Klummer

Om konsekvenserne ved at opsøge sin biologiske mor…

Om konsekvenserne ved at opsøge sin biologiske mor…
Facts


Mia Sonali Toft er 25 år gammel og  uddannet sygeplejerske. Privat er hun gift med Sebastian, som hun bor med på 2. år i Singapore, da han blev tilbudt job der for to år siden. 

Mia er født i Indien og adopteret til Falster, hvor hun er opvokset, men har sidenhen været bosat i København. 

Du kan desuden følge Mia på hendes Instagram @miasonali og hendes blog sonali.bloggersdelight.dk.

Om jeg har lyst til at opsøge min biologiske mor?

Spørgsmålet kører på repeat i mit hoved de næste to minutter, og jeg finder faktisk ikke rigtig noget svar..

LÆS OGSÅ: Det svære valg…  

Det var lige præcis dét her spørgsmål, som jeg blev stillet så mange gange hjemmefra, og jeg kan stadig ikke svare…
Mine tanker pendulerer konstant fra lysten til at ville vide endnu mere og chancen for at se hende, til at være ovenud tilfreds med de oplysninger, jeg har fået.
Det var jo akkurat de her oplysninger, jeg kom for.
Og er lysten for at søge videre mon ikke bare et udtryk for, at mere vil have mere?

Mit velkendte virvar af følelser er tilbage for fuld udblæsning – Et kort sekund rammes jeg af følelsen af at være tæt på. Tættere på end jeg nogensinde har været eller turde håbe på. Tænk hvis jeg bare lige kunne se, om vi ligner hinanden?
Min biologiske mor er på 20 minutter, gået fra at være et sløret spørgsmålstegn, til at være en rigtig person med et rigtigt navn, Sunita.

Men så igen – hvilke konsekvenser vil det have, hvis jeg pludselige opsøger hende? Hvilken relation vil der overhovedet være at finde, og er det i virkeligheden ikke mest mit eget behov? Hun har jo truffet sit valg for 24 år siden.

Prabha ser mig og mit virvar, og inden jeg får åbnet munden, beder hun mig tænke over de konsekvenser, det vil have for både min biologiske mor og jeg, hvis jeg pludselig vælger at opsøge hende.
I starten går mine tanker på, om hun mener økonomiske konsekvenser, om det pludselig forventes af mig, at jeg skal ”forsørge” hende, hvis vi får kontakt, men det er langt mere alvorligt end det..

LÆS VIDERE

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *