En god camp er et nøgleord på Roskilde Festival, men der er faktisk masser af hyggelige ’hang out-spots’ i både Øst og Vest og på selve festivalspladsen.
♥ Service Center Øst: Her er altid mange mennesker, der spiser og shopper i de mange butikker. Det er ligeledes her, at du kan få en masse god mad eller du kan snuppe en lækker juice, mens du bare nyder at beskue alle de mange mennesker.
♥ Gringo Bar: Leder du efter en fest og en hurtig brandert, er dette absolut stedet for dig! Er du modig, kan du kaste dig ud i at drikke tequila serveret i store chilier!
♥ Wood Wood Pop Up Shop: Her kan du købe billige items fra de sidste sæsoner samt hænge ud, hvis du gerne vil kigge på de mange smarte ’Roskilde-outfits’, der ikke kan andet end at inspirere.
♥ Roskilde Camps: Intet slår de mange vilde lejrfester, som finder sted over alt på festivalen! Grib fat i dine bedste venner og tag på ’camp surfing’ med en rygsæk, der er fyldt godt op med kolde drikkevarer.
Psst.. Vil du dele dine festivalstips og øjeblikke med os? Så husk at hashtagge på Instagram med #chrichrifestival16. Vi ses på Roskilde!