4 bæredygtige aktiviteter i København

For de fleste af os har hverdagen igen indtruffet sig, men det behøver ikke at betyde, at det er slut med at nyde sommeren. Her giver vi jer derfor ideer til sensommeraktiviteter, og det endda af den bæredygtige slags. 

 

Besøg det smukke Dome of Visions

Tjek kalenderen ud på forhånd og oplev bl.a. performance foredrag om sæbebobler, børnekoncert, modeshow og en masse andre spændende events i det kuppelformede drivhus på Søren Kirkegårds plads. Dome of Visions, der ligger med smuk udsigt over Københavns Havn, er et kulturelt mødested, som samtidig udfordrer byggebranchen til at tænke i nye løsninger til fremtidens bygninger. Løsninger som skal være med til at løse verdens klimaudfordringer, og skabe bygninger der er både ressource- og energioptimerede og samtidigt økonomisk rentable.

Tjek de mange åbne og gratis events ud lige her

Domeofvision.jpg

Kør en tur i det blå med gomore.dk

Trækker strand, skov og luft udenfor byen så book et lift med gomore.dk eller tilbyd andre at køre med dig. Danske GoMore er en platform for samkørsel og biludlejning mellem danskere. Du kan således få en billig plads som passager uden ekstra belastning for miljøet, når du f.eks. skal fra til København til Tisvilde og nyde en dag på stranden. Hver eneste dag forbinder GoMore danskerne om 1500-2000 lifts. Det har allerede sparet miljøet for over 11 millioner kg CO2 igennem den tid GoMore har eksisteret.Det svarer til, hvad en stor transport flyver forurener på en 15 dages non-stop flyvetur.

Tjek deres hjemmeside ud eller download appen

Gomore.jpg 
Besøg den bæredygtige restaurant AMASS

Egen ormefarm, brug af køkkenaffald til at fodre kyllingerne, genbrug af kaffegrums i petit four og madaffald der bliver til biogas. Det lyder muligvis ikke som en gastronomisk oplevelse i verdensklasse, men det er faktisk, lige hvad det er. I København er vi nemlig så heldige, at den tidligere Noma kok Matt Orlando har åbnet restauranten AMASS, hvor han forener den gode smag med bæredygtighed fra A-Z i køkkenet. Psst AMASS er på den internationale liste over verdens bedste restauranter og er det seneste år blevet anbefalet af bl.a. The New York Times og Vogue USA’s onlinemagasin style.com.

amass.jpg

Sejl en tur i Københavns Havn

Hvad med at slutte arbejdsdagen med en dejlig sejltur i den sidste sol? Med det bæredygtige bådudlejningskoncept Goboat, kan du nu gøre dette uden hverken sejlerfaring, egen båd eller brug af forurenende brændstof. GoBoat bådene er nemlig solcelledrevne, og firmaet ønsker at give alle Københavnere mulighed for at nyde byen fra vandsiden, derfor er bådene lavet, så de ikke kræver sejlerfaring. Bådene som er delvist udviklet af genbrugsplastflasker,finder du ved udlejningspavillionen på Islands Brygge, der er bygget i bæredygtigt træ. I 2014 vandt GoBoat IVÆKST-prisen i kategorien ’Årets Idealist’, og i år er de normineret til Index Award 2015 under deres globale værdisæt ’Design to improve life’.

psst. Hvis du er hurtig, kan du nå at komme med til bl.a. en bæredygtigmiddag til søs og intimkoncerter på vandet med bl.a. Schultz & Forever.

Tjek deres eventkalender på her

Goboat.jpg (1) 

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være