Vi mennesker er forskellige, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at respektere folks individuelle måder at gribe familielivet an på. Børn er et sårbart emne, og det har kostet mange tanker og følelser på godt og ondt at være tro ved sig selv og holde fast i de værdier, som jeg føler er rigtige for vores lille familie. Mange vil nok mene, at med tvillinger kan man ikke leve den tilværelse, som vi har stablet på benene. Men alligevel lykkes det vores lille familie at deltage til to fantastiske bryllupper, være på sidelinjen til en hel og halv IRONMAN og sommerferie med vennerne i Sydspanien, inden tvillingerne fyldte 3 måneder.

LÆS OGSÅ: Klumme: Om at bevare styrken og håbet under fertilitetsbehandling

Med udgangspunkt i vores børns individuelle behov, forsøger vi på bedste måde at finde et kompromis, hvor tilværelsen bygges op af en kombination af babyernes og vores behov. Nogen drømme må man gå på kompromis med, fordi de ikke er forenelige med at være en nybagt børnefamilie, men med den rette indstilling og en gensidig støtte og forståelse, kan man integrere mange af de projekter, som gør os til andet end forældre til tvillinger.

Jeg elsker mine tvillinger mere end noget andet i denne verdenen, men det er vigtigt for mig, at de ikke bliver hele min verden. Jeg er mor til tvillinger, men min identitet afspejles også i mit arbejde, hvor jeg udvikler mig fagligt, min sport, som gør mig sund, stærk og giver energi og sammenhold og mine venner, som skaber latter, inspirerer og bidrager til minder.

Et godt eksempel er min passion for triatlonsporten og drømmen om at komme stærkt tilbage. For mig at se er denne drøm og de timer og energi, som drømmen kræver for at blive realiseret, ikke forenelig med vores nuværende liv som nybagt børnefamilie. Alt handler selvfølgelig om prioriteringer, og med de rette rammer, støtte og valg kan alt lade sig gøre. Men lige nu har jeg valgt at følge kompromisernes gyldne vej og nyde mine elskede drenge, mens de stadig er små og har brug for nærhed og omsorg.

Jeg har derfor valgt at trække elementer ud af triatlonsporten og fokuserer nu udelukket på at optimere den ene disciplin; løb. Løb er langt lettere at integrere i en presset hverdag, uden at det påvirker mine omgivelser eller tvinger mig til at gå på kompromis med tvillingernes behov. Min værste fjende er mine egne ambitioner og forventninger til mig selv rent resultatmæssigt. En kamp jeg kæmper dagligt, men som med tiden bliver mere og mere bevidst om, at mine prioriteringer og tid ligger et andet sted nu, men at jeg har muligheden for at løbe et maraton, er en gave i sig selv med tvillinger.

Mit budskab er blot, at den perfekte mor findes ikke. Alle har vi vores individuelle værdier, behov og forudsætninger, men i sidste ende er det op til den enkelte familie at skabe nogle rammer, som fungerer for dem som familie.