Byguides

Tinderbox: Sådan gik vores tur + flotte fyre

Team ChriChri er vendt hjem fra Tinderbox for denne gang, og vi kan helt klart anbefale alle jer, som ikke var med at tage til det næste år!

Da vi kom ind på pladsen, blev vi overrasket over hvor stort det egentlig var. Der var mange lækre madboder, mange barer, og prikken over i’et: en masse toiletter!! 

Der er ikke noget værre, end når der er mangel på toiletter, og folk begynder at urinere alle mulige andre steder. Det var heldigvis ikke et problem på Tinderbox. 

Desuden var vi også helt tilfredse med de korte køer i baren, som gjorde, at vi havde meget mere tid til bare at nyde musikken og holde humøret højt!

 

Udvalget af mad var helt perfekt. Vi kunne vælge imellem alt fra burger, pizza, shawarma, pandekager, is og meget mere! Vi prøvede eksempelvis den lette shawarma, som man snildt kunne gå rundt med uden besvær. Og nåh ja – så smagte den også ekstra godt efter de mange ’øller’!

 

Der var generelt godt med plads og trods de mange gæster, var det nemt at komme til alle vegne. Det var heller ikke umuligt at få en god plads til langt de fleste koncerter.

 

Vi synes især, at MagicBox scenen var noget helt specielt, da det havde sit helt eget område, hvor man ligesom var i en verden for sig selv. En verden med FEST!

Tinderbox havde lavet et overdådigt musikprogram igen i år, så vi prøvede at nå at se det hele på de 3 scener. Den fungerede rigtig godt for os, og vi følte at vi fik alle oplevelserne med!

 

– Festivalens hunks – 

 

Til enhver festival hører også et par flotte fyre til! Derfor har vi fundet tre søde unge hankøn til dig, og grillet dem med et par modige spørgsmål 😉 

 
Mathias

Hvad er dit bedste scoretrick?

At gå hen til en kvinde og sige: “hold kæft du ser godt ud i aften”.

Hvornår er en kvinde lækrest?

Når man vågner op dagen efter, og hun er helt naturlig.

Hvad skal der til for at score dig?

Det kan man ikke lige nu.

 
Aske

Hvad er dit bedste scoretrick?

Det er mit udseende, eller faktisk mest min højde.

Hvornår er en kvinde lækrest?

Når hun er modig og tør gøre noget som er grænseoverskridende.

Hvad skal der til for at score dig?

Man skal have balls!

 
Theis

Hvad er dit bedste scoretrick?

Når en kvinde er vedholden.

Hvornår er en kvinde lækrest?

Uden make-up.

Hvad skal der til for at score dig?

Hun skal gerne have blond hår og være intelligent, helst klogere end mig.

 

Alt i alt havde vi en fantastisk festival! Har du husket at dele din festival med os? Hashtag #chrichrifestival16 på Instagram! Vi glæder os til at se, hvad du har oplevet <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *