Hvad mange ”ikke-roskildefestivalsgængere” ikke ved er, at festivalen udover sit fokus på kunst, bæredygtighed og energibesparing også er et kulinarisk madmekka! Der er nemlig ikke den ret, man ikke kan få, når først madboder står linet op. Alverdens kulinariske køkkener er repræsenteret side om side og serverer det bedst de har. Om du er til sushi, salat, burgere eller chili con carne, fås det i alle former, farver og smagsvarianter. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvad man skal vælge, for det er trods alt begrænset, hvor meget man kan nå at smage på 4 dage.
Redaktionen har i løbet af de sidste 5 år lavet en grundig research til de forgange festivaler, og til trods for at udvalget hele tiden bliver bedre og større, er der nogle klassiske favoritter, som aldrig går af mode:
1. Meyers Madhus: Flæskestegssandwich. Det smager fantastisk lige meget hvad tid på døgnet den spises, og så mætter den som bare pokker. En klassiker, der aldrig dør og som kun smager så fantastisk på Roskilde!
2. ”Gringo Bar: Her fås den perfekte kombination af nachos og Strawberry Daiquiri. Det er superklassisk og en perfekt kilde til lidt salt en eftermiddag på græsset. Hvis man spørger ekstra sødt, kan man få ”ekstra ost”.
3. PALÆO: Vil man gerne give sin krop lidt ekstra energi, kan man finde velkendte og sunde tilbud som Palæo og Cofocco på pladsen. Det kan måske hjælpe lidt på den dårlige samvittighed ovenpå nattens pizza ;-).
4. Ski Burger: Ekstra stor, ekstra lækker. Ski Burger er i sandhed en klassiker, der har været med siden begyndelsen, og som kun er blevet bedre.
5. FOODCOURT: En stor madhal, hvor et hav af food trucks serverer mad fra hele verden. Tag en tur til Vietnam, Mexico, Japan eller spis gammeldags æblekage i ægte dansk sommerhusstil. Det er op til dig, og det smager fantastisk!
Psst.. Vil du dele dine festivalstips og øjeblikke med os? Så husk at hashtagge på Instagram med #chrichrifestival16. Vi ses på Roskilde!