Klummer

Sæt barsel på dit CV – den er det bedste kursus, du nogensinde vil få

Sæt barsel på dit CV - den er det bedste kursus
Facts


Anne Sophie Sehested Münster er 34 år og mor til to børn. Til trods for, at hun nød at gå til rytmik, salmesang og babysvømning under sine to barsler, kunne hun alligevel mærke, at hun manglede noget. Noget faglig input og inspiration samt faglige sparringspartnere. Anne Sophie Sehested Münster valgte derfor at tage sagen i egen hånd og grundlagde Inspired Beyond Babies. Et barselsnetværk, der har vokset sig så stort, at konceptet nu tilbydes som personalegode til virksomheder.

Barsel behøver ikke at være et hul i dit CV. Alligevel er der mange, der pænt fejer deres orlov ind under tæppet, selvom vi tværtimod bør fremhæve barslen som en kompetencegivende periode. For de situationer man typisk befinder sig i under barslen, er faktisk særdeles udviklende. Vi putter gladeligt medarbejdere på diverse projektledelseskurser, men faktisk er barslen det bedste projektledelseskursus, du kan tage.

LÆS OGSÅ: Kvinden bag Inspired Beyond Babies

Det at blive forældre er en kæmpe omvæltning. Det kan de fleste nok nikke genkendende til. Ens grænser for, hvad man troede var muligt, flytter sig drastisk. Ingen søvn, en baby der skriger i tide og utide og lortebleer, der skal skiftes i stride strømme bliver dagligt sat i perspektiv. For på trods af at føle, at “man bare ikke kan mere”, formår man stadig at få mad på bordet, komme i bad (måske ikke dagligt, men så i hvert fald et par gange om ugen), få bragt og hentet børn til diverse fritidsaktiviteter og få smurt madpakker. Kort sagt, man kører benhård projektledelse i hjemmet og præsterer under pres for at få enderne til at mødes. Evner man helt naturligt udvikler, mens man er på barsel, men som mange desværre ikke er bevidste om. Og det er en skam. For det er værdiskabende ikke bare for dig selv, men også for din arbejdsgiver og samfundet generelt at italesætte de kompetencer orloven giver.

Som en person så rammende formulerede det til sin chef, efter hun kom tilbage fra barsel: ”Du har fået en ’no bull-shit medarbejder’ retur”.

Hjernen vokser under barsel

Forskning viser rent faktisk, at hjernen vokser, når man bliver forældre. I en undersøgelse foretaget af Yale University er der nemlig ekstra vækst i hjernen i de områder, der forbindes med bl.a. motivation, empati, dømmekraft og fornuft samtidig med, at man skruer ned for sin skepsis og tilbageholdenhed.

Oversat til kompetencer vil det sige, at du som person:

  • bliver mere forandringsparat
  • udviser mere åbenhed og imødekommenhed overfor nye ideer
  • generelt bliver mere positivt indstillet
  • bliver mere empatisk
  • får et større drive og engagement i det arbejde, du udfører (hvis det er det rigtige for dig selvsagt) bliver bedre til at træffe beslutninger mestrer dine reaktionsmønstre bedre ift. den givne situation.

Og det er sjovt nok præcist de samme ord, der står på de slides, chefen viser til det årlige kick-off møde; Bedre kundeforståelse, nå mere på mindre tid, samt øget tilpasning til den givne situation.

LÆS VIDERE

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *