Byguides

Det skal du lave i din weekend: Smag & oplev København

Cicchetti – Italiensk restaurant på Nørrebro

For to uger siden åbnede pigerne Nina Krysiza Sørensen og Rikke Kolding Pedersen Cicchetti på Nørrebrogade. Cicchetti er det italienske svar på tapas og det perfekte sted til en hyggelig aften med veninderne. Stedet byder på lækre og velsmagende anti-pasti retter, hvor du kan bestille så mange menuer, maven kan rumme. Menuen skiftes efter årstiden og retterne koster omkring de 30-70 kr.  Om du er til en hurtig hapser eller en skøn aften med veninderne eller kæresten, så kan vi varmt anbefale at prøve Cicchetti i løbet af weekenden.

Hvor?
Nørrebrogade 56
2200 København N

Hvornår?
Onsdag til fredag fra kl. 17.30 – 00.00

Medina sælger ud af sin garderobe

Fra torsdag og frem til mandag, har du mulighed for at få fingrene i Medinas tøj, what’s not to like! Den skønne sangerinde, Medina, sælger nemlig ud af sin garderobe og endda til gode priser. Efter at have fulgt Medina på den røde løber i en del år, kan vi konstatere, at hun er en kvinde der altid formår at hoppe i et helt enestående og bemærkelsesværdigt outfit. Så der er god grund til at gribe pungen og søge mod Store Kongensgade, hvis du vil gøre dig et godt fund.

Hvor?
Fashionistas, Luxury Designer Outfit
Store Kongensgade 40H
1264 København K

Hvornår?
Torsdag den 23. februar fra kl. 13.00 – 18.00
Fredag den 24. februar fra kl. 12.00 – 18.00
Lørdag den 25. februar fra kl. 12.00 – 15.00
Mandag den 27. februar fra kl. 12.00 – 18.00


Mardi Gras

Det er noget helt særligt, når vi kan fejre forskellige højtider. Kreativiteten er stor og specielt for Madklubben vil kreativiteten ingen ende tage. I denne uge har de nemlig valgt at introducere, Mardi Gras (på dansk kaldet ”fede tirsdag”), hvor du har mulighed for at deltage i et legendarisk karneval på Nørrebro.
I løbet af ugen kan du spise på Madklubbens amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social, eller naboen, Bar Next Door. På Alabama Social kan du nyde en middag og score en gratis velkomstcocktail, der består af Southern Comfort, samt restaurantens egen hjemmelavede Sprite med lime, citron, sukker og danskvand. Ikke nok med det, har du mulighed for at nyde godt af 4 forskellige Mardi Gras-inspirerede cocktails på Bar Next Door, til en fantastisk pris af 50 kr. Wuhuu! Du kan læse mere om eventet her.

Hvor?
Alabama Social & Bar Next Door
Sortedam Dossering 3
2200 København N

Hvorfor?
Alabama Social fra den 20. – 25. februar
Bar Next Door fra den 21. – 25. februar

Chokoladefestival

Det kunne næsten ikke blive bedre! Er der noget vi elsker, så er det stensikkert chokolade og i denne weekend har du mulighed for at forkæle dig selv med et hav af lækre og velsmagende chokolader. På lørdag og søndag afholdes Chokoladefestival 2017 og her kan du nyde chokolade fra Danmarks største samling af chokoladeproducenter, med foredrag, smagninger, demokøkken og chokolademassage… JA TAK!

Dog koster det at deltage, men hvad gør man ikke for god chokolade. Så er du en chokolade-gris ligesom vi er her på redaktionen? Så kan du købe billetter lige her.

Hvor?
Forum Copenhagen
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg

Hvorår?
Lørdag den 25. februar fra kl. 10.00 – 17.00
Søndag den 26. februar fra kl. 10.00 – 17.00

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *