[single_post_category_name]

Det skal du lave i din bededagsferie

Hvad skal du lave i din bededagsferie?

… Altså lige bort set fra at spise hveder? Jep, det er jo efterhånden først og fremmest det, vi forbinder denne helligdag med. MEN der er en masse andet at give sig til i København denne weekend. Jeg har udvalgt nogle af mine favoritter fra eventkalenderen på yelp.dk.

Flids Forårsmarked

Er der noget som et marked, hvor skandinaviske kunstnere og kunsthåndværkere står bag? Jeg er kæmpe fan af lokale kreative hoveder (og hænder), og det er netop hvad Flid er. Til markedet vil du kunne finde alt fra smykker og brugskunst til keramik og fotokunst, og der kommer til at være lidt under 100 danske og skandinaviske udstillere i Nørrebrohallen denne weekend.

Hvor? 

Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208
2200 København N

Hvornår?

Lørdag den 23. april kl. 11.00 – søndag den 24. april kl. 17.00.

Hveder på Mirabelle

Og nu til det – eller rettere dem: hvederne! Øverst på min ”to taste” liste i år, ligger klart Mirabelles økologiske variant, som ser så lækker, klassisk hvid og glinsende ud. Jeg er ret vild med Mirabelles bagværk – og deres hveder kan næsten umuligt skuffe. Men man kan jo godt smage flere forskellige, ik?

Hvor? 

Mirabelle 
Guldbergsgade 29
2200 København

Hvornår?

Torsdag og fredag i bededagsferien fra kl. 7.00. Foto: Camilla S., Yelp.dk


1 års fødselsdag hos Curfew

En af de mest trendy barer i København i øjeblikket fylder 1 år, og det fejres lørdag aften med 6 cocktails til 60 kr. fra 20-22 – blandt andet en “First Aid” med Tanqueray gin, lime, portvin og aloe vera honning. Hvor spændende lyder det lige? Der vil også være live musik fra kl. 10. Curfew har været et kæmpe hit på Yelp.dk fra dag et, og er også en af mine egne absolut favoritbarer. Et dejligt gensyn med 20’erne. Midt på Vesterbro! 

Hvor?

Curfew
Stenosgade 1
1616 København
Vesterbro

Hvornår?

Lørdag den 23. April frakl. 20.00.


Sæsonpremiere på Klampenborg Galopbane

YES, så er det nu, du kan finde den flotteste hat frem for gemmeren og tage venner og veninder med en tur til Klampenborg. Klampenborg Galopbane minder mig om min barndom, og jeg synes, det er en super hyggelig tradition, fordi alle kan være med, og man kan være sammen på en anden måde, end man plejer. 7 forskellige løb og forhåbentlig solskin. Det kan da kun blive godt?!

Hvor? 

Klampenborg Galopbane
Klampenborgvej 52-56
2930 Klampenborg

Hvornår?

Lørdag den 23. april kl. 12.30.


Sakura-jagt i byen!

Hvis du endnu ikke har været ude og beundre de flotte (og yderst fotograferede) kirsebærtræer, er denne weekend den oplagte anledning. Det er først i næste weekend af Copenhagen Sakura Festival løber af stablen I Langelinje Park, men allerede denne weekend kan du tage forskud på glæderne. Først og fremmest på Bispebjerg Kirkegård, men også i Kongens Have,  på Sønder Boulevard og på Solbjerg Parkkirkegård kan du gå all in på lyserød/pink!

Hvor?

Bispebjerg Kirkegård (m. fl.)
Frederiksborgvej 125
2400 København NVFoto: Nikoline P., Yelp.dk

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide