[single_post_category_name]

ViSSEVASSE – Den ultimative guide til København

Tag en morgendukkert med vinterbaderne på Amager Strand. Hold picnic i Botanisk Have. Klap gederne i zoo. Far vild på Christiania. Besøg en af byens charmerende legepladser på Vesterbro. Drik en øl på Carlsberg. Og se solen gå ned over havnen. 

ViSSEVASSE er mest kendt for deres super fine plakater af byer og landes særlige kendetegn, hvor alt overflødigt er renset fra. 

Som noget nyt har ViSSEVASSE i samarbejde med People’sPress lavet en bog, en ultimative guide til København, Hello Copenhagen, der tager dig med rundt i København og viser dig byen på en måde, du aldrig har oplevet den før. Smukt illustreret med ViSSEVASSEs populære plakater, der bringer byen helt ind under huden på den nysgerrige turist og den inkarnerede Københavner. 

 Jeg har altid været fascineret af København og de mange små historier, som byen gemmer på. Selvom jeg har boet her i mange år, så kan jeg stadig blive overrasket over nye gader, små cafeer eller skulpturer, jeg aldrig har lagt mærke til, selvom jeg har gået forbi dem utallige gange, fortæller Dorthe Mathiesen fra ViSSEVASSE.

Med muntre og lærerige historier om de forskellige seværdigheder, fortalt af Søren Markers, kommer bogen vidt omkring i hovedstadsområdet, fra Bellevue i nord til Dragør i syd, og viser vej til steder og stemninger, som kun københavnerne kender. Der bliver naturligvis også plads til populære seværdigheder og en tur I Tivoli, men det er byens atmosfære og imødekommende befolkning, der er Københavns største attraktion.   

Vi er ret vilde med bogen her på redaktionen. Køb bogen her og få den flotteste guide til København!

 

  

LÆS OGSÅ: Fyld boligen med pasteller 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide