Inden jeg blev mor, havde jeg svært ved at forholde mig til den separationsangst, som mange nybagte mødre kæmper med. Men der sker virkelig noget med os mennesker, når vi bliver forældre. Selv for de kvinder, som inden og under graviditeten, har svært ved at forholde sig til den kommende morrolle, sker der noget helt unikt følelsesmæssigt, når man bliver forældre. En kærlighed som overvinder alt og på trods af de udfordrende tider, som også er forbundet med at få børn, elsker man de små helt ubetinget og har svært ved at forestille sig et øjeblik uden dem.

LÆS OGSÅ: Klumme: At være tvillingemor handler om kompromisser

På trods af denne ubetinget kærlighed og behov for at være gode, tilstedeværende forældre, er man også to voksne mennesker, som har brug for at dyrke og pleje den kærlighed, som binder en sammen. To voksne mennesker, som engang forelskede sig dybt og skabte et bånd og en kærlighed, som binder den lille familie sammen, men som også har brug for en klat olie for at holde sammen. Selvom min mand og jeg altid har levet et liv med mange jern i ilden, har vi altid prioriteret hinanden utrolig højt. Husket hinanden, kysset hinanden, krammet hinanden, spurgt ind til hinanden – og pludselig bliver man overvældet af en verden, hvor meget bliver praktisk funderet, timerne er begrænset og dem som er tilbage, er centreret omkring to små dejlige tvillingedrenge, som har brug for deres forældre. Dermed ikke sagt, at man ikke kan dele en helt unik og bekræftende kærlighed, som den lille familie man er blevet, men tosomheden – det at have et øjeblik, hvor alle de praktiske gøremål og andres behov bliver sat på standby, bliver sjældne øjeblikke.

Selvom vi som forældre har valgt at integrere tvillingerne i vores verden og vi dermed kombinerer både deres og vores behov, har størstedelen af døgnets timer været dedikeret til de to små banditter, siden de kom til verden i maj 2017. Selvom de rent fysisk ikke er tilstede, fordi de enten er hos den private dagplejemor eller farmor, bruger jeg tiden fysisk og mentalt til at planlægge deres tid, få købt nyt til deres garderobe, bage klatkager og boller eller blot rydde op efter dagens leg. Efter jeg er startet på arbejde igen, er kvalitetstiden med de to små begrænset, så derfor prioriteres de vågne timer med leg og oplevelser, mens aftenerne, når de små er puttet, er centreret om at få indhentet dagens praktiske gøremål. Tosomheden forsvinder – eller den bliver nedprioriteret, og når tiden endelig melder sig, bliver man overmandet af træthed og prioriterer i stedet søvnen.

Men for mig personligt er tosomheden essentiel, hvis vi skal fungere som den stærke og harmoniske familie, jeg føler, at vi er. Så derfor traf vi et angstprovokerende valg – at give slip på forældrerollen og tage på weekend til Amsterdam. Destinationen var i princippet underordnet. Det vigtigste var tosomheden og et øjeblik, hvor vi kunne være kærester igen. Lægge alle praktiske gøremål bag os og bare være os – tossede, impulsive, fulde og uden forpligtelser.

1 år er gået – og vi var klar til at give slip. Ja, det troede jeg i hvert fald, men jeg må ærligt tilstå, at tanken om at forlade mine to små guldklumper, gjorde frygtelig ondt i moderhjertet. En vigtig personlig proces for mig var derfor anerkendelsen af, at vores behov ikke nødvendigvis altid er vores børns behov. Det faktum, at jeg som mor havde utrolig svært ved at undvære mine drenge en hel weekend, var ikke ens betydende med, at adskillelsen ville blive en dårlig oplevelse. At give slip og have tillid til at andre er i stand til at give samme omsorg og kærlighed, kan være utrolig skræmmende. Men mine drenge er så privilegerede, at have den bedste farmor og farfar i denne verden, som elsker dem ubetinget, og som formår at give dem kærlighed, omsorg og aflæse deres individuelle signaler og behov. Som familie er vi tæt forbundet i kraft af vores ugentlige familiemiddage og tvillingerne er derfor utrolig glade for deres bedsteforældre og føler sig trygge og hjemme i armene på farmor.

Som forældre returnerede vi til København med fornyet energi og kærlighed, og blev samtidig mødt af de gladeste to drenge, som havde haft en oplevelsesrig weekend. En tur i zoologisk have, vandpjasker i badekaret, den obligatoriske ulvetime, hvor alt skal undersøges og hives ned af hylderne og aftenhygge med højtlæsning og godnatsange med farmor. En gensidig glæde, hvor bedsteforældrene får kvalitetstid med børnebørnene, mens forældrene lader op og bliver mindet om savnet og gensynets glæde med de små.