Søndagstur for hele familien

Da jeg var lille, var fredagsfilm og søndagstur en fast del af weekendprogrammet. Om fredagen lejede vi en movie box, og jeg husker tydeligt, når vi skulle ned i Christianshavns video og vælge film. Nogle gange fik jeg lov til også at vælge en tegnefilm – det var luksus, men ellers var vi dernede for at vælge familiefilm.

Da jeg var lille, var fredagsfilm og søndagstur en fast del af weekendprogrammet.

Om fredagen lejede vi en movie box, og jeg husker tydeligt, når vi skulle ned i Christianshavns video og vælge film. Nogle gange fik jeg lov til også at vælge en tegnefilm – det var luksus, men ellers var vi dernede for at vælge familiefilm. Filmene var ofte på engelsk, og da jeg var helt lille og ikke kunne læse undertekster, så oversatte min mor. Hvis jeg slet ikke forstod filmen, var det bedste at få lov at ligge på sofaen og falde i søvn, mens min storesøster og mine forældre så film. Jeg har altid været god til at sove med lidt støj i baggrunden (jeg havde også undulater – det siger en del, eller de siger en del).

Min mor bagte kage, og vi dækkede sofabordet med slik, kage og te. Vi fik kun slik i weekenden. I hverdagen var det frugt og nødder. Jeg elskede fredagsaftener. Om søndagen var vi som regel på søndagstur. Det kunne være alt fra at gå en tur eller tage på en museumstur til større udflugter. Men ud skulle vi. Havde vi venner på besøg, kom de med. Min lillebror var lille og sad i barnevogn og kunne ikke bestemme, om han ville med eller ej. Jeg elskede, når vi tog i skoven eller i Dyrehaven, hvor vi samlede kastanjer, efterårsblade eller fandt pinde til snobrød. Ligegyldigt hvor koldt det var, havde min mor en madkurv med, og vi hyggede os. Jeg vil gerne selv, når jeg får børn, overføre denne tradition til min egen familie. Fredagsfilm er selvfølgelig blevet noget andet i takt med, at børn har deres i-Nanny med overalt (iPad), men hvorom alting er, så er det faktisk hyggeligt at se noget sammen, det er også samvær.

Søndagsturene skal jeg i hvert fald overføre. Det behøver ikke altid at vare en hel dag, det kan også bare være at gå en tur, men at samles som familie og få oplevelser sammen er og bliver mindeværdigt.

Min søster har 2 drenge med stort D, mine nevøer, og de er også altid med på søndagsudflugt, så jeg spurgte hende om hendes topliste over søndagsture for en familie med drenge.

 

Bondegård – Lykkebjerg Gård

Det er altid hyggeligt med en bondegårdstur, og der ligger flere rundt omkring i landet, så en god ting er at google, hvor der ligger nogle tæt på, hvor du bor. De er som regel gode til at opdatere deres hjemmesider, så man fx ved, hvornår fårene bliver klippet, eller hvis der er specielle arrangementer.

Naturlegepladsen Valbyparken

Legepladser er altid godt, min søster synes, at Valby naturlegeplads er en af de bedste i København.

Flyve med drager på stranden

Perfekt efterårstur, en dag med lidt vind kan pludselig blive til en skøn dag perfekt til drageflyvning.

Jagt- og Skovbrugsmuseet

På deres hjemmeside kan man downloade deres aktivitetskalender.

Kanotur eller rotur ved Mølleåen (ved Nybro og Frederiksdal ligger der udlejningsfirmaer, hvor du kan leje både, kanoer og kajakker). En sjov tur for alle og man kan sagtens tage noget snobrødsdej med og holde stop ved en af de små “øer”, hvor der er små bålpladser.

Post og Tele Museum

Super hyggelig tur til en regnvejrsdag.

Ridderturnering på Tøjhusmuseet

Her er der blandt andet i efterårsferien krigsshow, hvor man rejser tilbage i tiden til 1864 og oplever 2. Slesvigske Krig på nært hold med kanonslag, krudtslam og røg. Se deres hjemmeside for program.

Vikinge-museet i Roskilde

Her kan du fx male sit eget skjold, eller blive konge for en dag og komme i krigertræning.

Trelleborg

Oplev en vikingeborg, hvor man bl.a. kan bage fladbrød og skyde med langbue.

 

xxx CSM

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være