Løber det også dig koldt ned ad ryggen, når du skal tale om din ’karriere’?

Jeg hører det ofte:

“Jeg gider ikke være sådan én, der kun tænker på sit arbejde.”

“Jeg tror bare ikke, jeg er skabt til det der karriereræs.”

“Der er andet i livet end arbejde. Jeg vil bare gerne gå på arbejde, når jeg går på arbejde og have fri, når jeg har fri.”

Hvis du nogle gange har hørt dig selv sige sådan (eller bare har tænkt det for dig selv), kan jeg virkelig godt forstå dig.

LÆS OGSÅ: Christiane: Mit job som konceptudvikler

Ordet karriere deler vandene. Og for rigtig mange af de kvinder, jeg møder og taler med til daglig, klinger det hult, når jeg spørger dem, hvad karriere betyder for dem.

Sådan har jeg også selv haft det. Og alt efter hvem jeg taler med, så kan jeg stadig godt få kuldegysninger under sådan en samtale. Det sker for det meste, når jeg taler med mennesker, der har bestemt sig for at tage patent på definitionen af begrebet, og har indtaget den holdning, at man skal følge en helt bestemt opskrift, hvis man vil vinde retten til at se sig selv som karrierekvinde.

Jeg talte på et tidspunkt med en veninde om netop det. Jeg fortalte hende, at jeg til daglig hjælper kvinder med at skabe karriere og finde arbejde, der giver mening for dem.
Hendes reaktion havde slående lighed med den, jeg selv har, når jeg taler med førnævnte selvudnævnte patentindehavere af karrierebegrebet.

“Jeg har ikke lyst til at blive associeret med de der hardcore businesskvinder, der kun tænker på deres arbejde. Det er ikke fordi, jeg ikke synes, de er seje og gør det godt, men det er bare slet, slet ikke mig. Sådan ser jeg ikke mig selv.”

Noget i den stil var hendes respons.
Og det satte mine tanker i gang. For jeg kan så godt forstå hende. Jeg har bare stædigt besluttet mig for, at det ikke er den eneste definition af karriere og businesskvinder, der behøver at findes.

Men det kan jeg jo sagtens sidde der i gode venners lag og argumentere for. Det er mere eller mindre gratis for mig. Det hjælper bare ikke så meget på opfattelsen ude i det ganske, danske land.

Derfor måtte jeg spørge mig selv; hvorfor deler karrierebegrebet vandene så meget, som det gør?

Og hvordan synes jeg, det skal være i stedet for?

Det jeg kom frem til, er, at der virkelig er blevet drevet rovdrift på ordet de sidste mange år.
Det er blevet tillagt en værdi, som på mange måder afspejler de strukturer, vi er omgivet af.
Vi lever i et samfund, der er enormt konkurrencepræget, resultatorienteret, og som i lang tid har vægtet bundlinje og vækst meget højere, end sundhed, trivsel, glæde og mening.

Men tiden i dag er en anden, end den var engang

Jeg vil vove den påstand, at vi er på vej et andet sted hen. Og heldigvis for det!
Flere og flere undersøgelser peger på, at særligt de yngre generationer ikke længere køber ind på konkurrence, bundlinje og bonusordninger, men i stedet vægter frihed, bidrag, samfundsansvar og mening.

Tillad mig at generalisere en lille smule:
Vi drømmer om et liv, der giver mening for os. Derfor har vi brug for, at det arbejde vi har, faktisk fortæller noget om, hvem vi er, hvor vi føler, at vi bidrager og har en grundlæggende fornemmelse af, at det er os selv, der bestemmer over det liv, vi lever.
Og, måske vigtigst af alt, så drømmer vi om et liv og en hverdag, hvor der er plads, tid, overskud og råd til andet end at gå på arbejde. For der er nemlig så meget mere i livet end arbejde.

Så når vi hører ”benhårde” businesstyper sige ting som:

“Der er dem, der har et arbejde, og så er der dem, der har en karriere”

“Hvis du vil skabe en karriere, må du engagere dig 100%. Der er ikke tid til andet”

“Hvis du ikke er villig til at lægge 90 timers arbejde om ugen, så vil du det bare ikke nok”

… ja, så er det altså ikke særlig underligt, at nogle vælger at gå i den modsatte retning.
For det er svært for mange at genkende sig selv i den slags udsagn. Og så må det jo nok betyde, at vi er noget ”andet” end karrierekvinder. For hvis dét der, er karriere, så er det bestemt heller ikke noget, jeg har lyst til at være en del af.

Men skal jeg så virkelig bare pakke ambitionerne sammen og lægge min egen karriere på hylden?

Nej. Og det skal du heller ikke!

Hvem har egentlig sagt, at vi ikke kan lave om på, hvad ‘karriere’ betyder?

Hvad nu hvis karriere ikke behøvede at betyde 40, 50 eller 90(!) timers arbejdsuger? 

Hvad nu hvis karriere ikke var lig med tårnhøje karrierestier, du skal klatre op af, en evig jagt på at indfri andres ambitioner for dig, og et konstant og drænende resultatfokus, men i stedet betød muligheden for at gøre tingene på din måde?

Når vi så tydeligt kan se, at tendensen peger i en anden retning, er tiden så ikke moden til, at karrierebegrebet også får en opdatering?

Det synes jeg i hvert fald. Så hvad betyder karriere for dig? Hvordan passer det ind i din verden?

Hvis du gerne vil gøre det klart for dig selv, vil jeg anbefale dig at sætte dig ned og skrive din egen definition.

Har du lyst, og føler du dig genkendt, må du selvfølgelig også godt låne min.
Det er nok nærmere en række punkter, end en egentlig definition. Men.. You get the picture.

Punkterne er det, der ligger til grund for den karriere, jeg har skabt for mig selv.
Og endnu vigtigere; for den måde, jeg insisterer på at leve mit liv.

Så værs’go’ – hvad der er mit, er dit. I hvert fald lige i det her tilfælde.

Min karriere skal være en meningsfuld ramme om det liv, jeg gerne vil leve

Min karriere skal sætte mig i stand til at gøre så mange af de ting, jeg gerne vil som muligt

Min karriere skal give plads, ro og overskud til de mennesker, jeg elsker

Min karriere skal styrke mit selvværd og min fornemmelse af at stå stærkt i mig selv og mit liv.

Min karriere skal give mig styrken og modet til at stå ved mig selv.

Min karriere er min. Jeg definerer selv vejen, trinnene, tempoet, ambitionerne, udviklingen og succeskriterierne.