Klummer

Man skal huske at grine, mens man græder

Jeg sidder stadig og kigger på hans telefonnummer i mine kontakter, og tror virkelig aldrig, at jeg nogensinde kommer til at slette det nummer. Hvad jeg ikke ville give for et opkald, hvor han siger ‘Hej skat, det er din far’ selvom han godt vidste, at jeg jo kunne se, at det var ham, der ringede. Eller ’Du ser skidegodt ud, skat’. Det sagde han så tit til mig. Eller en sms, hvor han skrev ’husk, jeg elsker dig’. Der er nok ikke et beløb jeg ikke ville betale, bare for at få 5 min med ham for at sige farvel. Eller på gensyn, for vi siger ikke farvel i vores familie.

Som min barndomsveninde så fint og rigtigt skrev til mig, at minderne kunne ingen tage fra os. Og det er jo også sandt.

LÆS OGSÅ: Tænk & tal med hjertet

Der er ingen, der kan tage fra mig, at jeg drønede rundt på knallert med min far, da jeg var på Bellas alder, og vi skrålede: ’En snegl på vejen, er tegn på regn i SPANIEN’ den sidste del, skulle gerne skriges.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far slukkede for det varme vand, hvis han mente, at jeg havde været for længe i bad, så stod man dér med shampoo i sit hår, og råbte og skreg. Så forbarmede han sig alligevel over en til sidst, med beskeden om, at den gik altså ikke næste gang.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at vi hele vejen til Italien KUN lyttede til ’Eros Ramazzotti’, fordi han havde glemt alle de andre CD’er derhjemme, og jeg tror ærlig talt ikke, at har lyttet til hans musik igen, det blev lige for meget efter 2800 km. on the road.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far lavede mig et 10 meter langt rouladetog til min 6 års fødselsdag, med lakridspladespillere som hjul, og pyntede det, som var han verdens sejeste konditor, og alle i børnehaven var så misundelig over, at han KUN havde lavet det til mig.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far borede 1’erne ud på terningerne til vores Ludo-spil, og fyldte dem med bly, så på hans sæt terninger slog han 6’ere hele tiden.. Fuck det var sjovt, der gik flere måneder, før jeg fattede hvad han havde lavet. Epic!

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far han var den sjoveste, jeg kender, og den vildeste til ’one liners’, han tog så meget pis på alle omkring ham, om det var hans venner, familie eller bare folk, han mødte på gaden. Man kunne bare se, hvordan han lyste i øjnene, når folk hoppede på hans spøg.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far og jeg delte en stor kærlighed for boksning, og specielt Mikkel Kessler. Jeg inviterede altid min far ud for at se boksning, når han boksede, og det var vores ting sammen. Så spiste vi på Rio Bravo i København, og som min kæreste kalder for ’Den Fynske Ambassade’, fordi vi hellere ville sidde i sadlerne og slamme fadøl, end at spise en fancy middag på en posh restaurant. Det var bare ikke mig og min farmand.

Der er ingen, der kan tage fra mig, at min far fik den grimmeste tatovering, hvor der stod BELLA og min bror og jeg kom også på senere. Tak for det farmand. Er stadig sikker på, det var en blind tatovør, der havde lavet dem. Classic my dad!

Der er ingen, der kan tage fra mig, at når jeg hører Super Tramp med ’The Logical Song’, så tænker jeg på ham, og på min barndom. Det var også, derfor at jeg valgte lige præcis den til hans bisættelse, fordi jeg vidste, at den ville han have elsket. For sådan var min farmand. Elskede musik.. Ikke for højt, for det kunne han ikke holde ud i hovedet, men musik skulle, der til.

LÆS VIDERE

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *