Columns

Man skal huske at grine, mens man græder

Man skal huske at grine

Jeg havde lige været hjemme i Danmark på kort visit, som mest var arbejdsrelateret, så jeg havde ikke så meget tid til venner og familie. Tit (eller faktisk altid) er det enormt stressende at være hjemme, for alle vil gerne have et stykke af ens tid, og det er jo bare så dejligt, men det gør også, at man ret hurtigt brænder ud i begge ender. Så denne tur havde jeg besluttet mig for ikke at gentage det, jeg plejer. 

LÆS OGSÅ: Rikke May: Gift er noget man tager for ikke at blive det

Jeg havde tænkt mig at gå ‘on the low down’, mens jeg var hjemme, og bare udfylde min ambassadørrolle for N’age, da de fyldte 15 år, og så stille og roligt rejse retur igen, for jeg vidste jo, at om et par måneder skulle jeg hjem på sommerferie i 2 måneder. Med masser af tid til at se familie og venner.

Min far var endelig flyttet tilbage til Danmark efter næsten 6 år i Norge, hvor han havde arbejdet som håndværker og var med på nogle forskellige projekter deroppe. Men han følte, at tiden var ved at være der til at komme tilbage til det, han kendte bedst. Dannevang. Han trængte til en ny scene, og havde derfor fået den fineste lejlighed i Faaborg, faktisk kun 10 huse fra der, hvor han var blevet født tilbage i 1963. Man kunne mærke, at han var glad for at vende hjem, glad for at bo i Faaborg igen, glad for sit nye arbejde, han havde inde i Odense. Bare rigtig glad. 

LÆS OGSÅ:  Hvor blev tiden af?

Han fik nys om, jeg var hjemme, og han ringede den dag, jeg landede, og spurgte om jeg var i byen den 3. marts, for der kom han til København og skulle se Pink Floyd, hans yndlingsband. Det var jeg desværre ikke, da jeg skulle tilbage til Singapore allerede den 1. marts. Han sagde igen, som han havde sagt så mange gange før: ’du må altså snart komme for at se lejligheden, Rikke. Den er så fin’. Jeg lovede ham, at når vi kom hjem til sommer i juni, så ville jeg komme hen og besøge ham, og se den lejlighed, som han snakkede så meget om, der havde jeg mere tid til at være sammen med ham. 

LÆS VIDERE

Share This