Klummer

3 ting de ikke fortæller dig, inden du bliver mor

Facts

Trine er community manager og er med egne ord die hard internet-fangirl. Hun elsker at udforske onlinemiljøer inden for forretning og samfund, hvor hun føler, at de mange timer, hun har brugt på online fanfora, har vist sig at være en fordel. Trine er iværksætter med flere succesfulde virksomheder bag sig. Pt. lever hun det søde konsulentliv, samtidig med hun er mor, som sætter pris på en god lur.

Instagram: trineravnkilde 

 

Kære søster, 

Måske har du lige set de to streger på graviditetstesten. Måske er du bare verdens bedste researcher og ude i god tid. Uanset hvad, er du endt det rette sted. Jeg har nemlig samlet de 3 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, inden jeg blev gravid.

Ikke fordi du som sådan kan eller burde forebygge noget, men fordi det på en måde er lidt rarere at få tyret en snebold i fjæset, når man har set den komme. 

1. For evigt forsinket

Acceptér, at du har født en baby med samme mindset som en troldmand. A wizard is never late, nor is he early. He arrives precisely when he means to. Som mor er det essentielt at kunne kanalisere Gandalf Den Grå. Din baby gør det nemlig konstant. Gandalf-metoden vil gøre dit liv uendeligt meget nemmere. Fra det øjeblik din menstruation er forsinket, vil du nemlig samtidig også være forsinket til alt. Resten af dit liv. Du er nu en snegl, tillykke. Ikke nok med at alt bevæger sig i snegletempo, så efterlader I også et fedtet spor efter jer, hvor end I går.

Gør dig selv den kæmpe tjeneste at fjerne alle aftaler med faste tidspunkter det første halve år. Uanset hvad du får af spændende tilbud, så sig “Ja for pokker, Gittemaya, det vil jeg vildt gerne. Vi kommer klokken 13.30 plus/minus 2,5 time.”

LÆS OGSÅ: Dit første år som mor – For dummies

2. Dødsangst

Den her tog røven på mig, må jeg indrømme. Og jeg måtte dykke dyyyybt ned i hestenettet.dk og minmave.dk før jeg fandt andre, der oplevede det samme som mig.

Da min datter flyttede ind i min mave, tog hun samtidig dødsangsten med. What. The. Actual. Fuck. Den står altså ikke lige på top-ti-listen over de gængse graviditetsgener.

Jeg kunne få nogle episoder, hvor jeg næsten ikke kunne trække vejret, fordi jeg var overbevist om, at jeg kunne mærke kræftknuder i brysterne, og at jeg ville dø fra min datter. Jeg havde aldrig nogensinde døjet med angst før på nogen måde, så jeg kunne slet ikke definere, hvad det var i begyndelsen. Men efter 2. gang hos lægen, hvor han skulle mærke på forskellige mærkelige buler, fortalte han mig, at det er helt normalt for gravide og nye mødre at opleve angstanfald, sygdomsangst og dødsangst.

En hjernenørd forklarede mig, at når man oplever en stor omvæltning i livet, som en graviditet vist godt kan beskrives som, flyver der en masse angst rundt i hjernen, som den ikke selv kan finde ud af at placere et logisk sted. Det hjernen så gør, er at hæfte angsten på et logisk sted. Som frygten for at dø eller miste.

Og fordi vi konstant er i mentalt alarmberedskab som nye mødre og fædre, flytter tvangstankerne også ind. De uhyggelige mentale billeder, der til tider popper op. At man taber barnet ned ad trappen, ruller ovenpå på baby, mens man sover eller det, der er langt værre.

Det er helt normalt, og det går over. Eller, det bliver bedre. Eller, man bliver bare lidt mere vant til det med tiden.

Hvilket bringer mig videre til punkt nummer 3.

3. Alt er midlertidigt

Den følelse, du sidder med lige nu, går over. Om den er let eller tung, så vil den ligeså stille slippe sit greb i dig for så til sidst at forsvinde.

Da jeg lige havde født, var jeg ramt af en altoverskyggende fornemmelse af at være mentalt fastlåst. Jeg troede oprigtigt, at jeg aldrig nogensinde ville få et normalt liv igen. Et liv der indeholdt nattesøvn, sjusser, rejser og voksen-bøger. Men selvfølgelig tog jeg grueligt fejl.

Det jeg ikke vidste som førstegangsmor, var, hvor midlertidigt alt er i den første tid. Lige når man har vænnet sig til, hvad ungen spiser, skal den have noget nyt. Og lige når man har fået styr på det med søvnen, kommer der en tand og fucker hele rytmen op. Eller en vaccine. Eller et tigerspring.

Og lige når du tænker, at du snart ikke har mere at give af, og du er træt og sulten og lugter af gylp, så smiler din baby. Eller kigger op på dig med de store smukke øjne. Eller lærer en ny lyd, der er det smukkeste du nogensinde har hørt. Eller sover tungt igennem en hel café-date med en veninde, så du kan snakke, grine og sænke skuldrene. I er i konstant bevægelse og udvikling, og at indse det, er virkelig den største gave, du kan give dig selv som ny mor.

Prøv at flyde gennem de her faser som en lille lækker odder ovenpå en flod, istedet for at svømme mod strømmen som en aggressiv laks.

This too shall pass.

At blive mor er det samme som at få en mental tarmskylning. Et lille væsen dukker op, som tvinger dig til at slippe alt ophobet nag, vrede og skam. Noget af det bliver til sorg, noget af det til tilgivelse. Men ud kommer det.

Og det efterlader dig helt skinnende ren og uperfekt, ligesom du skal være.

Husk også, at din alder, din karriere og de forventninger, du tror, du skal leve op til, er en social konstruktion. Tag en lang barsel, hvis det giver mening for dig. Det sætter dig ikke bagerst i køen, for køen eksisterer ikke. Tag en kort barsel, hvis det giver mening for dig. Det skaber ikke et mindre tæt bånd til dit barn, selvom en eller anden idiot på instagram sikkert vil prøve at overbevise dig om det modsatte.

Må din kaffe være stærkere end dine unger!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *