[single_post_category_name]

Månedens udvalgte premierefilm

Sommeren er over os, men det er desværre ikke altid, at det danske vejr viser sig fra sin bedste og mest solrige side. Men heldigvis er der premiere på en masse gode film her i juli, så du kan jo altid tage i biffen, når stranden er ved at drukne! Der er da heller ikke noget bedre end at krybe ind i biografens mørke og nyde en god film med slik, popcorn og sodavand, mens man lykkeligt glemmer alt om det triste og regnfulde sommervejr. Herunder har vi samlet et udvalg af fede film, der får premiere denne måned: 

 

”The Legend of Tarzan” den 14. juli 

 

 

Åh, hvem husker ikke Tarzan?! I eventyrfilmen ”The Legend of Tarzan” bliver Tarzan spillet af den lækre, svenske skuespiller Alexander Skarsgård, og filmen er løst baseret på Edgar Rice Burroughs romaner om Abernes Konge. Den danske skuespiller Casper Crump har en rolle i filmen som Major Kerckhover. Handlingen begynder i London mange år efter, at Tarzan blev fundet i junglen. Nu bliver han kaldt John Clayton og lever et civiliseret liv sammen med sin kone, Jane Porter. Men Claytons verden ændres, da han bliver inviteret tilbage til Congo som handelsrepræsentant. Den hjemvendte Tarzan er dog uvidende om, at han bliver brugt som brik i et farligt magtspil af den ondskabsfulde Kaptajn Rom. Spændende! 

 

”The Dressmaker” den 14. juli

 

 

Filmen ”The Dressmaker” handler om haute couture-designeren Myrtle ”Tilly” Dunnage, der vender tilbage til sin australske fødeby for at pleje sin syge mor. Den stædige fashionista Tilly bliver spillet af Kate Winslet, og filmen er baseret på en bestseller af Rosalie Ham. Den lille landsby begynder hurtigt at summe af sladder om Tillys tilbagevenden, for det er nemlig ikke kun modesucces, hun er kendt for. Langsomt begynder hun at ændre kvinderne omkring sig, og samtidig planlægger hun en bitter hævn over en række personer, der har gjort hende uret.   

 

”Star Trek Beyond” den 21. juli  

 

 

Filmen ”Star Trek  Beyond” er efterfølgeren til ”Star Trek” og ”Star Trek Into Darkness” og dermed den 13. spillefilm i serien. Chris Pine og Zachary Quinto spiller igen Kaptajn Kirk og Spock, mens Justin Lin overtager instruktørposten fra J. J. Abrams. Superstjernen Rihanna synger titelsangen ”Sledgehammer”, og den vilde musikvideo til sangen er blevet offentliggjort for få dage siden.  

”Bad Moms” den 28. juli   

 

Her på redaktionen glæder vi os helt vildt meget til at se denne film med blandt andre Mila Kunis og Kristen Bell på rollelisten! Komedien ”Bad Moms” følger en tilsyneladende perfekt mor: Karrieren kører på skinner, hun har et godt ægteskab, og hendes børn opfører sig pænt. På trods af dette er hun udmattet på alle fronter og på randen af sammenbrud. Hun slår sig derfor sammen med to andre stressede mødre og igangsætter en mission for at have det sjovt og frigøre sig fra mor-ansvar. Deres vilde opførsel bringer dem imidlertid på direkte kollisionskurs med den overperfekte mor Gwendolyn og hendes slæng. Filmen instrueres af forfatterne bag ”Tømmermænd i Vegas” (2009).

LÆS OGSÅ: A Baby On the Way: Tillykke til et af vores favorit kendispar!

 

Kilde: kino.dk 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide