[single_post_category_name]

Grøn Koncert 2016: Det skal du høre, og her skal du høre det

En af vores yndlings traditioner på redaktionen er at slå et smut forbi ‘Grøn Koncert’, når en-dags-festivallen rammer landet i juli måned. Nogle af os tager afsted i København, og andre rejser hjem til Jylland og skråler med i hjembyen. Hvis du også skal afsted i år, så har vi fundet de kunstnere frem til dig her, som du altså bare ikke må gå glip af på dagen!

Turnéplan:

Kolding d. 21. Juli 2016

Randers d. 22. Juli 2016

Århus d. 23. Juli 2016

Ålborg d. 24. Juli 2016

Esbjerg d. 28. Juli 2016

Odense d. 29. Juli 2016

Næstved d. 30. Juli 2016

København d. 31. Juli 2016

LÆS OGSÅ: Den ultimative sommerplayliste: De største sommerhits

Koncertplan:

kl. 13.25: Lågsus P3 feat Gilli, CityBois og Emil Stabil

kl. 14.15: Shake Loveless feat. Rasmus Walter

kl. 15.10: Stine Bramsen feat. Nabiha

kl. 16.00: Mads Langer

kl. 17.10: De Eneste To feat. Love Shop

kl. 18.05: Nik & Jay

kl. 19.25: SUSPEKT

kl. 20.20: D-A-D

LÆS OGSÅ: Undgå tyveri til koncerten og spot de falske billetter

Det anbefaler vi:

Vi taler af erfaringer, når vi siger, at SUSPEKT giver den VILDESTE performance, og det er fuldstændigt umuligt ikke at skråle med på deres hits – du mister alt selvkontrol (især med et par øller indenbords), og aldrig har du sagt “Sut Den Op Fra Slap” med mere stolthed i stemmen!

Vi kan ikke komme udenom, at Stine Bramsen er en af Danmarks absolut største stemmer, og en koncert med hende gør dig helt fortryllet. Hun formår at løfte det usynlige udendørs tag med hendes kæmpe stemme som overdøver alt andet, og du kan næsten ikke høre, hvor falsk du selv synger, når du prøver at ramme tonerne sammen med hende.

Mads Langer er en vaskeægte sjæler, og medmindre du har oplevet kærestesorger fornyligt, så er hans koncerter altid en sikker vinder. Du kan med garanti teksten til de fleste af hans radiohits, og du kan få lov at gynge fra side til side med din veninde under armen i takt med musikken.

Du må ikke, og vi understreger, du må ikke gå glip af D-A-D! Vi mener faktisk ikke, at denne konstatering kræver yderlige uddybning, for det er jo Danmarks sejeste drenge – uden tvivl. Vi har faktisk næsten gået hele ugen og hørt “Sleeping My Day Away” på repeat på kontoret, og vi kan slet ikke vente! Gid vi selv bliver så cool i den alder 😉

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide