Min far sagde altid (han sagde mange ting): ‘Husk at grine, mens du græder’, og det har været dét, jeg har hvisket til mig selv, når det hele er blevet for meget i hovedet, og der ikke længere var mere plads i hjertet til at rumme det. Uoverskueligt, det er det virkelig til tider. Jeg har gode dage, jeg har dårlige dage, jeg har dage, hvor jeg græder hele tide, jeg har dage, hvor jeg græder mindre, jeg har dage, hvor jeg slet ikke kan overskue at stå op, og så har jeg dage, hvor jeg bare er en lille bitte pige, der har mistet sin farmand.

LÆS OGSÅ: Rikke May: Ensomhed. Kasseret glimmer & frækt undertøj!

Men jeg har jo også min egen lille familie, jeg skal være stærk for, for vi skal jo have hverdagen til at hænge sammen, ellers falder det hele fra hinanden – og hvis der var noget, der ville pisse min far af, så var det hvis det gik ud over Bella. Så var han parat til at gå i krig. Så vi har lavet en aftale herhjemme og i vores familie, om at der aldrig kommer en tid, hvor vi ikke skal snakke om min far og Bella’s morfar. Vi har hængt billeder op af ham alle steder, og vi spiller den musik, han elskede, og spiser de ting, der var hans favoritter. Vi deler historier om ham, og vi snakker om ham, så ofte vi kan og føler for, og det tror jeg, bliver vores redning.

Så for alle dem, der har et dårligt forhold til deres forældre, der har jeg bare én ting at sige. Sig til dem, at lige gyldigt hvor ondt dine forældre, gør dig, mens de er her på denne jord – så forstår I slet ikke, hvor ondt det gør, den dag de ikke er her mere. Jeg fortryder mange ting, som jeg har gjort og sagt, eller dem, som jeg ikke har fået sagt. Så vær den større person, de er fra en anden generation. Vær et forbillede for jeres egne børn, og ræk hånden ud. Medmindre dine forældre har gjort dig fysisk eller alvorligt ondt, så skal du slå fred med dem. De er de forældre, som de rummer at være. De er den bedste udgave af en mor eller en far, som de kan være – og så kan man ikke bede om mere. Man glemmer det bare lidt, når man står i det, for man agerer jo også ud fra det, man får serveret, men man ved aldrig, hvornår man ikke har mere tid med dem, en dag er de bare pludselig væk. Jeg slog fred med min far lige i tide. Jeg nåede at få 6 gode måneder med ham, hvor ingen var sure på hinanden – Jeg ville ha’ ønsket, at jeg fik flere, men det gjorde jeg ikke. Det var ikke i mine fars kort, og så heller ikke i mine. Men vi fik minderne, og vi fik den sidste tid, det er dét, jeg vil huske tilbage på.

Så farmand… På Gensyn – jeg husker at grine, mens jeg græder, selvom det er svært.

Din Sunshine Reggae.