Jubiiii, vi elsker ekstra feriedage! Især når de falder sammen med en weekend, så den føles endnu længere. Hvis ikke du allerede har planlagt en weekend-getaway med din kæreste, veninde eller familie, så har vi her fundet nogle arrangementer frem til dig, som du kan få pinsen til at gå med!
– Pinse i København –
Tacopop i Kødbyen
Pinsen byder på sæsonstart på Kødbyens Mad og Marked, hvor du kan smage lækre tacos! Det er de eneste tacos i København som er ejet og lavet af mexicanere! Tacopop lover dig opskrifter helt tilbage fra deres bedstemødre, og de byder både på kylling, gris, ost og en vegetarisk udgave! 😉 Der er jo bare intet som tacos og øl på en solrig dag!
Hvor?
Kødbyen, 1711 København
Hvornår?
Lørdag d. 14. Maj kl. 11:00 – kl.18:00
Københavns Karneval
Hvert år afholdes Københavns Karneval i pinsen i Fælledparken, og det er en dag fyldt med smil, palietter, bare ben, musik, glæde og oplevelser! Karnevallen er en af Københavns store kulturelle begivenheder som fejres med en folkefest og en stor parade gennem de københavnske gader og stræder.
Hvor?
Fælledparken
Edel Sauntes Allé, 2100 København Ø
Hvornår?
Lørdag d. 14. Maj – Søndag d. 15. Maj, kl. 11:00 – kl. 23:30
Øl løbet pinsesøndag
Pinsen betyder bl.a., at det er blevet tid til det årlige øl løb, hvor tusindvis af festvilde, lettere beruset og udklædte mennesker løber (eller går) hele 4,5 km fra Snekkersten Havn til Gummistranden. Turen byder på flere udfordringer som solstik, vandladning og varme bajere, når deltagerne nærmere sig målstregen. Du er garanteret en virkelig sjov, anderledes og ikke mindst udfordrende dag! Og så det er altså bare rigtigt underholdende som tilskuer 😉
Hvor?
Snekkersten Havn
Strandvejen 71D, 3070 Snekkersten
Hvornår?
Søndag d. 15. Maj, kl. 12:00
Christian Fuhlendorff EKSTRA SHOW
En af vores ultimative yndlings komikere, Christian Fuhlendorff, har offentliggjort et ekstra show med hans nye one-man-show: ”Det er ligegyldigt hva’ andre tænker, ikk?”. Vi kan allerede afsløre, at flere af os her på redaktionen allerede har set showet og tårerne trillede ned af kinderne, mens mavemusklerne blev trænet! Specielt en succes hvis vejret ikke er til grill og barbecue.
Hvor?
Gimle
Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj, kl. 19:00 – kl. 23:00
Bådudlejning på søerne ved Dronning Louises Bro
Et af Københavns mest populære og sommerlige samlingssteder, hvor der er garanti for god stemning og lækre toner. Hvis du ikke allerede har prøvet det, så lej en båd fra søernes bådudlejning, hvor du kan leje en helt op til fem personer for bare 100,- i timen! Og hvis I kun er f.eks. to personer, så kan I nærmest ligge jer i bunden og sole jer 😉 Hvis du ikke vil have pengepungen op af lommen eller ikke er den store vandhund, så kan du bare nyde vejret langs søerne på et tæppe eller på en af de mange opstillede bænke.
Hvor?
Dronning Louises Bro, 1317 København
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj, kl. 8:00 – kl. 24:00
Lørdag d. 14. Maj – Søndag d. 15. Maj kl. 10:00 – kl. 24:00
– Pinse i Aarhus –
TopGunn Koncert
Aarhus byder bl.a. på fed musik til ’Fed Fredag’ med TopGunn, når han indtager scenen i Tivoli Friheden! Så er det atter tid til at skråle med på hits som ”Man kan ikke stole på en pige med en lille røv” og ”Kongens Have”, som vi jo alle sammen kender teksterne til, om vi vil indrømme det eller ej 😉 Husk at møde op i god tid, da de godt kan finde på at lukke dørene, hvis der kommer alt for mange gæster!
Hvor?
Tivoli Friheden
Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj, kl. 20:00
Koncert med Rasmus Seebach
Tivoli Friheden byder også på den helt store familie-koncert-dag, når vores alle sammens favorit danske popdreng, Rasmus Seebach, giver en open-air koncert på den store friluftscene! Måske du er en af de heldige, som har fået fingrene i et par billetter? Vi beder i hvert fald til vejrguderne om, at I får en solrig dag!
Hvor?
Tivoli Friheden
Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj kl. 19:00
Sommerdage i Den Gamle By
Det er ALTID hyggeligt at gå en tur i Den Gamle By med familie og venner – og specielt hvis vejret er til det. Hvis du interesserer dig for byen historie, så er det i hvert fald et must! Ellers kan du bare slappe af og nyde stemningen og vejret omringet af den hyggeligeste atmosfære. Du kan bl.a. nyde bagerens bagværk eller bestille nogle lækre napoleonskager, som du kan mæske i dig på stedet.
Hvor?
Den Gamle By
Viborgvej 2, 8000 Aarhus C
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj – Mandag d. 16. Maj, kl. 10:00 – kl. 17:00
Your Rainbow Panorama på AROS
Vejrudsigten er ikke helt til at gennemskue, så med risiko for en mindre solrig weekend end håbet, så er der noget for enhver smag på AROS. Hvis du ikke allerede har været der, så er det helt sikkert det værd at få et kig ud over byen gennem de farvestrålende glas på toppen af bygningen!
Hvor?
Aros Allé 2, 8000 Aarhus C
Hvornår?
Fredag d. 13. Maj – Søndag d. 16. Maj, kl. 10:00 – kl. 17:00
Mandag d. 16. Maj, Lukket
– Pinse i Odense –
Kom til lagersalg hos Day Birger et Mikkelsen
Er du i shoppehumør? Så kan du smutte forbi Day Birger et Mikkelsens lagersalg denne weekend, som byder på varer fra DAY Mainline og 2ND DAY. God fornøjelse!
Hvor?
TRE-FOR-PARK
Højstrupvej 7B
5200 Odense V
Hvornår?
Fredag d. 13. maj 2016 kl. 10.00 – 18.00
Lørdag d. 14. maj 2016 kl. 10.00 – 14.00
Tag på Odenses største loppemarked!
Tag på Odenses største udendørs loppemarked på Odense Havn, og gør dig nogle gode vintagefund til billige penge.
Hvor?
Londongade 1 5000 Odense C
Hvornår?
Alle søndage frem til d. 16 oktober Kl. 09:00 – 15:00