Klummer

Klumme: Er træning uforenelig med en tvillingegraviditet?

Klumme: Er træning uforenelig med en tvillingegraviditet?
Facts


Sarah er 35 år og forsker til daglig i træning og cancer på Rigshospitalet. Derudover dyrker hun triatlon IRONMAN, er gift og blev for 10 måneder siden mor til tvillingerne, Tristan og Victor efter et længere fertilitetsforløb. En kæmpe omvæltning i en tilværelse præget af karriere, elitesport og masser af ego-tid!

Tvillingegraviditeter er forskellige, og det er meget individuelt, hvordan kroppen reagerer på den enorme belastning, det er at bære to babyer i 9 måneder. Om man er arveligt disponeret, om det er kroppens fysiske form, eller om det blot er tilfældigt, hvordan kroppen reagerer, er svært at sige, men for mig personligt var en sund og fysisk aktiv livsstil medvirkende til, at jeg havde en positiv graviditet og fødsel.

LÆS OGSÅ: Ny klummeskribent: Kan livet som tvillingemor gå op med en aktiv livsstil?

Når man som min mand og jeg har kæmpet mange år med at blive gravide og været igennem ikke mindre end tolv inseminationer og to reagensglasforsøg, er man meget følsom og sårbar. Min baggrund som ekstrem sportsudøver og udfordringer med mad, gjorde, at vejen til at blive mor desværre blev længere og hårdere end forventet. En ting er det fysiske aspekt med de mange hormonbehandlinger, men for mig var den psykiske del langt sværere. Fra den dag jeg startede i behandling, blev hele min verden og indhold centeret omkring barnløsheden og jeg analyserede og ændrede alt, som kunne øge mine chancer for at blive gravid. I starten var håbet altoverskyggende, men efter 5-6 mislykkede inseminationer, begyndte frygten at melde sig og menstruationen blev min værste fjende. Pludselig blev den eneste lykke i verdenen at få et barn, og alt andet mistede sin betydning. Min evne til at glæde mig over andres graviditets- lykke blev udfordret, men jeg forsøgte at adskille følelserne og fokusere på, hvor vidunderligt det var for mine nære, at lykken tilsmilede dem.

 Jeg husker stadig dagen, hvor vi modtog opkaldet fra Trianglen: ”endelig er dine tal steget og du er gravid!” På én og samme tid bliver man overrumplet af glæde og angst – glæde over det endelig lykkes efter 2 svære år, men samtidig en utrolig angst for at miste. Hvad gør man nu? Hvordan passer man bedst på de to små inde i maven?

Min fødselslæge var meget bekymret for min træningsmængde, og om jeg var i stand til at begrænse træningen til et fornuftigt niveau. Som triatlet kommer jeg fra en verden, hvor hårde intervaller, udholdenhedstræning og flere træningspas dagligt, er en naturlig del af hverdagen. Den høje puls og de lange træningspas var ikke længere forenelige med min gravide tilstand, så jeg var nødt til at tænke i nye baner, hvis motionen skulle have en gavnlig effekt for min graviditet.

LÆS VIDERE

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *