Man skal huske at grine, mens man græder

Årene er gået, der var stadig sjov og ballade i gaden – Han levede bare bedst, når han var sammen med sine venner, så var han på toppen. Tror til tider, at for min farmand var det nemmere at være sammen med vennerne, for de stillede ikke så høje krav til ham, som familie jo gør på mange punkter. Der var luft til at være den ballademager, han var. Selvom han var i 50’erne, følte han sig stadig, som en på 19 år indeni. Jeg kan ikke tælle på 2 hænder, hvor mange gange jeg har måtte køre ham på sygehuset, fordi han er kommet til skade med et eller andet projekt, han havde gang i.

LÆS OGSÅ: Skønhed: Når man endelig har fundet roen

Han har både mistet sin finger, da han skulle fikse sin bådmotor, men nægtede at stoppe motoren, så den lige blev revet med. Han har næsten skåret sin tommelfinger af på den anden hånd, da han skulle lave noget tømmerarbejde, og havde været så ‘smart’ at tage en beskyttelsesklinge af. Han er væltet på sin cykel, fordi han blev overfaldet af måger. Han er faldet i Nyborg Havn, da han skulle fra båden og over på broen, fordi båden rykkede sig, så stod han pludselig hjemme i haven, helt gennemblødt, og med vand, der fossede ud af lommerne, og hans Motorola mobil var helt druknet.. Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg skriver dette, for han var sgu sin egen. Han ville heller ikke have, at vi skulle slukke for strømmen, når han hang lamper op hjemme i vores hus, for hvis der var strøm til, så blev det hele bare lidt sjovere. Typisk min farmand.

Gud, hvor jeg savner ham hver dag. Der er ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham hele tiden, sådan har jeg haft det i næsten 2 måneder nu, og jeg tror ikke det bliver mindre, jeg tror og håber på, at jeg en dag finder en måde at putte alle de sårede følelser ind i små kasser, der gør det nemmere for mig at trække vejret. Jeg tænker, om han kan se mig, jeg føler til tider, at jeg kan mærke ham – men måske holder man bare fast i de små ting. Og det tror jeg også, er rigtig fint at gøre. Hvad end der kan gøre en lykkelig, og sørge for, at man kommer igennem denne smerte, man går igennem.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om at bo i Singapore

Det er en ny slags normal. Nu er jeg blevet en del af gruppen, for dem der har mistet deres forældre i en ung alder – eller bare generelt. Jeg har ikke selv søgt om optagelse, men det blev jeg bare pludselig, uden at nogen spurgte mig, om jeg havde lyst.

LÆS VIDERE

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Min jul: Louise Thusgaard

Jul, jul, jul alle steder – men selvom de fleste af os ved, hvad jul er, så er der så mange forskellige måder at fejre

Er Rihanna gravid?

  Sangerinden Rihanna blev i denne uge hædret i sit hjemland, Barbados, som en af Barbados nationale helte. Men det var ikke den del af