Klummer

Klumme: Er det hårdt at få tvillinger?

Facts


Sarah er 35 år og forsker til daglig i træning og cancer på Rigshospitalet. Derudover dyrker hun triatlon IRONMAN, er gift og blev for 10 måneder siden mor til tvillingerne, Tristan og Victor efter et længere fertilitetsforløb. En kæmpe omvæltning i en tilværelse præget af karriere, elitesport og masser af ego-tid!

En af de positive sider ved at få tvillinger som førstegangsmor, og måske i virkeligheden også årsagen til at man finder kræfter til at kæmpe sig igennem kaosset, er, at man ikke aner, hvordan livet med et enkelt barn ville have udmøntet sig. Dermed ikke sagt, at et barn ikke kan være en udfordring nok i sig selv, men de praktiske udfordringer, som er forbundet med tvillingetilværelsen, er en liga for sig selv.

LÆS OGSÅ: Klumme: Prioriter tosomheden som forældre

I 9 måneder forsøger man for alvor at forberede sig på den hverdag, som venter – to små sultne fugleunger, som pipper på samme tid, desperate efter mad og umulige at behovsudsætte.

Ja, det er et rent kaos at blive mor til tvillinger – i hvert fald i starten!! Min veninde er gravid med tvillinger og jeg har forsigtigt forsøgt at forberede hende på den forandring, som venter, men jeg tror faktisk ikke det er muligt. Man bliver nødt til at springe ud i kaosset og omfavne det. At blive mor er en kæmpe forandring præget af kærlighed, angst og uforudsigelighed – at blive mor til to børn samtidig, kræver overskud, hjælp, koordinering, struktur og planlægning.

Personligt var jeg meget imod konceptet ”dobbeltamning” – et tvillingefænomen, som afspejler praktikkens betydning i en tvillingefamilie. Som kommende mor, har jeg altid haft en idyllisk forestilling om det lille ammende barn, som lå trygt og hyggeligt i mors arme og spiste. ”Dobbeltamning” ødelægger enhver kvindes drøm om den trygge og rolige mor-barn amme-stund. I stedet bliver amningen et praktisk setup, hvor fokus bliver at få sat hvert barn til samtidig, så de holder synkroniseringen og dermed giver moren et øjebliks hvile mellem amningerne. I starten insisterede jeg på at sidde og fordybe mig og nyde amningen med hver enkel baby, men når først man har oplevet en sulten fugleunge, som ligger skrigende og venter på, at brormand er færdig ved madvognen og man efterfølgende har lavet kludder i synkroniseringen, så muligheden for en halv times søvn glipper, erkender man at ”dobbeltamning” er vejen frem. Set med praktiske briller, er metoden også utrolig effektiv hvis den ene tvilling har svært ved at sutte, idet mælke- produktionen stimuleres, når den anden tvilling ligger og ammer og derved får begge børn et solidt måltid. 

I de fleste børnefamilier, er det kun den nybagte mor, som er vågen om natten. ”Du er jo på barsel, skat”, men det er ikke ensbetydende med, at dagen står på sofahygge og Netflix. Selvom jeg som udgangspunkt ønskede at skåne min mand fra natteroderiet, måtte jeg hurtigt erkende, at det blev et spørgsmål om overlevelse, hvis ikke de begrænsede timers mulige søvn blev prioriteret. Dels havde jeg utrolig svært ved at ligge tvillingerne til i dobbeltamme position selv og dels var det en kæmpe aflastning af min mand tog de våde bleer, mens jeg sad med en tvilling på hvert bryst hver tredje time natten igennem.

For mig personligt har de lange, vågne nætter været den største udfordring ved at få tvillinger. Jeg har et kæmpe sovehjerte og har altid prioriteret op mod 9 timers søvn hver nat. Pludselig blev hele min døgnrytme slået i stykker og det skal her tilføjes, at vi har haft de letteste tvillinger.

Bank, bank, bank under bordet – men den dag i dag – 1 år gamle – sover de næsten 12 timer uden afbrydelse. Når vi er ude i weekenden, bliver de lagt til at sove med nattøj og en flaske i barnevognen, og når aftenen er slut, bærer vi dem ud i bilen og efterfølgende op i seng, hvor de sover igennem til næste morgen. Ja, vi er utrolig heldige, men vi har virkelig også forsøgt at integrere tvillingerne i vores hverdag lige fra de var helt små. Som familie er vi utrolig meget på farten, omgivet af venner og arrangementer og derfor har det været vigtigt for os at lære drengene at finde tryghed og ro i de omgivelser, vi befinder os i. Det har resulteret i, at drengene på ingen måde er følsomme overfor lyd og kan ligges til at sove under de fleste omstændigheder.

Når tvillingerne er små, fylder det faktum, at der er to, ikke så meget rent praktisk. Man lærer at tænke bredt og fremadrettet og benytte sig af de hjælpende ressourcer, som tilbyder sig undervejs. Men i takt med at drengene vokser, stiger vægten, nysgerrigheden melder sig og de to små energiske krudtugler vil ud at opleve verden. Først der melder den praktiske udfordring sig. Små daglige gøremål, som for de fleste børnefamilier virker som bagateller: En tur til 2. sal med pusletaske, Netto-poser og to sprællende 10 kilos drenge – man taber nøglen foran hoveddøren og har ikke den fjerneste idé om, hvordan man nogensinde skal få samlet den op. Endelig når man op på 2. sal med hele oppakningen, og kommer i tanke om, at man har glemt at handle ind til aftensmad. Afsted med to små sultne unger på armene, frem med en Netto-kurv til hver og en sidste til varerne og så ellers på hjul rundt i hele butikken. Inden man når kasseapparatet, har begge drenge forsøgt at bryde ud af kurven adskillige gange og utålmodigheden melder sig hos tvillingerne. Op på armene hos mor, to poser i hænderne og afsted mod 2. sal igen, mens man desperat forsøger at fiske hoveddørsnøglen frem fra bukselommen med den ekstra hånd, man ikke har. 

Babysvømning, rytmik, barnesæde på cyklen osv., osv., osv. – alt sammen oplevelser, som er svære, når man kun har 2 hænder. Men sværest er det, når begge drenge er kede af det, overtrætte eller bare har brug for deres mor. Ikke dele mor med en anden baby – Nej, bare ligge i mors arme og mærke omsorgen og kærligheden, mens der bliver sunget for en. En meget, meget svær følelsesmæssig situation som mor. Man vil så gerne være der for begge drenge samtidig. Mærke, reagerer på og opfylde deres behov og selvom man forsøger efter bedste evne at være der for begge drenge, vil der være stunder, hvor den ene må udsætte sine behov og acceptere at livet som tvilling, handler om at dele.

MEN livet som tvillingefamilie er langt fra en negativ rutsjebane – langt fra!! Selvom der findes udfordrende stunder, hvor man nogen gange ville ønske, at man kun havde et barn at tage hensyn til, så ville jeg aldrig ha undværet mine tvillinger. Det er en kæmpe gave at få tvillinger – knaldhamrende hårdt de første år – men også utrolig livsbekræftende, udfordrende og lykkeligt. Det kræver struktur, overskud og planlægning at få to børn på samme tid, men er man i et stærkt forhold baseret på samarbejde, gensidig forståelse, aflastning og hjælpsomhed, kommer man stærkere igennem den hårde tid.

Mine tvillingedrenge har så utrolig meget glæde af hinanden og det har de faktisk haft siden de var helt små. Tvillinger har noget helt særligt sammen. En tæthed og forståelse for hinandens individuelle behov. Er den ene tvilling meget ulykkelig og har brug for mor, trækker den anden sig lidt tilbage og lader den ulykkelige tvilling komme til – meget rørende. Ligeledes er det imponerende, hvordan den ene kan ligge grædende hele natten pga. nye tænder, mens den anden ligger ved siden af og sover som en sten. Tvillinger er en gave – en udfordring – men også en gave, som er helt speciel. Født samme sted, tid og under samme rammer, men alligevel så forskellige af udseende, sind og værdier. Mine tvillinger er den største gave i mit liv.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *