Columns

Rikke May: Når man starter fra bunden. Sutter den op fra slap og lever af popcornpenge 

Rikke May: Når man starter fra bunden. Sutter den op fra slap og lever af popcornpenge 
Facts

Rikke May

Rikke May er 34 år, og bor i Singapore med sin kæreste
og 8-årig datter. Til dagligt er hun hjemmegående husmor og blogger.

Læs mere om Rikke på hendes blog: Theinsider.dk

Fra det sekund jeg satte mig på den flyver, mistede jeg alt street credit. Alt hvad jeg havde arbejdet hårdt for, og havde opnået med job og personlig business, respekten for det, var for evigt væk. Det var ikke noget jeg var klar over ville ske, når man rejser med sin kæreste til udlandet. For når alt går godt og man hurtigt finder balancen, så får man faktisk ingen cadeau fra omgangskreds og bekendte, for det stykke arbejde man har gjort og hele tiden gør. 

LÆS OGSÅ: Rikke May: Gift er noget man tager for ikke at blive det

Der er aldrig nogen der har spurgt mig ‘hvordan gjorde du det Rikke? Hvordan sørgede du for I fik sådan en god start for jer alle?’ For seriøst, det kommer altså ikke gratis, eller uden ofringer og hjertesmerter. Alle vil hellere sætte en finger på dét, de ikke synes er som det burde, eller det som i deres øjne ikke er ‘normalt’. For det er jo ikke normalt eller velset at en kvinde ‘bare’ går derhjemme og daser den af. For det er jo det hun gør, når hun ikke har et job, hvor hun møder ind hver morgen.  

Det kan godt gøre mig rigtig ked af det. Og det gør tit. Selv flere af vores relativt tætte venner har formået at spørger mig: 

‘Sååå, helt ærligt, hvad får du tiden til at gå med?’  

Som om, man bare ligger på sofaen hele dagen og ser Kardashians når man ikke arbejder! Har ingen fattet, at når man ikke hver morgen tager ind på et kontor, men arbejder hjemmefra, så laver man 80% flere ting, end hvis man møder ind et sted kl 8.00 – jeg ville da 10.000% hellere gøre det, som M gør. Plus han får alle de rejser, hvor han kan gøre præcis det han lyster. Ingen der snakker til ham nonstop og konstant. Han kan gå på toilettet uden der er en der råber hun er sulten, og åbenbart i en alder af 8 år, pludselig har fået hakket sine arme af, og ikke formår at sørger for sig selv. Et service organ er man blevet til, om det er den ene vej eller den anden. Jeg får aldrig lov til bare at være mig selv, og lige få to sekunder til at trække vejret – ingen gang på toilettet. Hun er ALLE steder…. 

Alle mine veninder ville da elske at gå hjemme, og bare kunne være der for deres børn. Mange som har gjort det, har selv kunne mærke, at dynamikken er bedre i familien, når der er styr på tingene før børnene kommer hjem. Og der måske også er en gladere kone at komme hjem til.  

Eller.. 

‘Står du så bare op kl 11.00 shopper lidt, og spiser en lille frokost, med dine nye veninder?’  

Mit ur ringer kl 5.55 hvor JEG står op med Bella. M får lov til at sove lidt længere, da han har brug for mere søvn end jeg har. 

For det andet spiser jeg meget meget sjældent frokost med mine veninder, det bliver som oftes til en rugbrødsmad derhjemme (ikke særlig expat glamour agtigt!!). Shopping sker også fra tid til anden, når jeg skal købe snørrebånd til M, nye gymnastiksko til Bella, og når vi løber tør for mælk eller toiletpapir. Men hvis folk tror jeg bare løber op og ned af Orchard Road og svinger M’s kreditkort i Hermés og GUCCI, så tror de ganske fejl. Det dyreste jeg har købt på to år, er mine Céline solbriller. Jeg tjener jo ingen penge, og må derfor ’nøjes’ med de popcornpenge jeg får hver den 1. i måneden. Vi har en klar aftale om, at jeg får et beløb hver måned, for hvis jeg har tænkt mig at brænde dem alle sammen af i ZARA eller på en dyr skrubbecreme – så er det, det jeg gør. M ville blive træt af at se på alle de hævninger der ville være i H&M og ZARA, og jeg ville blive træt af at høre om det selv samme. Alle tror dog at de ved, hvordan det er at leve som expat-kæreste/kone. Og tak til TV3 og Hollywood Fruerne for det. Men så føler jeg mig sgu en anelse snydt, for det luksusliv er altså ikke fulgt med her hos mig. Måske nok for det bedste. 

‘Prøv lige at forklare mig, du står op kl 5.55 Og hvad laver du så time for time?’ 

Det behøver jeg da ikke at fortælle dig? Jeg beder jo heller ingen om at retfærdiggøre hvad de laver fra det sekund de står op. Hvis de har lyst til at sidde på tønden i 45 min så skal jeg da ikke dømme. Jeg sidder dog stort set ikke ned hele dagen. Ærligt! Dem som har været igennem det her, they know. De ved hvor meget det kræver at bygge en hverdag op, som er værd at leve. Som kan fyldes ud fra du står op til du går i seng. At skabe en vennekreds som alle kan deltage i, for det hele hænger på dig. Manden er jo på arbejde. Det er som om, at når folk finder ud af, man er dén der er rejst med sin kæreste, så ryger alle filtre for følsomme kommentarer samtidig med hvad man kan tillade sig at sige til folk af grimme og dumme ting.

Jeg har altid gang i 700 ting på én gang. Jeg driver stadig min blog, og det vil nok overraske nogen, hvor mange timer jeg faktisk bruger på, at skabe gratis læsestof til andre. Jeg kender heller INGEN kvinderne der bor herude, der på nogen måde er dumme eller uintelligente. Stort set alle har efterladt et job, som alle ville misunde, så hvorfor følger der ingen respekt med i det?  

Jeg har kvinder i min omgangskreds som er mega badass, på hver deres måde. Jeg har en veninde som har været webshop ansvarlig for en stor dansk tøjkæde, jeg en veninde der er journalist, jeg har 2 veninder som har haft flotte stillinger ved L´Oreál, jeg har en som har været ved Dong, en som er læge, en som var butiksansvarlig for Hermés og medejer af Birger Christens, 2 som har arbejdet for ALLER – en som er designer og har sit eget brand, Jasperliving, en som har sit eget børnemærke og agenturer på flere brands så som Nihola, og tilsidst en der har sit eget jewelrybrand, MERACAI. Mega badass ladies, som jeg lærer noget af hver dag, og som giver mig inspiration til at blive bedre, og ikke bare nøjes. 

Så hvorfor dømmer alle, når man egentlig burde hylde den person som rejser med deres partner, for at lade den ene blomsterer i sin karriere. Jeg har rigtig svært ved at forstå det, og efter snart 2 år, så får man sgu lidt lange, trætte patter af hele tiden at skulle forsvarere sig selv. Der er jo ingen af M’s venner der stiller spørgsmålstegn ved hans valg. 

LÆS OGSÅ: Kan en fynbo bo i Asien?

‘Så M, hvordan har du kunne bare rive din familie hele vejen med til Asien? Hvordan kan du bare efterlade dem derhjemme, og du så rejser uger ad gangen. Hvordan kan du leve med dig selv, når du går glip af en fødselsdag eller første skoledag. Et læge besøg, en lærer/eleve samtale. Etc.  

Ingen stiller nogensinde spørgsmålstegn ved hans valg. I deres øjne er han bare en guttermand og en vaske ægte businessman, som har styr på alt.

Jeg glemmer aldrig da jeg havde annonceret på min blog, vi havde taget valget om at flytte til Singapore – og der var en ung (meget ung) advokatkvinde der skrev til mig, hvordan jeg kunne se mig selv i øjnene og bare opgive alt og tage med. Om jeg da ingen selvrespekt havde, for der var da ingen tvivl om, at så snart vi kom til Singapore så ville M da blive så træt af mig, og jeg ikke bidrog til familie, at han ville have en affærer med sin sekretær.. BUM!

LÆS VIDERE >>

Share This