Columns

Det svære valg…

Det svære valg...
Facts


Mia Sonali Toft er 25 år gammel og  uddannet sygeplejerske. Privat er hun gift med Sebastian, som hun bor med på 2. år i Singapore, da han blev tilbudt job der for to år siden. 

Mia er født i Indien og adopteret til Falster, hvor hun er opvokset, men har sidenhen været bosat i København. 

Du kan desuden følge Mia på hendes Instagram @miasonali og hendes blog sonali.bloggersdelight.dk.

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg regner med at få ud af det hele, idét jeg sætter mig ind i taxaen. Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for, at de rent faktisk ser mig oppe på børnehjemmet. Jeg har brug for, at de forstår, hvor langt vi er rejst, og hvor meget vi har været igennem i den forgangne uge, for at kunne mødes med dem.

Sådan har jeg det faktisk generelt – hvis du vil have, at folk skal anerkende dit arbejde, så må du få dem til at se dit arbejde. Det er her er ingen undtagelse.

LÆS OGSÅ: Adopteret og ganske godt tilfreds..

Selvom jeg har læst flere historier om møder, der er blevet udskudt i flere timer eller ligefrem aflyst, så virker det bare ikke som et muligt scenarie for mig.

Hvis bare Prabha ser mig, så har jeg en overbevisning om, at der må dukke et eller andet op. Lige nu vil jeg nærmest tage til takke med, hvad som helst..

Vejen fra hotellet til børnehjemmet, Bal Vikas, tager omkring 1,5 time – jeg siger max tre ord, mens vi kører, men min hjerne står ikke stille, det hele hvirvler rundt. Hvordan filan er vi endt her?

For en måned siden kunne jeg have svoret, at min adoption ikke rigtig fyldte noget, og lige nu kan jeg slet ikke arbejde med tanken om, at vi måske må tage tomhændet tilbage. 

Mens vi kører, indser jeg også, hvor stor Mumbai rent faktisk er!
Vi passerer både villakvarterer, industrikvarterer og slumkvarterer på vejen op til Bal Vikas – byen er virkelig kæmpestor. Hvordan skulle jeg overhovedet kunne finde frem til noget som helst, det er jo som at lede efter en nål i en høstak?

Vi stopper undervejs i byområdet Bandra for at få lidt frokost. Bandra er et af de mere in steder i Mumbai, og hvis du leder efter gode caféer, barer og restauranter, så er det et godt sted at starte.

Jeg kan bare ikke få en bid ned..
Normalt trives jeg bedst, når jeg bare får lov at være mig selv med hele det virvar af følelser, som nogle gange følger med, men ikke i dag. I dag er jeg bare træt, og i løbet af køreturen er jeg egentlig også blevet ret passiv.

Bilen sætter til sidst os af på et gadehjørne i et område, som virker ret øde i forhold til resten af Bandra. Umiddelbart tænker vi, at adressen er forkert, og vi når faktisk at diskutere, om vi skal prøve at køre videre. Pludselig får jeg dog øje på et skilt med et grønt logo, som jeg synes at kunne genkende, og ganske rigtigt, på første sal ligger børnehjemmet Bal Vikas.

LÆS VIDERE

Share This