Klummer

Tiden efter…

Tiden efter...
Facts


Mia Sonali Toft er 25 år gammel og  uddannet sygeplejerske. Privat er hun gift med Sebastian, som hun bor med på 2. år i Singapore, da han blev tilbudt job der for to år siden. 

Mia er født i Indien og adopteret til Falster, hvor hun er opvokset, men har sidenhen været bosat i København. 

Du kan desuden følge Mia på hendes Instagram @miasonali og hendes blog sonali.bloggersdelight.dk.

De 14 dage er gået, og mere til faktisk.
Jeg er ikke kun kommet retur fra Indien igen, men Sebastian og jeg er faktisk også så småt flyttet fra Singapore og tilbage til Danmark i vores gamle lejlighed på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: Om konsekvenserne ved at opsøge sin biologiske mor…

Jeg har valgt ikke at opsøge min biologiske mor, mens jeg var i Indien, og jeg har heller valgt ikke at følge yderligere op på de oplysninger, som jeg fået om hende, efter vi kom hjem. Årsagen er – for mig – ret simpel..

Da vi tog fra Bal Vikas, blev jeg ramt af en følelse af pligt og af at stå i gæld til hende. Og det kun er positivt ment, for på samme måde blev der skabt en form for relation.
Hun har personligt for 24 år siden, sørget for at give mig den bedste chance for at få et nyt og bedre liv, så jeg ville ikke kunne få mig sig selv at løbe en risiko, der kunne fratage hende sit liv, på hvad niveau det end måtte være.

Som tidligere skrevet, så føler jeg også, at der har været en kæmpe kærlighed bag den handling, hun har fortaget sig, da hun ikke blot har efterladt mig et eller andet sted, men derimod har fulgt det (læs:mig) til dørs.
Det kan måske lyde som om, at jeg maler det hele lyserødt og drysser lidt med glimmer, men jeg forholder mig blot til det, jeg oplevede i løbet af min tur.

Jeg hæfter mig ved Medhas ord om, at hun aldrig har mødt en mor, der synes det var nemt eller naturligt at give sit barn fra sig, og jeg lytter til Prabha, når hun siger, at som Indien så ud dengang, så var det det bedste valg min biologiske mor traf – for os begge to. Det er udsagn fra to damer, som arbejdet i det felt i over 20 år, og deres ord køber jeg.

Hvis du selv står og overvejer samme rejse, som den jeg lige har været ude på, så tænk dig godt om! Og når du så har tænkt dig om, så tænk lige en gang mere.

Jeg kan med sikkerhed sige, at det har været den mest følelsesladede rejse, jeg nogensinde har været – og nogensinde kommer – på.
Det hele kan virke så umiddelbart og lige til, når du tager hjemmefra, for du skal jo bare ud at se, om der findes informationer eller ej? Men det er så meget mere end det.
For mit eget vedkommende, var jeg ret overbevist om, at jeg bare skulle på en fed ferie og så lige høre lidt om min fortid, jeg havde aldrig drømt om, hvor turbulent og følelsesladet den her tur ville være.

Du ved reelt ikke, om du finder noget som helst, eller hvad du finder, i tilfælde af at der skulle være noget. Så inden du vælger at tage turen down the rabbit whole’, så vær forberedt på, at du måske kan være det barn, som blev efterladt på en togstation? Har du brug for at vide, hvis det er dét udfald, din historie ender med?

På samme måde så gør dig tanker om, at du kan ende op uden noget som helst. Intet navn, ingen informationer eller blot følelsen af, at du faktisk ikke har nogen relation til selve landet.
Sidst, men ikke mindst, så tænk på menneskerne omkring dig. Din mor og far, dem her i Danmark, som har opdraget dig, elsket dig og passet på dig – jeg er egentlig ikke i tvivl om, at de fleste adoptivforældre støtter deres børn i deres søgen efter informationer, men deres tanker og følelser er også værd lige at tage med.

Hvem du tager med dig på turen, er måske heller ikke helt ligegyldig. Min mand var guld værd, og når jeg blev for følelsesladet eller overvældet til at stille spørgsmål, så tog han over. Jeg kan kun råde dig til at tage en person med, som du ved kan løfte dig i tilfælde af, at du ikke selv synes, du har overblikket.

Den efterfølgende betænkningstid har også været vigtig, da den har givet mig tid til rent faktisk at tænke over alle de små øjeblikke, som var med til at skabe rammerne for vores tur. Maden, kulturen, duftene og menneskerne.

På mange måder tror jeg også, at det er i de små øjeblikke, at vi rent faktisk værdsætter de store øjeblikke. Det er dér, at det rent faktisk går op for os, hvad vi har lavet eller oplevet. Sådan har det i hvert fald været for mig – jeg fik rent faktisk stablet den her tur på benene inden for 14 dage, og jeg fandt rent faktisk, hvad jeg ledte efter.  Det er jeg ærlig talt lidt stolt af.

Indien var på mange måder en ret betydningsfuld rejse. Det var ikke kun en tur tilbage til mit ophav, for det var også den sidste rejse i forbindelse med Sebastians og min tilværelse som udenlandsdanskere.

Vores tid i Singapore er slut for denne gang og Indien har været den helt perfekte afslutning på et virkelig fantastisk kapitel.  Så lad mig lige tilføje, at står du med mulighed for at bosætte dig et par år i ”The Lion City”, så gør det!
I det hele taget tror jeg, at det er godt at prøve andre luftlag end Danmark bare for en periode.

For os er det sikkert at sige, at det på mange områder ikke er det samme unge par, som flytter tilbage til København. Men vi glæder os til at lære København at kende igen, imens vi planlægger det næste eventyr, for vi er slet ikke færdige med at rejse.

Det kan måske være lidt svært at sætte sig ind i den følelse vi kommer hjem, hvis man ikke selv har boet ude, men der findes en mand som beskriver det til perfektion

”De store eventyr er, når man ikke er den samme person, der kommer hjem, den der rejste ud. At man har forandret sig, fordi det man har oplevet gør, at verden, vennerne, familien, arbejdet og Danmark ikke er helt det samme længere..”
– Troels Kløvedal 

Det har været super grænseoverskridende, men mest af alt en fornøjelse at fortælle dig om min rejse. Måske vi skrives ved igen!

Mia Sonali!


 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *