Kirsten Lynggard
Født i august 1991
Opvokset i Vejle, men bosat i København
Mental coach, foredragsholder og frivillig forretnings mentor
Se mere til Kirsten på www.kirstenlynggard.com og @kirstenlynggardp
Afvisninger. Har vi ikke alle sammen fået dem på den ene eller anden måde? Afvisning på en ansøgning, en jobsamtale, fra en fyr, en ven som ikke kunne ses, den dag du foreslog. Vi har nok også alle sammen prøvet, at stå med en trist fornemmelse efter, at have fået en afvisning, måske endda også grædt vores øjne ud. Følelser kan være rigtig stride gæster engang imellem. Men de er aldrig så stride, at de ikke er gode for noget, som jeg plejer at sige. Lad mig uddybe det.
LÆS OGSÅ: Har de mest udfordrede en kortere vej til taknemmelighed?
Jeg arbejder meget med min egen mentale tilstand og mine kunders, men hvis der er noget, som vi kan blive udfordret på at håndtere, så er det en afvisning grundet de mange følelser, som opstår, og som kan tackle én i en grad, så man slår sig hårdt under faldet, og efterlader en med blå mærker på hele kroppen. Der opstår så mange forskellige tanker efter en afvisning, at de tanker sætter gang i følelseshjulet.
Lad os tage et eksempel de fleste nok kender til, en afvisning fra en fyr. Lad os sige, at du har datet en fyr igennem nogle måneder, og du føler, at det går rigtig godt. Du begynder at blive mere og mere glad for ham og du nærmer dig kærestestadiet. Alt er godt og kærligheden bobler indeni. Pludseligt, som alting ser ud til at køre godt sker der noget, og han begynder, at trække sig mere og mere. Inden du får set dig om, er det slut imellem jer. Afvisning. Hvad skete der lige?
Spørgsmålet som de fleste nok kan nikke genkendende til at stå tilbage med efter sådan en oplevelse, er: ”Er der noget galt med mig?” Efter afvisningen kører tankerne på højtryk for at finde et svar. Forskellige scenarier bliver vendt med dig selv, mellem dine veninder og dig. Hvad skete der? Nogle gange sker der uforudsigelige ting i livet, som vi ikke kan kontrollere. Det eneste vi kan kontrollere, er måden vi reagerer på i situationer. Livets lektier er en omdirigering.
Som jeg ser det, har vi altid to valg. 1. et valg om at blive under selvmedlidenhedens varme dyne for, ja, den kan af og til føles rigtig tryg. 2. et valg om at se det som en omdirigering i ens liv.
LÆS OGSÅ: Kirsten Lynggard: Hvad er skønhed?
Har du ikke prøvet, at stå nogle måneder efter en afvisning fra en fyr som du var glad for, med tanken: ”Hvor er jeg glad for, at det gik i vasken?” Alle livets nedture fører ofte noget godt med sig, hvis vi åbner øjnene for det. Vi bliver dirigeret videre til et liv, som vi kan ende op med at blive endnu gladere for. Er din mentale indstilling positivt, vil lektien flyde op til overfladen, fordi du ingen modstand påfører, og du vil nemmere kunne fortsætte dit liv. Er din indstilling negativt vil lektien måske dukke op igen forklædt i en ny situation. Det er ligesom en korkprop, du holder under vand, så snart du giver slip, popper den op til overfladen. Hvis du tør at se sandheden/lektien i øjnene popper den op til overfladen, så du kan komme videre i dit liv. Livets lektier er en omdirigering.
En ting er helt sikkert. Livet kommer med mange skjulte lektier i mange forskellige situationer. Om det er en jobafvisning, en afvisning fra en fyr, en audition, en uddannelse osv., så er du blevet omdirigeret til at gå i en anden retning. Selv om det i øjeblikket måske føles forkert, som om livet og andre er imod dig. Selvom tvivlen kan opstå, og du kan få lyst til at give op, så står vi altid tilbage klogere end, vi var før. Livets lektier er en omdirigering.