Cathrine er klummeskribent her på ChriChri.dk og kommer med sin faste klumme hver 14. dag. Hun skriver frit fra leveren om sine høje ambitioner som ung mor og selvudnævnt karrierekvinde. Hun har nemlig en fast tro på, at hun (læs: man) kan begge dele samtidig. Cathrines ambition er, at have en velfungerende familie, en lykkelig datter og søn og en succesfuld karriere – og alt dette kræver en konstant prioritering og faste principper om at finde en balance.

Hvad er det nu jeg hedder?
I’m back! Eller det vil sige, at jeg er tilbage her på klummen, men har stadig godt og vel fem måneder tilbage af min barsel. Jeg har fået en babyboy, som hedder Hector, og som er en bestemt lille mand.

LÆS OGSÅ: 3 gode råd: Omsorgsfuld mor & ambitiøs kvinde på samme tid!

”Hej. Jeg er Hectors mor, og så har jeg Alexandra på tre år.” De første par måneder af barslen har det været måden, jeg har introduceret mig selv på i diverse barselssammenhænge. Jeg har ikke engang sagt mit navn, men bare været nogens mor. Forleden var jeg på legepladsen med de to unger, hvor en mor til en fra Alexandras skovbørnehave genkendte hende på krøllerne. Vi faldt i snak, mens vores to piger legede. En lille time senere, da vi skulle gå, gik det op for mig, at vi ikke havde fået sagt vores egne navne, kun børnenes. What’s up with that!? Der stod vi, to voksne kvinder, som var så meget mødre, at vi glemte at introducere os selv for hinanden. Det er edderspendermig skræmmende, at jeg er røget så dybt ned i den grøft – mor-grøften! Det er selvfølgelig fint at være meget mor, nu når jeg er på barsel. Jeg har bare ikke lyst til at miste mig selv i det. Det er ikke hele min identitet, selvom det til tider godt kan føles sådan.

”Det er edderspendermig skræmmende, at jeg er røget så dybt ned i en grøft – mor-grøften!”

Det er derfor vigtigt for mig at holde kontakten til mit arbejde – hvor de kender mig som Cathrine. Barsel behøver ikke at være et på-gensyn-om-ti-måneder til arbejdspladsen. Jeg har været inde på arbejdet cirka hver tredje uge efter min fødsel til både barselsvisit, fredagsbar, julefrokost og møde med min nærmeste leder. Nu har den opmærksomme læser nok opdaget, at halvdelen af mine besøg har involveret alkohol. Som den effektive mor jeg er, slår jeg jo to fluer med et smæk ved at kombinere socialt samvær med et besøg på arbejdet. Det kan varmt anbefales. Udover at holde mig opdateret på, hvad der sker i PA Consulting Group får jeg også vedligeholdt den tilknytning, jeg har til mit arbejde. Jeg får både set mine kolleger og hilst på de nye, som er startet efter, at jeg tog på barsel. Eftersom der er startet 50 nye konsulenter i 2016, så er det nok en meget god ide at være lidt på forkant med at få hilst på de nyankomne.

”Barsel behøver ikke at være et på-gensyn-om-ti-månder”

I denne uge skal jeg også til PArselsmøde (i PA Consulting Group starter de fleste af vores initiativer med PA – deraf navnet). Det er et initiativ, som er blevet søsat på baggrund af en snak, jeg havde med en vores seniorpartnere. Han var ærgerlig over, at en kollega havde sagt op under sin barsel. Vi talte derfor frem og tilbage om, hvad man kunne gøre for at forebygge det. Da vi er fire kvindelige konsulenter på barsel, talte vi om, at det ville være et super tilbud til os, hvis et par af partnerne bød på kaffe og updates om de seneste begivenheder i PA. Første PArselsmøde er i denne uge, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg savner virkelig mit arbejde – både de faglige udfordringer og mine gode kolleger. Det kan jeg forestille mig, at mange kvinder gør, når de er barsel. Men der mangler ofte en formaliseret form for kontakt, og mange tror, at man kun er interesseret i at tale om lortebleer, nattesøvn og tigerspring. Jeg vil dog gerne have en mere indholdsrig barsel end det.

”Mange tror, at man kun er interesseret i at tale om lortebleer, nattesøvn og tigerspring.”

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Kan kærligheden have spilleregler?

Med det sagt nyder jeg virkelig at være på barsel. Flere jeg har talt med forventer nærmest, at jeg ikke trives med det. Måske fordi ambitioner for ens karriere ikke nødvendigvis rimer på 10 måneders barsel? Men jeg føler mig så privilegeret over, at vi i Danmark har muligheden for at give vores små putter en så nærværende start på livet. Så ja, jeg nyder livet på barsel, selvom selve husmoderrollen godt kan give mig grå hår. Det er virkelig ikke mig at skulle klare alt det praktiske derhjemme selv og have aftensmad klar på bordet kl. 18.00 hver dag. Ikke fordi det er hårdt, men fordi jeg har det svært med, at det er, ”hvad jeg laver”. Husmoderrollen er også blevet dyrket noget mere, da min kæreste har fået et rejsejob med 80 rejsedage om året, hvilket han startede på, da Hector var bare to uger gammel. Det var en stor beslutning for os, om han skulle sige ja til det job, da det kræver meget på hjemmefronten at få det til at hænge sammen. Jeg vil i en af de næste klummer komme mere ind på, hvad vi gjorde os af tanker i forhold til, om han skulle tage jobbet.

Glædelig bagjul, og jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år! Vi var til fest til kl. 03.00 om natten, så vi takkede DR for at sende gode film på Ramasjang den 1. januar.

Vil du opleve mere af Mor med Ambitioner, kan du følge hende på Instagram: 
@cathrinebuhl