Klummer

Kirsten Lynggard: Hvad er opskriften på glæde? 

Facts

Kirsten Lynggard 

Født i august 1991

Opvokset i Vejle, men bosat i København

Life og Business Coach, blogger og frivillig business mentor 

Se mere til Kirsten på www.kirstenlynggard.com og @kirstenlynggardp 

Hvordan opnår jeg mere glæde i mit liv? Har du nogensinde stillet dig selv det spørgsmål? Det har jeg ofte gjort.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lynggard: Derfor er det vigtigt at elske sig selv

Den gode nyhed er, at jeg har fundet et svar på spørgsmålet. Jeg har fundet et konkret svar, og det vil jeg gerne dele med dig. Forskere på Harvard University har nemlig lavet en undersøgelse om emnet ”glæde”. Igennem 75 år har de fulgt hundredevis af mænd igennem deres liv. Den vigtige pointe kommer nu, for det svar de fandt frem til, var meget entydigt. Kvaliteten af de relationer vi har, afgør niveauet på vores glædesbarometer.

Hvad betyder det helt konkret når de nævner ordet ”kvalitet”? 

Kvalitet frem for kvantitet. Det handler ikke om, hvor mange venskaber du har, og det handler ikke bare om, at blive gift med en tilfældig. Det handler om den tætte kontakt, du har i dine relationer. Tæt kontakt kan måske være lidt af en ”flyvende” formulering, så lad mig konkretisere det en smule. I bund og grund handler det om at bygge sig et netværk af mennesker, som går lige i hjertet på dig. Som de nævner i undersøgelsen, kan du måle kvaliteten af dine relationer på, om de har din ryg i hårde tider. Hvis du lige nu, imens du sidder og læser klummen, kan nikke genkendende til at have sådan nogle dejlige mennesker i dit liv, så vil du i højere grad have en sundere krop og hjerne. Du er med andre ord en gladere person.

Hvorfor kan det så stadig være så svært for os mennesker at leve sådan? Leve og blive i de tætte relationer, og særligt når det gælder parforhold. Svaret er, at vi ønsker et hurtigt fix. Forhold med andre er komplicerede, og det kræver hårdt arbejde. Det er ikke altid sexet og glamourøst. Men det er til gengæld livslangt og sundt for vores hjerner og kroppe at blive i de forhold, som giver os tryghed selv i hårde tider. 

Det er usundt for mennesker at være ensomme 

Undersøgelsen viste også, hvor usundt det er for os mennesker at være ensomme. Ensomhed dræber, som de siger. Det nedbryder os ikke at have nære relationer til andre mennesker. Det er der en helt særlig årsag til. Samhørighed er nemlig et grundlæggende behov i os mennesker. Det samfund vi lever i i dag, udfordrer vores menneskelige behov. Forskerne i undersøgelsen spurgte vores unge generation i dag, hvad deres mål med livet var. 80 % svarede at tjene mange penge, og 50 % af dem svarede at blive berømte. For at opnå den rigdom er mange nødt til at gå på kompromis med deres relationer til andre mennesker. Det kan hurtigt gå hen og blive ensomt. Vi lever i en tid, i et samfund, som opfordrer til at gå imod det, der egentlig er vores naturlige behov. Ikke chokerende hvorfor WHO konkluderer, at stress og depression bliver de to væsentligste kilder til sygdom i år 2020.

Tilbage til det gode emne: Glæde

Konklusionen er, at hverken rigdom, berømmelse eller det at arbejde mere og mere gør os gladere. Dét der gør os glade er at have nære relationer med andre mennesker. Det handler om at bygge stærke venskaber og parforhold op. Være der for hinanden, uanset hvad livet må byde på af udfordringer. At føle dig tryg i relationen. Det samme gælder for venskaber. Studiet viser, hvordan mennesker der er mest glade, og i harmoni i deres relationer med deres partner, familie og venner, er dem der lever længst. Deres helbred er stærkere. Selvfølgelig kan man skændes og diskutere i forhold med andre, men når det virkelig brænder på, så skal følelsen af, at man er der for hinanden være der. Følelsen af tryghed skal være tilstede. Det er måden, vi kan kvalitetssikre de relationer, vi er i.   

Alt i livet handler om at finde den sunde balance. Du kan sagtens gå efter at tjene mange penge, gå efter dine drømme/mål. Gå efter at opnå stor succes, men glem ikke at prioritere kærligheden. Prioriter fællesskabet med andre mennesker, dine naboer, venner og familie. Prioriter sociale komsammener. Hvis du gerne vil opnå mest mulig glæde i dit liv, så prioriter de mennesker, du elsker højt. Vil du opnå mest mulig glæde, må du finde mennesker, der giver dig tryghed. Også igennem hårde tider.

LÆS OGSÅ: Livet handler om de små øjeblikke

Er du i sunde forhold, som opløfter dig og giver dig tryghed?

Tilbage er der kun at citere forskerne. ”Det gode liv bygger på nære relationer.”

Kærligst Kirsten

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *