Artiklen indeholder reklamelinks.
#1 Behageligt flyvetøj. Jeg kommer aldrig til at være hende, der rejser i jeans og høje hæle. Det skal simpelthen være comfy. Jeg plejer som regel at have et par joggingbukser på, en sports bh, da intet skal stramme, en blød varm trøje – og et par behagelige kicks. Jeg har lige købt mit andet par af REEBOK Classic i hvide, som faktisk er mine festivalssko (i know, hvide – dumt ik?) Men de er så behagelige, og jeg elsker dem. Så det måtte blive til et nyt par.
#2 Der er altid MEGA koldt på flyveren, så et tørklæde og et par varme uldstrømper skal man aldrig glemme. Jeg har mit Dea Kudibal tørklæde med, som jeg selv har designet, og et par uldstrømper fra UNIQLO. Hvis kulden først går i mine fødder, så kan jeg sige ’Hello’ til pøllemølle. Hold altid fødderne og halsen varm.
LÆS OGSÅ: Sommer trend: Fine strandtasker
#3 FUGT FUGT FUGT. Jeg kan aldrig sige det mange gange nok. Før jeg rejser, får jeg som regel en ansigtsbehandling, da min hud flipper råddent skråt, når den mærke kulden bide (og I kan sige, hvad I vil, men det er sgu koldt for en, der bor i Singapore og har 38 grader at komme hjem til Dannevang, hvor man kan gå igennem alle årstider på én dag. Så er det meget godt, at booste den, så den kan klare lidt mere.)
Så rejser jeg aldrig med makeup. Det gjorde jeg førhen, for at se godt ud. Men hvem prøver man på at snyde. Vi alle ligner jo alle nogen, der har været ild i, som der er blevet slukket med en spade, når vi endelig kommer frem. Beauty – det må være for dem, der rejser på business og private planes. Så renseservietter er altid en god ide, for man bliver både fedtet og beskidt, når man sidder med så mange mennesker, alt bliver jo kastet rundt i luften. Tak airconsystem. Men renseservietter fra AmazingSpace elsker jeg.
Så bruger jeg en dejlig serum og fugtighedscreme fra La Mer, og hvis jeg er modig nok, så kan jeg faktisk godt finde på, at have ’Eye Gel Pads’ med i tasken fra MAGICSTRIPES. Jeg skal sidde helt foran denne gang, med ekstra benplads, så det kan være jeg er mere modig, Bella sover alligevel, inden vi letter, så hun bliver ikke bange for mig, når jeg sidder der og ligner Hannibal Lecter.
#3 Face Mist Spray – Pure Berry Toner fra Akademi Kliniken er altid et m(i)ust i min rejsetaske. Man skal selvfølgelig lige passe på, man ikke sprayer den ved siden af, eller bagved, så bliver de altid så knotne. Men ellers er det også en god måde, at friske ansigtet op på.
#4 Man må ej hellere glemme at fugte hænderne, da mine bliver som to stykker sandpapir efter en hel dags arbejde på en byggeplads, ikke særlig ladylike – og der har jeg to favoritter, jeg bruger – en fra Aveda og én fra Clarins.
#5 For så slet ikke at glemme læberne. Den burde faktisk hedde nummer 1 for mig – for jeg har næsten fået et angstanfald på en flyver til Danmark fra Singapore, da jeg fandt ud af, jeg havde glemt min læbepomade. Død med kølle! Den jeg bruger, hedder La Mer – The Lip Balm og har den skønneste cherry farve og samtidig fugter den rigtig meget.
#6 For at få den optimale søvn, har jeg altid sovemaske med. De plejede at dele dem ud på flyveren, men det gør de ikke længere. Derfor har købt nogle smukke midnats blå ’klapper’. Dem kan man få på Etzy eller andre discountsider, til den nette sum af 64 kr.-ish. Man deler ikke samme holdning til, hvornår lyset skal være tændt, og hvornår det skal være slukket på en flyver, så er det bedre ikke at ende i en ’catfight’ med nogle og helgardere sig. De tager det meget ilde op på Singepore Airlines, hvis man slås med naboen 😉
#7 At lukke lyden ude er et kæmpe must for mig, for at kunne sove. Derfor har jeg altid min (B&O) høretelefoner med, det kræver intet mærke, men mine er specielt gode til at lukke alt unødvendigt støj ude, noget jeg sætter enormt pris på, når man rejser 12 1/2 time.
#8 Så har jeg også altid en nakkestøtte/pude med. Hvis man ikke får en plads op ad vinduet, noget man aldrig gør, når man er mor og rejser med sine børn/barn. Der er man bare ikke gladere end sine børn, og det er altså Bella, der får den plads. Hvis hun ville ligge på mig, og det gør, at jeg får mere ro på hele flyveturen, så er hun noget så velkommen. Når hun siger ’HOP’, så spørger jeg bare ’Hvor højt?’. Så når man ender i de skodstillinger, så er det altså meget rart, man i det mindste kan hvile nakken.
#9 Så pakker jeg også altid Panodiler, lommeletter, håndsprit, næsespray og vådservietter til hænderne. Noget, man ikke kan leve uden på lange rejser. Man ved aldrig, om man får brug for det, så er det bedre at have det med. Better safe than sorry, som man siger.
#10 Spis så lidt som muligt, både mad og slik – og drik så lidt alkohol som muligt, da det at sidde så længe stille, aldrig har været godt for nogen (booooring). Men de kloge siger altså, at det skulle være bedre for kroppen OG for søvnen at holde sig fra disse ting.
#11 Den måske næsten vigtigste for mig, støttestrømper. Jeg kan ikke flyve uden dem, og hvis jeg gør, så ender jeg med kæmpe klump ben, og med risikoen for blodpropper og andet nasty, som ingen ønsker at ’eje’, og med de mange operationer jeg har haft i mine ben, så er de et kæmpe MUST for mig. Meget lidt sexet men mest vigtige i min pakning.
#12 Sidst, men ikke mindst, har jeg altid en flaske vand med om bord. Jeg har flere gange fået vand i deres små åndssvage kopper, hvor Bella har sparket dem ned i min taske, eller jeg selv har gjort det (okay, det var øl, men stadig pissetræls).
////
Når du har pakket dette, så er du så klar til overlevelse på både en kort eller lang flyvetur.. HUSK at sørge for ordentlige toiletvaner på flyveren, for der er så mange, der ikke gør det.
Sprit, sprit, sprit.. Det er det eneste, der hjælper, for at du ikke ligger med influenza eller dårlig mave, når du endelig kommer til din destination.
God rejse.
Rikke