[single_post_category_name]

Hvad skal du opleve til Distortion?

distortion, chrichri, christiane schaumburg-müller, fest, gadefest

Distortion starter i morgen, og vi glæder os!! Godt nok skal de fleste af os på arbejde både onsdag, torsdag og fredag… Men det afholder os da ikke fra, at vi også skal med til gadefesterne efter arbejde! Der er så mange grunde til at tage til Distortion, at vi ikke ved hvor vi skal starte!

Områder, armbånd og gratis øl

Onsdag og torsdag er der gadefester på Nørrebro og Vesterbro, hvor der vil være masser af events med lækker musik og virkelig god stemning! – Tag det fra nogen som er til det HVERT år!

Resten af dagene er der Distortion Ø på Refshaleøen, hvor der ligeledes vil være lækre koncerter, god stemning og fest! Derudover vil der efter arrangementerne være Distortion Club, med fest, farver og ikke mindst musik som giver dig lyst til at ramme dansegulvet!

Vi anbefaler, at du køber et gadearmbånd lige HER, hvis du gerne vil støtte op om arrangementet. Så er der nemlig også råd til, at afholde Distortion næste år. Du skal også købe armbåndet, hvis du er klar på at drikke gratis øl på Sankt Hans Torv samt have adgang til luksustoiletterne, og det vil man gerne! Armbåndet kan også købes i din lokale 7-eleven.

Det kan især være lidt svært at finde hoved og hale i alle gadefesterne onsdag og torsdag, så vi anbefaler dig at tage et kig på programmet lige HER, så kan du planlægge, hvad du mest er til de forskellige dage. Vi kan afsløre, at du bl.a. kan komme til at se Gilli, S!vas, Pharfar, Emil Stabil, TooManyLeftHands, Faustix og maaange mange flere.

Foto: Marcus Palm Andreassen

Disse gadefester kan du forvente at møde os til

Hvis du er, én af de heldige som kan tage fri, møder du måske, de af os fra redaktionen, som har ferie til Distortions KøbenhavnerfrokostVor Frue Plads i indre by i morgen, onsdag d. 1. juni. Her skal vi spise frokost med en masse andre Københavnere ved de opstillede langborde. Det bliver så hyggeligt! Til frokosten lader vi op til senere, hvor vi skal være med til det næste event!

Selvom onsdagen står i Nørrebros tegn, skal vi lige være med til DETTE event i indre by. Eventet foregår også på Vor Frue Plads, hvor TooManyLeftHands vil fyre op for en fest sammen med Jupiter-holdet. Pssst.. TooManyLefthands har også teamet op med Sunday, torsdag på Vesterbro! Se mere HER

Da flere fra redaktionen bor på Nørrebro, er vi på samme tid nogen, som tager afsted til Nørrebro-gadefesterne. Vi skal bl.a. forbi gadearmbåndsscenen på Sankt Hans Torv.. Hvorfor? Fordi Muchacho (David Marati) og ikke mindst Klamfyr (Emil fra Suspekt) vil være værter og sørger for at stemningen er helt i top! Drengene vil også være at finde på Sønderboulevard til Vesterbro-gadefesten. Se mere om de to events HER og HER.

Til Vesterbro-gadefesten skal vi helt sikkert et smut forbi Urban Street Party, hvor en række DJ’s går på scenen og fylder Haderslevgade med festligt musik!

Ønsker du at se flere events? Så tjek Distortions facebookside.


Når sulten melder sig

I løbet af lange dage med solskin, musik og drinks, så melder sulten sig helt sikkert også. Derfor anbefaler vi jer at tage et smut forbi The Organic Boho, som laver lækkert, vegansk mad, og har til formål at nedsætte Co2 udslippet.

Karina Nayja Bruun startede The Organic Boho på den spanske ø Ibiza i 2014. Siden har virksomheden haft vokseværk, og er nu at finde til Roskilde Festival, Skanderborg Festival og selvfølgelig også Distortion i år. The Organic Bohos foodtruck vil servere lækkert vegansk i madområdet til Nørrebro-gadefesten samt på Istedgade 46 til Vesterbro-gadefesten.

Ses vi? 😉

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide