Hvor blev almindelig høflighed af?

Facts


Berit Marker

Berit er en freelanceskribent på 38 år og bor på Østerbro. 

Hvis du vil se mere til Berit kan du følge hende på Instagram lige her

Emma, vores allesammens takt og tone-ekspert, gad godt at være glad. Men ville hun være det, hvis hun kiggede ned på os nu, deroppe fra himlen? Muligvis ville hun himle op, og fnyse i sit dertil indrettede brune, hæklede sjal med en broche af bronze.

LÆS OGSÅ: Berit Marker: Velkommen til premiere – på min karriere!

Hvad skete der med takt og tonen? Ville vi høre fra konen.

Kunne vi ikke prøve at gå bare lidt mere i takt derude? Gå samme vej, og følges mod målet.

Målet om at få det der gode gammeldags hensyn til andre mennesker tilbage? At hjælpe hinanden, og sprede god energi.

Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at altruisme efterhånden skal stå i en fremmedordbog, i stedet for den gode gamle postkasserøde nudanske krabat.

Jeg bliver tit anset for at være flirtende i min måde at være på. Det undrer mig hver gang. Hvordan kan det være flirtende at være høflig over for sine medmennesker? Uanset om det er en rød, gul, grøn, mand eller kvinde, så har du alt at vinde. Hvis du bare sender en lille smule overskud andres vej, kommer det helt sikkert tilbage til dig.

Sådan burde det i hvert fald være.

For et par uger siden skulle jeg ind i et stormagasin. Et af dem, der får Hovedbanegården til at ligne en ødemark i Finland. Sibirien kunne det også være.

Da jeg kom hen til døren, tog jeg det som en selvfølge, at parret foran mig holdt døren. I stedet blev jeg mødt af en glasdør, der lukkede foran mig.

Min næse blev trykket sammen, og lignede et levn fra noget, man spiser juleaften. Det var ikke en and. Godt nok kan jeg normalt være rap i replikken, men det var jeg ikke lige dér.

Hvad er der nu galt i at holde døren for andre mennesker? Hjælpe en gammel dame over vejen, eller give hende en hånd med at fylde hendes indkøbsnet op med Bridgeblanding? Det smager i øvrigt virkelig godt. Jo, jo bevares, jeg er ikke 20 år længere, okay.

Smil det smitter. Ja, ja, kom igen med dine gamle ordsprog søster lystig, tænker du måske. Lev vel, sød tøs – peace, love and harmony.

Man kan sige nok så meget, og være træt af at høre på det, men smil det smitter. Den er god nok. Prøv selv. Det er virkelig svært at være i dårligt humør, når folk smiler til dig. Hvis du sender et smil til fremmede på gaden, så bliver de i godt humør – og giver det videre til andre. Det er da en ret fin tanke, når man tænker over det, ikke sandt?

Nuvel, jeg skal gerne indrømme, at når folk smiler til mig på gaden, så er det første jeg tænker, ’Åh nej, hvor mange spinatblade har jeg siddende mellem tænderne… Eller hvad med den der Marsbar, fik jeg overhovedet den ud af håret, inden jeg gik ud af døren?” Jeg kaster mig straks ind foran vinduet på den første parkerede bil, og laver et servicetjek.

Det skyldes nok, at jeg her har lidt erfaring at byde ind med på det område. Måske ikke lige det med Marsbaren, den har jeg stadig til gode, men spinaten har jeg prøvet. Solcreme og tandpasta kan også lave nogle flotte aftegninger i hovedet, kan jeg afsløre.

Men, men, dertil skal det nævnes, at jeg altså også har prøvet, at folk smiler til mig, uden diverse buffetrester i tænder og tøj, og DET gør mig glad. Det gør alle mennesker glade.

Så kom nu ud af busken, byd ind, giv lidt af dig selv, hvis du gør noget for andre, får du det tidobbelte igen.

I forgårs så jeg en fremmed dame på min egen alder. Uh, så lad os ændre det til kvinde, det lyder som om man er gammel, når man siger dame, og det er jeg jo ikke…

Hun havde en rigtig fin bluse med på et smukt print. Jeg tænkte, at nu må jeg gå forrest, og vise flaget. Jeg gik hen til hende, og komplimenterede hendes bluse, og fortalte hende, at den klædte hende. Hun takkede mange gange, og sagde: ”Det er sjovt, at du siger det, for jeg tænkte præcis det samme om din trøje, jeg fik bare ikke sagt det.”

Voila! Vupti! Sådan!

Jeg blev henrykt.

Både over, at jeg kunne gøre hende glad ved at give hende et kompliment – men også ved at hun gav mig et tilbage. Så det er altså ikke løgn, når jeg skriver, at det kommer tilbage i tifold. Tusindfold faktisk.

… og pludselig er hende Emma blevet i bedre humør. Præcis ligesom alle os andre.

Lad os nu vise hele verden og vores medmennesker, at vi ikke er en uddøende race.

Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at ruske op i mig selv, og blive bedre. Håber I vil være med.

Verden har brug for kærlighed. Del ud af den.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Skøn julet Irish Coffee

Ingredienser(2 personer) 2 spk brun farin 2 tsk ahornsirup 1 knivspids revet Tonkabønne 8 cl Tullamore D.E.W. 20 cl stærk kaffe 4 tsk. letpisket flødeskum