”Street Food” er kommet til Aarhus – for at blive

Foto til venstre: @Holmgaard, foto til højre: @Emmalundgreen 

Ved rutebilsstationen kan man næsten ikke undgå at se det store skilt, som proklamerer ”Aarhus Street Food”. Det populære madkoncept har omsider fundet vej til Aarhus. Og det bliver i hvert fald liggende i de næste fem år.

LÆS OGSÅ: Guide: Aarhus’ bedste kaffebarer

Den store lagerhal, som rummer Aarhus Street Food, er fuld af liv kun få dage efter åbningsdagen, som var fredag d. 19 august. Klokken har slået 19.00, men alligevel er der fyldt ved de fleste opstillede borde/bænke sæt i midten af lokalet.Foto fra Aarhus Street Foods Facebook

I hallen er der alt, hvad mad-hjertet begærer. Fra den nyåbnede mexicanske bod, til vin boden som serverer både rødvin, hvidvin og róse. Bag disken hos hallens Fish and Chips har de haft travlt. På åbningsdagen måtte flere boder melde alt udsolgt allerede kl. 15, selvom boderne normalt har åbent til cirka kl. 21. Fish and Chips boden åbnede senere end åbningsdagen, så de var forberedt på den fantastiske modtagelse af konceptet. Og havde fået købt nok ind.


Gourmetburgere og Samsø mel

I hallerne kan man få alt fra traditionel pizza til vietnamesisk baguettes fra ”Bánhmí Bandits”, som ligger midt i lokalet. Er man mere til desserter, kan man få lækre crepes, med for eksempel Nutella, ved den franske bod.

Selvom hele konceptet bygger på fedtede fingre og meget små madboder, med et lille udvalg, finder man alligevel en masse mad lavet af gode, økologiske råvarer, såsom gourmetburgere, hvor brødet er hjemmebagt med Samsø mel. Foto fra Aarhus Street Foods Facebook

Rigtig mange af boderne reklamerer med, at alle deres råvarer er friske, og meget af maden er lavet helt fra bunden. For eksempel Fish and Chips bodens egen tatar-dip. 


Små portioner og fair pris

26-årige Stina Hyldgaard Olsen og 30-årige Jonna Andersson Christensen befinder sig blandt de spisende i hallen. Det er anden gang på en dag, at Stina Hyldgaard Olsen besøger ”Aarhus Street Food”. De har besøgt stedet på grund af nyhedsværdien og stemningen.

LÆS OGSÅ: Guide: Her kan du tage sommerens bedste dukkerter

”Her er en rigtig hyggeligt stemning, og man går jo ikke selv ud og køber ind til mange af de ting, man kan få her. Og samtidig er maden både god og billig”, siger Stina Hyldgaard Olsen.

Konceptet byder også op til, at man kommer i snak med mange forskellige mennesker, da man sidder tæt sammen på de mange borde/bænke sæt. Og det gør også stedet spændende, mener begge piger.   

”Det er fedt med de små portioner, så man også kan smage meget forskelligt”, siger Jonna Andersson Christensen.

Har man lyst til en Shawarma eller en ”Super Bao”, eller bare har lyst til at tjekke det nye koncept ud, har boderne åben alle ugens dage. Derudover kan man både følge Aarhus Street Food på Instagram og Facebook. 

Åbningstider:

Mandag: 11.30-21.00

Tirsdag: 11.30-21.00

Onsdag: 11.30-21.00

Torsdag: 11.30-21.00

Fredag: 11.30-22.00

Lørdag: 11.30-22.00

Søndag: 11.30-21.00

(Kaffebaren åbner kl. 07.00 i hverdagene og kl. 09.30 i weekenderne)

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være