulle være i meget kraftige farver efter en seriøs tur i fotoshop, mens resten skulle være i sort/hvid. Jeg afslører her få billeder af, hvordan invitationen ser ud indeni, da vi jo skal holde en lille smule eksklusivt til fordel for de inviterede gæster ;-). Men sammen med en dygtig grafiker har vi fået fat i den grundlæggende stemning til vores bryllup, og nu kan endnu et punkt krydses af på Mussemors lange liste – kun 132 punker to go…