Klummer

Stokholm tur-retur: Kirkeklokkerne ringer

Facts


Nikolaj Stokholm

26 år, komiker, gift med Isabella også kaldet Mussemor.

Den 8. oktober 2016 kl. 15.00, står for mig som det største og mest følelsesladet øjeblik i mit liv. Al planlægning og snak om det perfekte bryllup var fortid. Nu stod jeg der, ved siden af min bror og ventede på at min elskede kom til syne ude i våbenhuset.

LÆS OGSÅ: Stokholm tur-retur: Optakten til brylluppet

Jeg oplever det hele som meget uvirkeligt. Man har jo set andre blive gift, men verden foregår igennem ens egne øjne. Og den dag, var det mig der stod og kiggede længselsfuldt efter hende, som jeg vil leve resten af livet med.

Alle gæsterne sad i kirken pga. os. Alle var der, fordi de vil være vidner på vores kærlighed. Det var meget overvældende. Kirkeklokkerne ringede ud og orglet begyndte at bruse og så kom hun til syne, på et kirkegulv der føltes som kilometer langt. Hendes far strålede, på trods af, at han var ved at gifte sin førstefødte væk, til en københavner. Det var på alles læber, da Frederik og Mary blev gift, at han var en rørt mand. Jeg vil sige, i forhold til mig, var kronprinsen en følelseskold viking. Det stod ud af mig, så mine brilleglas duggede og min storebror forsynede mig, med servietter. 

“Det stod ud af mig, så mine brilleglas duggede…”

Det var det smukkeste og mest højtidlige, at hun kom gående der og havde gjort sig så fin og umage, kun fordi hun vil sige ja til mig. Det kunne selv gode gamle stokkemand ikke stå tilbage for. Og det skulle jeg da heller ikke. Det var jo mit bryllup for faen!

Vielsen var meget smuk og præsten var en lun jyde. Gæsternes tårer blev afløst af grin, da præsten siger vi skulle give hånd på ægteskabet og det gør vi så og jeg gør måske lidt sjov ud af det. Og selv der kiggede isabella med det der blik og et smil på læben. Det blik hun kaster på mig, når jeg siger eller gør noget fjollet. Så kan jeg se hun tænker, du er åndssvag men jeg elsker dig. Det blik fik jeg også i kirken.

Efter vielsen var der stor reception, med jazzorkester, bryllupskage og virkelig mange mennesker. Det var fantastisk. Alle var så glade og kollegaer, studievenner, branchefolk, perifer familie og venner var kommet langvejsfra. Det var virkelig hyggeligt og  helt perfekt. 
Jeg må indrømme, at jeg ikke drak særlig meget champange til receptionen. Det første jeg fik i hånden var en håndbajer og den var meget tiltrængt, efter den tudetur. 

“Det første jeg fik i hånden var en håndbajer og den var meget tiltrængt, efter den tudetur.”

Gæsterne der skulle med videre til festen, blev hentet af en veteranbus. Der sad vi alle sammen med øl i hånden og sang “der kommer altid en sporvogn og en pige til” lige i vores ånd. Bussen satte os af i Frederiksberg have ved Hurtigkarl & Mielcke, hvor festen skulle holdes. 

Og det blev den, i stor stil med fireretters middag og vin, var humøret højt. ikke mindst pga. Vores fantastiske toastmaster Joakim, som bare lagde en virkelig fed stemning. Der var mange taler og alle taler var meget rørende, sjove og mindeværdige. Min mor havde fået den utrolige jazzdiva Maria Carmen Koppel, til at synge en kærlighedssang til os og min dummeste ven Ruben, lagde selskabet ned af grin, med sin sang hvor omkvædet lød “tungekys hindanden til i brækker jer.”

Efter middagen og utallige kys på stolen og under bordet, fik vi kaffe og cognac. Der var tændt op i små pejse udenfor, så folk kunne få lidt luft inden brudevalsen. Som igen, blev spillet af jazzbandet fra Det hvide lam, med Lasse i spidsen. Nej, vi kunne ikke danse de rigtige trin. men det var også ligemeget…

LÆS OGSÅ: Stokholm tur-retur: Jeg står for indbydelserne

Isabella havde fået ideen med stjernekastere imens vi dansede og da brudevalsen var slut, nåede jeg dårlig nok at kysse min brud, før jeg blev løftet op i luften og klippet begge mine sokker. Hvem fanden har egentlig fundet på den tradition? Det må være en der har sagt det for sjov, på et tidspunkt og så har det grebet om sig.

Efter det, drak vi drinks, dansede til Kim larsen og Thomas Helmig indtil vi var så trætte at vi forlod festen og den mest vidunderlige dag.

Vi var begge fuldstændig færdige, da vi vågnede på Skodsborg. Tømmermændsramte og overlykkelige. Alle burde prøve at blive gift. Det er alt for vildt!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *