Denne artikel er oprindeligt bragt i ChriChri Magasinet ‘The Good Read’. Du kan blive abonnent her.

LÆS OGSÅ: Far til Fire Piger: Om kærlighed

Når det kommer til, hvordan man skal opføre sig på de sociale medier, har Allan Stage én særlig holdning. I hvert fald når det kommer til, hvordan man taler til hinanden, for hvorfor er det så svært for nogen at bevare den gode tone, når det er så nemt at trykke ”unfollow”?  

Hjemme hos os forsøger vi at lære vores døtre en ganske vigtig ting: Mød alle med respekt. Du vil møde folk, du ikke er enige med. Du vil møde folk, du ikke vil blive venner med. Men det er vigtigt at møde folk, som man gerne selv vil mødes, og tale pænt. Jeg synes, det er vigtigt at være realistisk, dog være helt klar i spyttet om, at man i det hele taget skal huske at tale pænt. Jeg kan blive nervøs over den verden, de møder, og tit tænke, at den digitale jungle og folks grænser for kommunikation deri. Folks tone på sociale medier er til tider ret barsk. Og jeg bliver efterladt med spørgsmålet, om folk virkelig ville snakke sådan til hinanden ”in person”? Ville man svine folk til på den måde, som folk gør uden filter online?  

Jeg følger tit med i kommentarfelter rundtomkring på Instagram og Facebook. Og jeg efterlades altid forbløffet over måden, folk formulerer deres kommentarer på. Nærmest som om de har en mission på at blive hørt i en mening, som de nok ikke rigtig er blevet spurgt om. Jeg tænker ikke, at bloggere viser et billede på Instagram med spørgsmålet ”Hvad synes du om, at mit barn har Gucci på?” eller ”Synes du, at det her betalte samarbejde er rigtigt?”. Tit bliver der (i min optik) brugt flabede vendinger, som jeg ikke engang ville bruge til mine værste fjender. Og disse er rettet imod folk, som de ikke kender. De er rettet imod folk, som deler ud af deres liv – som jeg gør selv. De er rettet imod folk, som stikker snuden frem nu og da, og så er det, som om det er o.k. at skrive nederen, respektløse ting i et kommentarfelt. For det har de jo selv bedt om ved at dele ud af deres liv. De har jo nærmest selv bedt om det … 

Som jeg ser det, virker det, som om folk nærmest raser i et kommentarfelt. Et sted, hvor de har valgt at følge med. Et sted, hvor de jo i sidste ende kan swipe videre – eller ganske enkelt trykke ’Unfollow’. Det er de tanker, jeg får, når jeg læser de onde råbehilsner, der ligger under billederne. Jeg tænker også, ville man sige dette til personen, når/hvis man mødte dem ”in person”? Ville det ikke virke underligt, hvis man ”råbte” af en forælder med sit barn i metroen, at barnet da ikke skulle have Gucci-tøj på? Eller ”Se, hvor grim du ser ud. Du må være et dårligt menneske”? Jeg tror, det næppe er noget, man ville sige i virkeligheden. Og hvorfor er det så netop så vigtigt for folk at ytre deres mening online? Er det bedre pli at råbe af folk i et kommentarfelt? Har jeg misset pointen i, at alt var tilladt, fordi man deler ud af sit liv? Eller lade folk følge med? Skal man være skydeskive for folks sure stemning og onde meninger? Fortjener man mindre respekt, fordi man deler ud af sit liv? 

Jeg deler ud af mit liv, og jeg ved, at folk ikke altid er enige med mine valg i livet. Dog har jeg formået (7-9-13) at holde den gode tone i mit onlineunivers. Om jeg bare er heldig og nu jinxer det for vildt med de her tanker, ved jeg ikke. MEN jeg er sikker på, at vi sagtens alle sammen kan arbejde med tonen online. Bag ved Instagram-filtrene og de smukke billeder er vi jo alle mennesker. Mennesker, som fortjener at blive mødt med den samme respekt, som vi ønsker selv at blive mødt med. Om det er i ”virkeligheden” eller Instagrams ”virkelighed”. Vi behøver IKKE at være enige alle sammen. Men vi skal have den basale pli over for andre mennesker. Vi skal vise vores børn, som i den grad skal leve i en digital verden, at man skal møde folk med respekt. Det er jo så nemt, at vi selv vælger til og fra, hvem vi ønsker at følge med hos online. Der er ingen tvang om at følge med. Men jeg synes, det burde være en form for tvang at skrive pænt. Eller vælge at trykke ’Unfollow’.