Hold op med at sige ‘Bare Gør Det’
2017 er i gang. Og forude venter der en fremtid med Donald Trump som præsident, Aarhus som europæisk kulturhovedstad og – ifølge Kender Du Typen – hjemmet fuld af stuebirk. Men 2017 er også ensbetydende med, at helt almindelige menneskers drømme og længsler, nye såvel som gamle, står i kø for at blive realiseret. Derfor bliver vi igen i år omringet af alt lige fra familie, venner og apps til selvhjælpsbøger, magasiner og morgenværter, der med ubetinget optimisme og næstekærlighed i øjnene råber: Bare gør det! Grib nuet, grib dagen, kys det nu, det Satans liv. Spring ud og realiser hele molevitten. Bare gør det! Der er noget smukt og befriende ved denne optimisme. For den indeholder en tro på det bedste i menneskets evner; At vi kan og bare skal gøre, hvad vi vil i – og med – vores liv.
”Bare gør det! Grib nuet, grib dagen, kys det nu, det Satans liv.”
Men bare-gør-det-optimismen er samtidig også dybt problematisk. For den er tit og ofte fuld af løgn og latin. Vi kan nemlig ikke altid bare gøre det. Vi kan ikke bare realisere vores drømme og længsler, for realiseringen kræver andet og mere end bare lyst og vilje. Den kræver nemlig økonomi og de helt rigtige rammer.
Beha og Bonderøven
Jeg længes efter uforglemmelige eventyr og drømmer inderligt om at rejse jorden rundt med min elskede hustru og vores to børn. Fuldstændig ligesom familien Beha gjorde det ombord på Havana. Og jeg er sikker på, at Mikkel Beha kun mente det godt, da han til Cecilie Hother en sen aftentime på TV2 Charlie sagde, at alle kan gøre, hvad han og hans familie har gjort. Man skal bare gøre det! Problemet er bare, at jeg har en hustru, der – hvor eventyrlysten og vild med tanken om kurs mod fjerne kyster hun end er – bliver søsyg blot ved at være ombord på en båd, der ligger på land. Og hvis endelig det modsatte var tilfældet, så er der det der med økonomien.
For hvis vi ikke engang har råd til at opgradere vores 14 år gamle Volvo V40 med konstant lysende motorlampe, hvordan Fanden skulle vi så få råd til en båd, der kan sejle? Ikke engang et opkald til TV2 vil hjælpe på problemet. For de har allerede kastet hele pengetanken efter familien Behas bare-gør-det-projekt. Og heller ikke engang et opkald til DR nytter noget, for de er i fuld gang med at finansiere Bonderøvens drøm om en køkkenhave foran udestuen.
Jeg længes efter uforglemmelige eventyr og drømmer inderligt om at rejse jorden rundt med min elskede hustru og vores to børn”
LÆS OGSÅ: Far til fire piger: Om at holde en skøn sommerferie i Danmark
Cirgue de Soleil
Min hustru og jeg har venner, der bare svinger Visa-kortet, når længslen efter sol og drømmen om 10 dage på Hawaii pludselig melder sig en kold januar aften. Og vi har venner, der lige nu realiserer deres drøm om at bygge et 100 kvadratmeter stort gæstehus, blot to meter væk fra deres 200 kvadratmeter store hovedhus, hvori der i øvrigt er overskydende værelser. Alt imens de realiserer længslen efter en skiferie i Val Thorens. Og det er bare helt okay og dem alle vel ondt. De skal bare ikke troppe op hos folk med fodkolde lejeboliger og sige bare gør det, når drømmen om en græsk ø-ferie italesættes med uldsokker og sutsko på fødderne. Men det gør vores venner nu heller ikke. Ligesom jeg heller ikke siger bare gør det, når min særdeles kraftige veninde med højt blodtryk fortæller, at hun drømmer om at blive linedanser på fuld tid i Cirque du Soleil. For det bliver hun aldrig. Og det er også helt okay. For det er ikke alt, der kan lade sige gøre. Og det er ikke alt, der skal kunne lade sig gøre.
”De skal bare ikke troppe op hos folk med fodkolde lejeboliger og sige bare gør det”
Dermed ikke sagt, at vi ikke må have alle mulige drømme og længsler. Og dermed ikke sagt, at vi ikke skal bakke dem op, der har dem. Bevares, drømme og længsler er jo livets salt. Farverige balloner i en hvid stue. Men vi skal bare stoppe med at sige bare gør det. Eller i hvert fald stikke en finger i jorden og tænke os om før vi siger det. For det er ikke alle, der har hverken økonomi eller andre nødvendige forudsætninger for at realisere deres drømme og længsler. Og dermed ender den ellers så ubetingede optimisme og næstekærlighed med at blive et unødigt skulderskub , der ikke bare highlighter menneskets utilstrækkelighed, men som måske også sætter en stopper for netop drømmene og længslerne.
Og det går ikke.
