[single_post_category_name]

Grib cyklen og støt kampen mod livmoderhalskræft

Fredag har du mulighed for at cykle med, når europæiske gynækologer cykler forbi Rigshospitalet i en god sags tjeneste – oven i hatten får du mulighed for at få ordnet understellet på din cykel.

Cykelløbet hedder ’Ride4Women’, og har det særlige formål at sætte fokus på forebyggelse af livmoderhalskræft. Det er den Europæiske Sammenslutning for Gynækologisk Onkologi, som står bag cykelløbet, som startede i Oslo og slutter i Wien. Derudover bakkes arrangementet op af både Patientforeningen Kræft i underlivet, Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen bakker op om arrangementet.

LÆS OGSÅ: Konkurrence: Vind onsdagsbilletter til Smukfest 2017

I morgen, fredag den 7. juli mellem klokken 9 og 10, har du mulighed for at komme forbi og få en kop kaffe med de seje ryttere, når de cykler forbi Righshospitalet. Desuden kan du høre professor Susanne Krüger Kjær fra Rigshospitalet fortælle om HPV-vaccinationen, samtidig med du får tjekket din cykel og du kan cykle med, når rytterne cykler videre mod Wien i Østrig.

Lyder det som noget, du gerne vil deltage i? Så foregår arrangementet foran Rigshospitalets hovedindgang på Blegdamsvej. Fra kl. 9.00 vil cykelsmede tjekke stel og stramme gear hos alle cyklister, der støtter op om sagen. KIU – Patientforeningen Kræft i underlivet og Kræftens Bekæmpelse står desuden klar til at tage en snak om HPV, livmoderhalskræft og HPV-vaccination. Kl. 9.45 sætter rytterne sig i sadlen akkompagneret af sangerinden Sara Grabow.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide