Jeg kunne ikke lade være med at fælde en lille tåre, da jeg på Facebook så en post for Dansk Folkehjælp, som en af mine venner havde liket, og den så poppede op på min væg. 

Normalt holder jeg mig fra at se sådanne nogle ting, for mit hjerte kan ikke bære det. Jeg er den krammende type, og mit hjerte bliver knust, når jeg ikke kan hjælpe alle – og specielt børn. I filmen ser man en lille pige, der bliver spurgt om, hvad det bedste ved julen er, hvor på hun svarer: Det er, når hendes mor og far løfter hende op, så hun kan sætte stjernen på juletræet! Sandheden var bare, at den lille pige, havde slet ikke nogen far, så der var ikke nogen far og mor, der kunne løfte hende op, og sætte den stjerne på. Der fik MAYDAY Film lige Riksen til at hyle. Auch, lige i hjertet. Så rent og så fint og så rigtigt..

LÆS OGSÅ: Skønhed: Når man endelig har fundet roen

For realiteten er, at mange hverken får gaver, eller har en familie at holde jul med. Mange børn er splittet op i julen, fordi forældrene er gået fra hinanden, og ikke dén ene dag kan slå våbenhvile for noget, som til at starte med, var skabt i kærlighed. Nemlig børnene. Kærligheden er brast og troen på ’til døden os skiller’ er for evigt tabt. Vi alle lever med ting, som vi bliver nødt til at sluge. Forældre, der ikke kan enes, hverken til jul, fødselsdage, konfirmationer eller til datterens bryllup. Med knuste drømme og hjerter, som aldrig bliver det samme mere. Det er en ny slags normal, som man aldrig vænner sig til. 

Jeg havde dagen før spurgt Bella, hvad hun synes, var det bedste ved at skulle rejse hjem til Danmark for at holde jul, og hendes svar var ‘at være sammen med min familie’. Af alle de valg hun havde, valgte hun den sætning: ‘Familie’… Børn er enormt taknemlige, og har slet ikke brug for alle de store fancy gaver, der absolut skal ligge under træet, fordi vi forældre har en forkvaklet idé om, at det er den eneste måde, man kan holde en succesfuld juleaften, som er godkendt af alle damebladene, et er at overdynge dem med gaver, i stedet for mængder af kærlighed, som ikke koster en krone, men som dog for nogen er så svær at dele ud af.

Jeg sidder i en alder af 35 år med det største sug i maven over frygten for, at julen ikke går som smurt, som jeg hvert år håber på, men som ikke har været en realitet de sidste par år. Vi lever alle med livets udfordringer, og med forældre og familier, der ikke kan enes. Så selvom det hedder sig, at julen er hjerternes fest, så minder julen mig bare endnu mere om, hvor ‘fucked’ ens liv egentlig kan være! Og hvor ondt i hjertet det kan gøre, når kærligheden og respekten for hinanden forsvinder. Når livets udfordringer bliver sat under lup, og man kommer for tæt på livets Monet-billede. Langt fra ser alt helt perfekt ud, men realiteten er, at når man kommer tæt på, så er det ét stort rod.

Jeg har lavet en pagt med mig selv om, at ligegyldigt, hvor livet tager mig hen, så vil jeg altid sørge for, at Bella aldrig skal frygte, om hendes jul skal ødelægges, fordi familien ikke kan enes. Måske ser vi ikke ‘eye to eye’ i hverdag, men den ene aften, der må kærligheden til hende sejre, og de stride, der må være, må blive begravet, indtil solen atter står op! 

Det er nok et eventyr, jeg skriver oppe i mit eget hoved, et som jeg prøver at skrive, men må jeg må også nok sande, at H.C Andersen kunne gøre det bedre. For flere danskeres liv minder realistisk nok mere om en blanding af ‘Pigen med svovlstikkerne’, og ‘Den grimme ælling’. Det kan være enormt ´koldt´ at være en del af en familie, som ikke fungerer, og som ikke kan enes – og man kan føle sig utroligt ensom, hvis man føler, at man bliver nødt til at kæmpe med i en familiekamp, man ikke selv har startet.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om at bo i Singapore

Men man må prøve sit ypperste på at sprede glæde og tolerance, tænke at det bliver ‘bedre i morgen’, frygte det værste, men håbe på det bedste. Vi har altid muligheden for at gøre det bedre i 2018, hvor der atter er 365 dage, hvor vi har valget om, hvordan vi vil opføre os. Det eneste vi skal gøre er at vælge, og det kan for nogen være svært nok. 

Man må bare aldrig glemme børnene, og her mener jeg ikke kun de små. For lige gyldigt, hvor gammel man er, så vil man altid være nogens børn. Og lige gyldigt, hvor gamle ens børn er, så vil man altid være deres forældre, og med det medfølger et ansvar. Et ansvar, som man sagde JA til, den dag i nattens skær, hvor man lavede disse små kærlighedsbørn.

Lad os gøre vores bedste. I dag, i morgen og i fremtiden, det koster ikke noget. Vi har altid vores mulighed for at rette op, og gøre det bedre til næsten år ;  )

Glædelig jul & godt nytår – pas på hinanden, og så kan vi altid optage kampene i det nye år!

XX

R