Er du fortabt i et job du ikke kan mærke ild på, og uden den fjerneste ide om hvad fremtidens arbejdstid skal byde på, hvis den skal føles som en drøm og give mening?
We have all been there…
De færreste rammer karrieren de drømmer om i første, andet eller tredje hug, og mange famler i blinde helt til pensionsalderen. Aldrig helt sammensmeltet med jobbet, altid drømmende om noget andet uden klart at vide hvad, måske.
LÆS OGSÅ: Min skamfulde kropshistorie, er min sande motivation for en ny
Og det er både utrolig forståeligt, men også utrolig ærgerligt. For det som det fortæller er blot, hvor lidt vi i grunden kender os selv i den moderne kultur vi lever i idag. Hvor lidt vi har lært os selv at kende, på det der helt dybe plan, hvor vi ikke kun kender vores trælse sider, selvsabotager og indsatsområder (for at være mere politisk korrekt end at kalde det fejl) – nej der hvor vi også virkelig kender kernen af vores talenter.
Og her snakker jeg ikke om de tillærte talenter, som din flid, familie eller ihærdighed har givet dig en hånd med. Jeg snakker om de medfødte af slagsen. De talenter du aldrig kan løbe fra. De talenter du emmer af om du vil det eller ej. Sådanne talenter har vi alle, og når du bruger dem rammes den service vores inderste kerne altid har leveret til de omgivelser vi igennem tiden har betrådt..
Jeg ville ønske vi alle lærte det her i skolen. Det dybe kendskab til hvem vi er, hvor vi adskiller os fra hinanden og hvilken effekt vi som menneske har i det rum vi træder ind i, og på de mennesker vi berører. Med den viden bliver det en del lettere at finde den rette hylde og steppe op med den service der giver mening til vores liv. Heraf skabe karrieren der føles som en drøm.
Når jeg er i dag fortæller folk, at jeg oprindeligt er uddannet i den finansielle branche og sad som rådgiver i en bank, så griner de, og tror ikke deres egne ører. Jeg emmer ligesom langt fra af at være en bankdame siger de, hvilket jeg i dag vil give dem ret i. – og netop deraf var dilemmaet, da jeg var ansat som en.
Vi bliver nemlig utrolig sjældent sammensmeltede med en stilling og glade i et job som langt fra emmer af det samme som os, for vi er jo grundlæggende ikke et match. To veninder der blot prøver at være venner fordi de synes hinanden ser rigtige ud, kommer fra det samme sted og vil kunne drage god nytte af hinanden, bliver heller aldrig rigtig gode veninder uden at en vis udefinerbar kemi opstår.
Men det vidste jeg på ingen måde dengang finansjobbet bankede på min dør, med flotte muligheder og god elevløn til sammenligning med mine veninders beskedne SU. Så da jeg i sin tid knoklede stærkt for at opbygge en karriere i banken, der foregik det på ren vilje og en ellers okay givende ego-polering. For jeg gik hverken op i tal, økonomi eller nød de tunge administrative opgaver der fulgte med.
Men grundlæggende lærte det mig en utrolig vigtig ting – nemlig at jeg læret mig selv rigtig godt at kende. Særligt da jeg 5 år inde i min ihærdighed, løb tør for vilje og knækkede med et ordentligt brag af stress. Og det blev min navigering, ud til en helt anden verden, et helt andet liv og en helt ny karriere.
I dag føler jeg mig vanvittig taknemmelig, fordi jeg arbejder på min måde, hvor både hjerte, energier og tid er respekteret. Med klienter der let kunne være mine venner og med de elementer jeg elsker i både nostressakademiet.dk og mybodyboss.com. nemlig med mennesker, deres sande kerne, livsstilen der matcher dem og vejen dertil. Samtidig med at teknologien i dag giver mig det privilegie at jeg store dele af året kan befinde mig på Bali og være upåvirket af afstanden, kun med en tidsforskel at tage hensyn til.
Har du ikke fundet din hylde endnu?
Så kan du stille dig selv 3 spørgsmål:
• Hvis du skal beskrive dig selv uden navn, titel, job, familie osv – hvem er du så? (svært for mange)
• Hvad har folk altid kommet til dig for at få hjælp til?
• Hvad er din “hobby” som giver dig god energi?
Disse vil hjælpe dig godt på vej.
Det er virkelig ingen skam i livet ikke at kende sin vej endnu. Den har det typisk med at udforme sig i takt med at vi tør gå den.
Kærligst
S
___________
Stay connected? Følg Sara og hendes hverdag på Bali, på instagram her.