Klummer

Kirsten Lynggard: Hvad er skønhed?

Facts

Kirsten Lynggard

Født i august 1991

Opvokset i Vejle, men bosat i København

Life og Business Coach, blogger og frivillig business mentor

Se mere til Kirsten på www.kirstenlynggard.com og @kirstenlynggardp

Skønhed er allerede defineret af medier, modeblade, generelt af mennesker med indflydelse. Skønhed er baseret på et smukt ydre. Lækkert skinnende hår, flot slank krop, smukt ansigt med struktur, tøj fra bestemte high-end mærker og jeg kunne blive ved.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lynggard: Hvad er opskriften på glæde?

Hvis du er smuk, har folk allerede accepteret dig og sat sit kvalitetsstempel på dig. Identiteter bliver bl.a. bygget på komplimenter. Komplimenter på udseende og stil. Men hvad ville der ske, hvis alt dét pludseligt blev taget fra en? Dit udseende, tøj, tasker, dyre lejlighed m.m. Ligesom den australske model Turia Pitt, som blev forbrændt på 64 procent af sin krop og mistede sin glatte fine hud og nogle af sine fingre grundet en brand. Ville magasiner stadig hyre hende ind til modeljobs? Ville hun stadig blive stoppet på gaden og komplimenteret for hendes smukke ydre? Højest sandsynligt ikke. Spørgsmålet, jeg sidder tilbage med, er: Hvem er du som menneske uden alle de ydre ting?

Det spørgsmål stiller jeg ofte mennesker, jeg taler med, kvinder jeg coacher og mænd, som udelukkende går efter et smukt ydre hos kvinder. Hvis det eneste, man baserer skønhed på, er det ydre, så har man bygget sit ”hus” (selvværd) på et skrøbeligt fundament. En negativ kommentar fra en person vi holder af og fundamentet vil revne. I revnerne kan meningerne fra andre trænge igennem og få huset (selvværdet) til at vælte. Det er ikke overraskende, hvorfor WHO (World Health Organization) udtaler, at stress og depression bliver de to væsentligste kilder til sygdom i år 2020. Skønhed kommer indefra.

En ting, jeg har lært efter at have studeret, læst bøger om, talt med, set et hav af YouTube-videoer omkring, er, at mennesker ønsker at blive set for dem, de er indeni, og ikke for deres udseende. Hvad hvis vi alle mistede synet? Eller prøvede at tage bind for øjnene, når vi skulle hyre en person ind til et job, gik på dates, generelt når vi netværkede med andre mennesker. Hvordan ville vi kunne kvalitetsstemple folk, hvis ikke vi kunne give det baseret på deres udseende? Det, vi ville stå tilbage med, var deres personlighed. Dem de er som mennesker. Den person, de har arbejdet hårdt for at blive, kan vi kvalitetsstemple. Turia Pitt har fundet en mand, som ser hende for den, hun er, og ikke for det hun genetisk er blevet ”tildelt”. Skønhed kommer indefra.

”Hvad hvis vi alle mistede synet? Eller prøvede at tage bind for øjnene” 

Hvis en mand kom hen til dig og sagde følgende sætning: ”Hold da op, hvor er du bare smuk. Det kompliment var jeg nødt til at komme over og give dig.” Ville det gå lige i hjertet på dig? Sikkert ikke, for du har højest sandsynligt hørt det kompliment mange gange før. Du ville sikkert blive glad for anerkendelsen, men heller ikke mere end det. Hvad nu hvis en kom hen til dig, kiggede dig i øjnene og sagde: ”Jeg har lagt mærke til dig hele aftenen og hvor sød du er over for de mennesker, du taler med. Hvordan du smiler og hjælper dem på vej. Du må have et meget stort hjerte.” Ville det kompliment ramme dit hjerte? Højest sandsynligt ja, fordi det er et kompliment baseret på den, du er. Personen har set dig for det menneske, du er, og ikke for den måde, du ser ud på.

 ”Du ville sikkert blive glad for anerkendelsen, men heller ikke mere end det.

Vi ønsker alle at blive anerkendt for det menneske, vi er indeni. Om vi er modeller, ledere, skraldemænd eller andet. Vi er alle sammen mennesker, lavet af kød og blod, dog med forskellige personligheder. Skønhed kommer indefra.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lynggard: Derfor er det vigtigt at elske sig selv

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *