[single_post_category_name]

Far til fire piger: Om at indrette børneværelset

Det her indlæg har været undervejs i noget tid, og det er mest af alt fordi jeg ikke har følt vi var helt “færdige” med de største døtres værelse. Det var som om der manglede noget. For mig er et børneværelse ikke et mindre vigtigt rum, i vores hjem – eller bare et værelse der skal smides nogle møbler ind i. Vores børneværelse skal passe sammen med stemningen i huset og vores “stil”. Dog skal det også stadig være et børneværelse. Den balance synes jeg er lidt svær til tider, dog er det også et kreativt nørdeprojekt som er lige mig, samt et projekt som min hustru nyder. Vi rykkede et rum, som tidligere var en tv stue i forlængelse af vores anden stue. Derinde skulle Ava & Smilla have værelse. 
Vi ledte efter det perfekte tapet (en løsning som vi har gjort i alle vores rum faktisk. En væg med tapet) og fandt et magisk tapet med sølv stjerneskud. Et design som stadig var hyggeligt og lidt mere “stor pige” agtigt. Alt blev malet i rummet – paneler og den fine indbyggede reol som tidligere indeholdte nips ting, Kähler vaser og bøger (i farveorden naturligvis), skulle nu være hjem for diverse legetøj og børnebøger (jeg forsøger stadig at holde dem i farveorden høhø). Tøserne skulle op i en større seng, og vi ledte efter en køjeseng som evt. kunne ændres til enkeltsenge senere. Vi ville gerne investere i en seng som holdt og var af god kvalitet. Vi fandt løsningen hos “et hjem”, og selvom det er en udskrivning prismæssigt, så kan den splittes og deles og blive to fine “sofa” teenagesenge senere. 
Så langt så godt. Da vi flyttede ind i huset købte vi en gammel skolebænk, som vi tænkte skulle males og have ny hynde (helst med liberty print). Den blev malet og klargjort med fin petite legarth hynde lavet specielt til den. Vi tog deres gamle HAY tøjstativ med ned til klæd ud kjolerne, og hang billeder op. Til deres fødselsdag fik de et fjernsyn i gave – og det kom også op (og ret hurtigt må jeg sige høhø). Tilsidst mangler prikken over i’et. Lampen i loftet. En lampe som giver god lys, men som ikke skulle overtage rummet eller forstyrre. Jeg fandt den perfekte (og ja insta-venlige haha) lampe fra VITA som har lavet en fjerlampe som ligner en sky der hænger lysende over deres værelse. ByKlipKlap madrassen kom fra stuen og er nu en MINI sofa på deres værelse (når den ikke er slået ud til cirkus akrobatik). 
De her møbler og lamper og ting er kommet henover en periode. Især fordi nogle af dem er en investering. Især fordi der skulle tænkes og overvejes. Der skulle ikke bare hænge en pære i en fatning ned fra loftet. Det har vi gjort rigeligt da vi flyttede ind. Deres værelse er hyggeligt med fine detaljer og farver som ikke overmander os og som er en klar forlængelse af resten af vores hus. Hvilket i min optik er vigtigt! Jeg tror at børn føler sig hjemme på deres værelse hvis det ligner resten af deres hjem (agtigt). 

LÆS OGSÅ: Far til fire piger: Om at holde en skøn sommerferie i Danmark

Er vi færdige? Vi er meget tæt på… Men der er altid et eller andet man liiiige kan snige ind på deres værelse – OG der er nye børneværelse projekter ovenpå. Merle har proklameret at hun også vil sove sammen med nogen. Så vi samler nok værelserne til et soveværelse for mini holdet og et legeværelse. Og det betyder nye fantastiske muligheder for nørderi! Jeg glæder mig! Watch this space…

Allan har i februar 2016 startet sin egen blog, hvor du kan læse meget mere! Følg med på fartilfirepiger.dk eller på Allans Instagram-profil @fartilfirepiger

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide